Debat

Dansk Fjernvarme: ARC sætter helt nye internationale standarder

DEBAT: Amager Ressourcecenter sætter nye internationale standarder for ressourceanvendelse af affald, mens skibakken Copenhill sætter nye standarder for, hvordan forsyningssektor og indretning af byrum kan tænkes sammen, skriver Kim Mortensen.

Skibakken oven på Amager Ressourcecenter har fået navnet Copenhill. Bakken åbnede officielt 4. oktober 2019.
Skibakken oven på Amager Ressourcecenter har fået navnet Copenhill. Bakken åbnede officielt 4. oktober 2019.Foto: Clara Ahrens Poulsen/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

Det kan være, at vi ser begyndelsen på skabelsen af en ny Lindsey Vonn eller en ny Alberto Tomba.

4. oktober åbnedes pisten på det, der lynhurtigt har udviklet sig til at blive Danmarks og Københavns nye varemærke, nemlig skibakken på Amager Ressourcecenter (ARC).

Tilløbet har været langt, men det har været hele ventetiden værd. For med åbningen af skibakken, der har fået navnet CopenHill, har Danmark sat nye standarder for, hvordan man kan tænke forsyningssektor og indretning af byrummet sammen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Ressourcecenter i verdensklasse
Vi kan glæde os over, at københavnerne og amagerkanerne har fået en ny, flot legeplads, og resten af samfundet kan glæde sig over, at vi har fået et ressourcecenter i international verdensklasse.

Alene i år har ikke færre end 59 forskellige udenlandske delegationer lagt vejen forbi Amager Ressourcecenter for at se og høre om den danske succes.

I dag producerer Amager Ressourcecenter el til 30.000 husstande, og det leverer grøn fjernvarme, der kan dække 60.000 husstandes årlige forbrug. 

Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

I mange lande er gammeldags lossepladser fortsat løsningen på at skaffe affald af vejen. Altså, hvor affaldet begraves i jorden eller ligger i store ildelugtende affaldsbjerge. Det er ikke løsningen i et moderne og bæredygtigt samfund.

Derfor synes jeg, at der er grund til at kippe med flaget for vores visionære affaldssektor, der nu ikke bare sikrer internationalt bæredygtige løsninger, men også bidrager til et attraktivt og beundringsværdigt byrum.

En god grøn historie
Amager Ressourcecenter sorterer, genanvender og forbrænder affald fra hele hovedstadsområdet. De gode materialer bliver sendt til genbrug eller genanvendelse, de øvrige materialer bliver omsat til el og fjernvarme.

I dag producerer Amager Ressourcecenter el til 30.000 husstande, og det leverer grøn fjernvarme, der kan dække 60.000 husstandes årlige forbrug. Det er en god historie for vores grønne omstilling.

Læs også

Forsyningssektoren er i udstrakt grad ejet af kommunerne og af borgerne i fællesskab. Det har derfor været afgørende for projektet at få adskilt økonomien i projektet, så varme- og affaldsøkonomien i Amager Ressourcecenter er hermetisk adskilt fra økonomien i skibakken og de øvrige rekreative aktiviteter. Sådan må det være, når man er en del af en samfundsansvarlig forsyningssektor.

Det er muligt, at vi ikke får skabt en ny Lindsey Vonn eller en ny Alberto Tomba på pisten på Amager. Men mindre kan også gøre det. Ikke mindst når vi under skibakken allerede har sat nye internationale standarder for ressourceanvendelse af vores affald.

Stort tillykke med det nye anlæg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Mortensen

Direktør, Dansk Fjernvarme, fhv. MF (S)
elektriker (Esbjerg Tekniske Skole 1986)

0:000:00