Dansk Energi: Ny regulering kan stå i vejen for fremtidens varme

DEBAT: Der er grund til at være bekymret for, om den regulering, som Forsyningstilsynet forvalter, og de tanker, der tænkes om ny regulering, kan rumme de store forandringer, som fremtiden må og skal bringe for varmeproduktionen, skriver Kamilla Thingvad.

Fremtidens regulering af forsyningssektoren skal give plads til firstmovers og innovation, skriver Dansk Energi. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kamilla Thingvad
Afdelingschef, Dansk Energi

Forsyningssektoren skal drives effektivt og med forbrugeren i centrum, og derfor er der brug for regulering.

Det gælder for ethvert naturligt monopol – så tak til Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, for et rigtig godt debatindlæg her på Altinget 1. november.

At koble regulering og grøn omstilling, som han gør her, er supervigtigt.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Lad mig allerførst slå helt fast: Dansk Energi er med på, at naturlige monopoler skal reguleres for at drives effektivt, men vi er bekymrede for, om den regulering, som Forsyningstilsynet forvalter, og de tanker, der tænkes om ny regulering, kan rumme de mammutstore forandringer, som fremtiden nødvendigvis må og skal bringe for varmeproduktionen.

En vild fremtid
Lige nu står vi på randen til den vildeste fremtid.

Det er et sats, hvis regering og Folketing vil overlade opgaven med at sikre en grøn varmeproduktion til et system, hvis redskaber og fokus ikke er designet til at understøtte forceret grøn omstilling.
Kamilla Thingvad
Dansk Energi

Det mål, regeringen har sat om i 2030 at reducere CO2-udledningen med 70 procent i forhold til 1990, er svimlende ambitiøst.

Men det er ikke umuligt at gøre varmeproduktionen helt grøn og samtidig sikre en kobling til el- og gassystemet, der kan bygge nogle af de broer, som det samlede energisystem har brug for.

Men det kræver en fremsynet regulering af varmeproduktionen.

Vi og, som jeg hører det, også kollegerne i Dansk Fjernvarme er ikke bekymrede for, at varmeproduktion skal ske effektivt. Tværtimod.

Men det er en reel bekymring, om de tanker, der florerer om ny regulering baseret på bagudskuende indtægtsrammer og et benchmarksystem bygget på tilfældigheder, sikrer os den rigtige varmeproduktion til fremtiden.

Vi har i Dansk Energi fagligt svært ved at se, at man kan lægge en helt ensartet one-size-fits-all-regulering ned over varmeproduktionen, der består af mange og forskelligartede enheder.

Altså at reguleringen bliver "one-size-fits-none". Den bekymring er ikke ny. Den har fyldt, hver gang embedsværket har søgt konsulentbistand – tjek bare.

Læs også

Forsyningstilsynet: Forbrugerne skal ikke betale overpris for grøn omstilling

Debat

Pas på nulfejlsregulering
Fremtidens regulering af forsyningssektoren skal give plads til firstmovers og innovation.

Der skal være plads til at foretage investeringer i nye løsninger og teknologi, der på investeringstidspunktet er det rigtige grønne valg. Ellers kommer vi ingen vegne.

Både vi, der arbejder med varmeproduktion, og de, der regulerer sektoren, må sige det, som det er: Vi kan ikke forudsige fremtiden.

Reguleringen må derfor på den ene side tillade udvikling og investering i grønne løsninger – uden det, ingen innovation. På den anden side må reguleringen respektere trufne valg og ikke rive tæppet væk under eksisterende varmeaftaler og foretagne investeringer, før de er afskrevet.

Et sats
De europæiske regulatorer – eller tilsyn – spiller en central rolle i at forvalte en incitamentsbaseret økonomisk regulering, der skaber den forsyningssektor, samfundet ønsker.

Deres traditionelle redskaber, indtægtsrammer og benchmarking, virker under visse omstændigheder, hvis de forvaltes rigtigt.

Vores bekymring er, at de omstændigheder ikke er til stede, når vi skal forandre varmeproduktionen, og når den historiske arv, forstået som allerede foretagne investeringer, er så stor, som det er tilfældet i Danmark.

Det er derfor et sats, hvis regering og Folketing vil overlade opgaven med at sikre en grøn varmeproduktion til et system, hvis redskaber og fokus ikke er designet til at understøtte forceret grøn omstilling.

Gør det nødvendige muligt
Jeg har ingen grund til at betvivle, at Forsyningstilsynet agerer, som lovgiver siger.

Jeg opfordrer blot til, at Folketing og regering tænker nøje over, om bagudskuende indtægtsrammer og benchmark vil levere den grønne varmeproduktion, som 70-procentsmålet kræver.

For stramme rammer, for stor usikkerhed om investeringer og for stor tilfældighed vil føre til stilstand, hvor vi har behov for tempo.

Dan Jørgensen sagde meget præcist i New York for nylig: "Vi spørger ikke, hvad der er muligt. Vi spørger, hvad der er nødvendigt. Og derefter gør vi det nødvendige muligt."

Jeg tror, det var klimaet, han primært tænkte på, og at det er politikerne, der skal stille spørgsmålene og gøre det nødvendige muligt.

Politik har aldrig været vigtigere