Dansk Byggeri: Virksomhedsdrift er ikke en kommunal kerneopgave

Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri

Jørn Pedersen, formand for KL teknik og miljøudvalg, skriver, at "forsyningsselskaberne udfører opgaver, der er inde i hjertekulen af, hvad det vil sige at være kommune”.

Han taler givetvis fra hjertet, men er det også rigtigt?

Jørn Pedersen taler jo i virkeligheden direkte for, at kommunerne skal drive virksomhed, og at den lokale forankring er argumentet.

Lokalforankring er godt
Der skal ikke være tvivl om, at lokal forankring er godt i rigtig mange forhold, men i en fremtid, hvor kravene til kritisk masse og sammenhæng med andre (forsynings)systemer bliver stadigt større, er det meget vigtigt, at man kan se ud over kommunegrænsen, og at man ikke blander for mange interesser sammen.

Og virksomhedsdrift er altså ikke en kommunal hjertekule-opgave.

Der er behov for åbenhed i regnskaberne, og for at der træffes forretningsmæssige og ikke sponsorpolitiske beslutninger.

Torben Liborius
Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri

Det sidste er vel også grunden til, at aktiviteterne er lagt ud i selskaber. Og så bliver det jo interessant, hvor meget kommunalpolitikerne blander sig, for hvis der er mange politikere med i beslutningerne, bliver det jo netop ikke selskabsdrift, men kommunalpolitiske mål, der bliver afgørende.

Og dét er der alt for mange eksempler på.

Åbenhed efterlyses
For at gå lige til sagen: mange kommunale forsyningsselskaber har et stort ”varmetab” i form at udgifter til formål, der ikke er relevante for driften.

Jeg tænker her på alle de sponsorater af sport, ungdomsidræt mv, som mange selskaber bedriver.

Tænk over, hvor mange stadions landet over, der sponseres af kommunale energiselskaber.

Samtidig er regnskaberne ganske mørkelagte, så vi ved ikke, om selskabernes kunder – kommunernes borgere – i virkeligheden over el- eller vandregningen betaler for at gå til fodboldkamp på station hver søndag, eller om lilleputternes t-shirts i virkeligheden koster 1000 kr. stykket.

Der er behov for åbenhed i regnskaberne og for at der træffes forretningsmæssige og ikke sponsorpolitiske beslutninger

Politikerne skal ikke have flertal
Og så er der konkurrenceforvridning.

Vi ser i disse år, at de kommunale selskaber knopskyder og etablerer aktiviteter, der ikke ligger ”i hjertekulen af at være kommune”.

Selskaber, der etablerer egne entreprenørafdelinger, og senest har vi set, at affaldsselskabet AAV i Hjørring laver konkurrenceforvridning over for private vinduesproducenter: AVV har åbnet en forretning, hvor de sælger brugte vinduer – uden at forholde sig til, om de er CE-mærket eller lever op til de krav, som bygningsreglementet stiller til vinduer i nybyggeri.

Det er muligt, at der er god anledning til, at en politiker eller to sidder i bestyrelsen, men de bør bestemt ikke have flertal.

Og det stemmer nok meget godt med, at den kommunale hjertekule i de fleste borgeres øjne nok i højere grad er varme hænder end virksomhedsdrift.