Debat

Danva: Nye danske vandløsninger kan understøtte målene for COP27

Den danske vandsektor er verdensførende med teknologiske løsninger, der kan bidrage positivt til de globale udfordringer for klima og vand. Men udfordringerne er så gigantiske, at der bør sættes flere midler af til udvikling af nye vandløsninger, mener Carl-Emil Larsen.

Den danske vandsektor udnytter muligheden for at påvirke COP27 og FN. Men for at løse de store klimaudfordringer og bevare førersædet for vandteknologi, kræves der yderligere investeringer, skriver Carl-Emil Larsen og Ulla Sparre.
Den danske vandsektor udnytter muligheden for at påvirke COP27 og FN. Men for at løse de store klimaudfordringer og bevare førersædet for vandteknologi, kræves der yderligere investeringer, skriver Carl-Emil Larsen og Ulla Sparre. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix
Carl-Emil Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Menneskeheden sætter fodaftryk, som giver miljøforureninger og klimaforandringer. Påvirkning med miljøfarlige stoffer af drikkevand og vandmiljø er en stigende udfordring, ligesom det også gælder de stadig højere temperaturer med hyppigere tørke og oversvømmelser til følge.

Det er derfor godt, at politikere fra verdens lande under COP27 i Ægypten, der slutter i dag, forsøger at indgå klimaaftaler. For klimaforandringer afføder for meget vand nogle steder og for lidt vand andre.

I Danmark er Folketingets partier under valgkampen kommet med udspil om vand og klima. For også herhjemme ser vi konsekvenserne af den menneskelige aktivitet.

Danva er glade for udmeldingerne under valgkampen og vil med vores medlemmer i den danske vandsektor hjælpe til, så udspillene kan blive ført ud i livet.

Prioriter forskning og innovation

De danske vandselskaber har en lang tradition for at værne om ressourcerne. For eksempel bruger danske renseanlæg kun én procent af den samlede mængde strøm herhjemme. I EU er det tal fire procent. Det skyldes, at vi i Danmark har udviklet teknologier og styresystemer, der kan spare kostbar energi, og de aktuelle kriser i verden gør de løsninger endnu mere attraktive til eksport.

Danmark er også førende på grundvandsområdet og klimatilpasning, men vi taber langsomt terræn på både innovations- og eksportområdet, da andre lande investerer tungt i nyudvikling.

Det er derfor, Danva opfordrer det nye folketing til at prioritere midler til forskning og innovation i vandsektoren, ligesom der er behov for en økonomisk regulering, som er baseret på tillid, og hvor vandselskaberne styrkes i stedet for at blive stækket.

Valget var det rene vand 

Der kom fokus på vand i valgkampen med bud på planer for beskyttelse af grundvandet, indsatser mod PFAS, punktkildeoprensning, arealanvendelse og et forslag om en fond til klimatilpasning.

Alle udspil er spændende initiativer, som Danva ser frem til at medvirke til implementeringen af. Men det er også vigtigt at fremhæve behovet for forskning og innovation.

Hvis vi skal løfte sektoren, er der behov for langsigtede planer og midler til at støtte eksporten i otte til ti år fremover

Carl-Emil Larsen og Ulla Sparre, hhv. CEO, Danva og Water Valley

Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjorde i oktober en kortlægning af bevillinger til grønne forsknings- og innovationsprojekter. Kortlægningen viste, at der i 2020 blev bevilget 1,15 milliarder kroner til forskning og udvikling inden for miljø og cirkulær økonomi.

Vandsektoren hører til i denne kategori. I 2021 var beløbet til hele dette område mere end halveret til bare 495 millioner kroner.

Danmark er ifølge Miljøministeriet et af de lande i verden, der har flest patenter på vandteknologiske løsninger, men også dette tal er faldende.

Det var ellers en af målsætningerne i Vandvisionen, som vandsektorens partnere formulerede i 2015, at Danmark i 2025 ville være et af de tre lande i Europa, der har flest vandpatenter per indbygger. Men i stedet halter vi nu bagefter konkurrenter som Sverige, Tyskland og Frankrig.

Hvorfor er det et problem? Det er det, fordi vi skal bidrage til at udvikle de bedste løsninger til at løse nationale problemer, men også fordi den danske vandsektor kan bidrage til globale løsninger på vand- og klimaområdet.

