KL: Forsyningssektoren skal styres fra lokalt hold

Af Jørn Pedersen
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg 

Forsyningssektoren har forskellige muligheder og udfordringer, alt efter om vi taler vandforsyning, spildevand, fjernvarme eller affald.

For dem alle gælder, at armslængden mellem ejer og selskaber ikke må blive for stor. Selskaberne er med god grund offentligt ejede, og kommunerne forvalter store samfundsmæssige værdier som ejere af selskaberne.

Selskaber skal ikke overlades til sig selv
Aktivt ejerskab og kommunale ejerstrategier er vigtige redskaber, når retningen mod fremtiden skal sættes.

Jeg er nødt til at udfordre det, der synes at være et af statens bærende virkemidler til en mere effektiv forsyningssektoren: At vi hurtigst muligt skal have politikerne ud af forsyningernes bestyrelser.

Jørn Pedersen
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg

Selskaber må ikke blive overladt til sig selv eller skulle gætte sig til, hvad ejeren ønsker. Det giver god mening, at kommunalbestyrelsesmedlemmer sidder i selskabernes bestyrelser – de har demokratisk legitimitet og føling med den kommunalpolitiske dagsorden. En god ejerstrategi har tydelige mål og giver rum til selskabet, så det kan levere sikker og effektiv drift.

Forsyningssektoren udsættes løbende for nye krav og udfordringer, og det er ikke i småtingsafdelingen. Her tænkes naturligvis på de effektiviseringskrav for forsyningssektoren, som Folketinget allerede har vedtaget og de nye krav, som vi ved, at de barsler med.

Billedet af såkaldte ”professionelle” bestyrelser er langt mere nuanceret end man engang imellem kan få indtryk af, når man følger med i debatten.

Jørn Pedersen
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg

Et godt link mellem ejer og selskab
Jeg er nødt til at udfordre det, der synes at være et af statens bærende virkemidler til en mere effektiv forsyningssektor: At vi hurtigst muligt skal have politikerne ud af forsyningernes bestyrelser.

I KL har vi et noget mere nuanceret syn på de enkelte dele af forsyningssektoren. De har forskellige udfordringer og forskellige muligheder, nogle er sektorspecifikke, andre er begrundet i lokale forhold. 

I selskabernes bestyrelser sidder ofte medlemmer af kommunalbestyrelser.

De udgør et godt link mellem ejer og selskab og har føling med den bredere kommunalpolitiske dagsorden. De kan være med til at sikre et borgerperspektiv på selskabets opgaver og sikre lokal synergi, vækst og udvikling, fordi de er garanter for, at selskabets opgaver tænkes ind i en større sammenhæng.

Det er vigtigt, fordi selskaberne udfører opgaver, der er inde i hjertekulen af, hvad det vil sige at være kommune. Det er særlig vigtigt i en tid, hvor selskaberne vokser ud over kommunegrænserne og derfor i deres hverdag kan miste kontakten til de lokale interesser.

Billedet er langt mere nuanceret
De kommunale repræsentanter skal naturligvis klædes godt på til arbejdet i bestyrelserne. Både i forhold til de konkrete sager, til rammerne for arbejdet og i forhold til samspillet med selskabets direktion.

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan eller vil indgå i en dialog med staten om ekstern deltagelse i bestyrelserne – det er der jo allerede i en række vandselskaber og multiforsyninger.

Men billedet af såkaldte ”professionelle” bestyrelser er langt mere nuanceret, end man engang imellem kan få indtryk af, når man følger med i debatten.