Debat

Dansk Standard: Tiden er inde til, at PtX-branchens velvilje mødes af politisk initiativ

Grønne CO2-baserede brændstoffer bliver ikke rentable, før vi har den nødvendige infrastruktur, men omvendt er der ingen, der vil investere i infrastrukturen, før de ved, om markedet bliver rentabelt. Det er PtX-branchens dilemma, og kun med politisk initiativ kan vi nå i mål, skriver Jens Heiede.

Der må ikke herske nogen tvivl om, at branchens aktører arbejder på udfordringen. De mødes i netværk og hos organisationer som os i Dansk Standard og gør sit for at få rammerne på plads, skriver Jens Heiede.
Der må ikke herske nogen tvivl om, at branchens aktører arbejder på udfordringen. De mødes i netværk og hos organisationer som os i Dansk Standard og gør sit for at få rammerne på plads, skriver Jens Heiede.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Jens Heiede
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har en masse gode ambitioner, men hvis vi skal være helt ærlige, rykker vi ikke rigtig i øjeblikket.

Vi er nemlig ikke i nærheden af at kunne producere fremtidens grønne CO2-baserede brændstoffer, da vi ikke har den infrastruktur, der er nødvendig til at distribuere og opbevare brændstofferne. 

Og årsagen er simpel: produktionen af grønne CO2-baserede brændstoffer bliver ikke rentabel, før vi har den nødvendige infrastruktur – men omvendt er der heller ingen, der vil investere i infrastrukturen, før de ved, om markedet bliver rentabelt. 

Usikkerheden kommer sig af, at man ikke har afgjort, hvorvidt det skal være punktudlederen eller slutbrugeren, der skal samle regningen op for at rense den CO2, man skal bruge til fremtidens brændstoffer.

CO2’en, som anvendes til produktionen af grønne brændstoffer, skal nemlig være ren, og det koster penge at fjerne urenhederne. Lige nu er Tyskland på vej med en national standard for rør, som kun kan transportere CO2 med en renhedsgrad på 99,5 %.

Derudover er ISO (International Organization for Standardization) i gang med at revidere en standard om renhed af CO2 men med en lavere renhedsgrad. 

Kravene for renhed er dermed tæt på at være på plads, men markedet skal fortsat vælge, hvilken standard der skal anvendes, og ikke mindst hvem der skal betalte regningen for at få renset CO2’en.  

Læs også

Branchen er ivrig

Den grønne omstilling i Danmark er ikke en mulighed – det er et krav. Så hvis Danmark skal lykkes, er det afgørende, at Danmark får infrastrukturen på plads.

Branchen som helhed har simpelthen brug for en hjælpende hånd, hvis vi skal i mål.

Jens Heiede
Adm. direktør, Fonden Dansk Standard

Helt konkret skal vi i Danmark sørge for at have styr på vores egen infrastruktur samtidig med, at den skal være integrerbar med resten af Europas grønne energiinfrastruktur.

Det kræver klare politiske visioner og prioriteringer, men det kræver også etableringen af en helt ny infrastruktur, der både kan distribuere grøn energi ud i hele kongeriget og sikre en problemløs energiintegration med resten af Europa.

Branchen er ivrig efter at komme i gang – det ser og hører vi i Dansk Standard. Vores udvalg, hvor branchen selv er med til at definere morgendagens standarder inden for alt fra brint, CO2-lagring, forædling til rørlægning og ikke mindst sikkerhed, vokser med rekordfart.

Sidste år startede vi, sideløbende med vores standardiserings­udvalg, et netværk for standardisering indenfor PtX-området.

Netværket samler vigtige og relevante aktører på tværs af hele PtX-værdikæden – helt fra vindmølleproducenter til rederier, der skal fylde brændstof i sine skibe.

Et spørgsmål om samfundshensyn

Hverken vi eller branchen kan løse alle problemer selv, og det viser sig måske særlig i forhold til, hvem der skal betale for at rense CO2’en.

Branchen som helhed har simpelthen brug for en hjælpende hånd, hvis vi skal i mål.

Hvis vi for alvor skal have hul på CO2-ballonen, så vi kan producere morgendagens grønne brændstoffer, skal vi have fundet en løsning på, hvem der betaler for at rense CO2’en.

Men når det store samfundshensyn skal tages, er det afgørende, at politikerne læner sig ind.

Jens Heiede
Adm. direktør, Fonden Dansk Standard

Nogle vil mene, at branchen selv må tage fat, men når de økonomiske incitamenter peger den forkerte vej, er det stort set umuligt for virksomhederne.

Ingen private virksomheder kan forsvare at indgå i en dårlig forretning – uanset hvor mange samfundsinteresser der end måtte være på spil.

Der må ikke herske nogen tvivl om, at branchens aktører arbejder på udfordringen. De mødes i netværk og hos organisationer som os i Dansk Standard og gør sit for at få rammerne på plads.

Men når det store samfundshensyn skal tages, er det afgørende, at politikerne læner sig ind.

Vi vil derfor appellere til, at branchens velvilje på tværs af værdikæden mødes af en politisk faciliteret proces, så vi kan løse de knuder, som produktionen og distributionen af fremtidens grønne brændstoffer indeholder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Heiede

Adm. direktør, Fonden Dansk Standard
H.D. finansiering (CBS), MBA (CBS)

0:000:00