Hvis vi anvender de bedste danske løsninger for eksempel til energieffektivisering i vandsektoren, så kan vi bidrage til at reducere den globale sektors CO2-udledninger med op imod 20 procent.

Læs også

Det viser en analyse, som rådgivningsvirksomheden DHI fremlagde på den internationale verdenskongres for vand World Water Congress & Exhibition, der blev afholdt i København i september.

I Danmark arbejder vi for en klima- og energineutral vandsektor i 2030. Så en 20 procent reduktion er selvfølgelig ikke tilstrækkelig, men dog et skridt på vejen. Det bliver vurderet, at Danmark også på en række andre områder kan bidrage til at forbedre resultaterne i den globale vandsektor.

Denne plan er dog aldrig blevet lavet. I 2021 blev Water Valley Denmark stiftet af førende virksomheder i vandsektoren for at sætte turbo på ambitionerne – og driver i dag værdifuld innovation mellem vandsektorens partnere både nationalt og internationalt.

I arbejdet støder vi fra branchen dog hurtigt på problematikkerne om manglende investering i uddannelse, innovationsaktiviteter og forskning. Var det ikke på tide at få lavet en samlet plan for innovation, der afsætter tilstrækkelige midler til udvikling og implementering af nye vandløsninger.

Danske teknologier skal ud i verden

Den danske vandbranche lige fra Danva's medlemmer, vandselskaberne til teknologivirksomheder, rådgivere og videninstitutioner har en fælles målsætning om at danske vandteknologier skal ud i verden, da de giver væsentlige bidrag til at nå de globale klima- og bæredygtighedsmål.

En eksportstrategi for vand blev lanceret i november 2021, og den indeholder mange af de elementer, som branchen ønsker, men finansieringen løber desværre ud allerede i 2023.

Den danske vandsektor udnytter muligheden for at påvirke COP27 og FN

Carl-Emil Larsen og Ulla Sparre, hhv. CEO, Danva og Water Valley

Hvis vi skal løfte sektoren, er der behov for langsigtede planer og midler til at støtte eksporten i otte til ti år fremover. Skulle vi derfor ikke starte med at lave planer, der rækker frem mod 2030? Så har vi samme skæringsdato som Verdensmålene.

I september 2022 blev der som nævnt afholdt World Water Congress & Exhibition i København. Under kongressens topmøde, hvor blandt andet den danske miljøminister og udviklingsminister deltog, pegede de 200 topmøde-deltagere fra hele verden på vigtigheden af partnerskaber og koblingen mellem vand og klima samt mellem klimatilpasning og reduktion af udledninger.

COP27

Løsningerne fra verdenskongressen i København er blevet bragt i spil under COP27. At vand har et selvstændigt spor på COP27 viser verdenssamfundets anerkendelse af vandteknologiers betydning for klimaet.

Den danske vandsektor skal også være med, når der afholdes en verdensmålskonference i New York til marts. Her vil det være vigtigt for at nå Verdensmål seks om vand, at den danske vandsektor og det politiske niveau er til stede og støtter konferencen, gerne ved også at deltage aktivt i forberedelserne.

Læs også

Danske virksomheder sat sig i førersædet for at drive innovation mellem de kommercielle vandaktører, vandselskaberne og vidensinstitutioner. Der er etableret første steps i et fyrtårn for vandteknologi.

Danva's medlemmer, vandselskaberne, har ambitiøse klimamål og arbejder utrætteligt med at optimere vandkvalitet og vandløsninger.

Den danske vandsektor udnytter muligheden for at påvirke COP27 og FN. Men for at løse de store klimaudfordringer og bevare førersædet for vandteknologi, kræves der yderligere investeringer.

Danva anbefaler det nye folketing at prioritere forskning og innovation i vandteknologi til glæde og gavn for Danmarks og klodens rene vand og klima.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl-Emil Larsen

Administrerende direktør, DANVA, bestyrelsesmedlem, Water Valley Denmark, bestyrelsesmedlem, GEUS, bestyrelsesmedlem, DNNK
cand.scient i geofysik (Aarhus Uni. 1987)