KL: Her er vores grønne ønsker til en ny regering

Mange er nok begyndt at tælle ned til juleaften og brygge på årets ønskesedler. I KL’s Klima- og Miljøudvalg har vi en helt særlig ønskeliste i år – nemlig en liste med kommunernes klimaønsker til en kommende regering.
Ambitionerne på klimaområdet er forhåbentlig høje under regeringsforhandlingerne, for det haster med at få sat turbo på den grønne omstilling. I kommunerne er vi allerede i fuld gang, men vi har brug for, at Folketinget leverer.
Vandstanden stiger, og drikkevandet forpurres
Derfor ønsker vi os:
- En ny national klimatilpasningsplan
- Bedre beskyttelse af vores drikkevand
- Bedre rammer for at gennemføre den grønne omstilling i praksis
Vi skal have en ny national klimatilpasningsplan nu. Det haster, for borgere og virksomheder står flere steder i vand til knæene. Planen skal se hele vejen rundt, for vand kommer både oppefra, ude fra havet og nedefra, når grundvandet stiger. Det er kommunerne, der har myndighedsopgaver på området og viden om, hvad der skal til.
Vi har en række forslag til at styrke den grønne omstilling i praksis, så kommunerne kan omsætte klimaplaner til klimahandling
Birgit S. Hansen
Formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg
Vi skal styrke samarbejdet mellem kommunerne om vandløb og kyststrækninger – og ikke skabe flere administrative led. Det er også vigtigt, at planen indeholder nogle penge. For når klimaforandringerne raser, og der skal betales for diger, pumper og kloakrør, kan det være svært for den enkelte husejer at finde alle pengene selv.
Og så skal vi sikre rent drikkevand. Urenset drikkevand er en dansk specialitet, som vi skal værne om. Det tror jeg ikke, at nogen vil være uenig med mig i. Men derfor er det også uhyre vigtigt, at en ny regering beslutter en måde at beskytte drikkevandet på, som virker hurtigt. Hvis det samtidig kan give mere plads til friluftsliv, natur og placering af vedvarende energi, er det kun en fordel.
Kommunernes grønne omstilling skal hjælpes på vej
Når det kommer til den grønne omstilling, er vi helt enige i målet. Men vejen derhen er for kringlet og har mange snubletråde, som rammerne er i dag. Vi har en række forslag til at styrke den grønne omstilling i praksis, så kommunerne kan omsætte klimaplaner til klimahandling. Dem vil vi gerne i dialog med et nyt Folketing og en ny regering om.
De tre vigtigste forslag er, at vi skal have nye rammer for etablering af vedvarende energi. For den grønne omstilling kommer kun, hvis den grønne energi flerdobles. Det kræver en udbygning af elnettet, så det ikke bliver en flaskehals, men kan rumme al den grønne strøm, vi producerer og forbruger via vindmøller, solceller og Power-to-X med videre.
Det er stadig alt for bøvlet og økonomisk usikkert for en kommune at sætte solceller på egne bygninger
Birgit S. Hansen
Formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg
Det kræver samtidig ny lovgivning, så kommunerne får de nødvendige redskaber til at sikre større gevinster til de lokalsamfund, der lægger arealer til store vindmøller, solcelleparker og transformerstationer.
Her er ikke tale om, at one size fits all, men om at der skal fyldes flere muligheder i værktøjskassen. Lokale ejerandele, billig strøm og en almennyttig lokalfond er nogle af de ting, vi mener, skal til for at gøre det attraktivt at huse de store anlæg i ens nærområde.
Endelig er det nødvendigt, at reglerne for solceller på tage ikke udgør et benspænd for kommuner, der gerne vil bidrage med grøn energi. På trods af mindre forbedringer er det stadig alt for bøvlet og økonomisk usikkert for en kommune at sætte solceller på egne bygninger.
Kommunerne skal ikke tjene penge på solceller, men det skal altså heller ikke være dyrere at producere strøm selv end at købe det fra elnettet.
Så kære, nye Folketing: Her er vores ønsker – men for at de kan gå i opfyldelse, skal I levere.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Julie Bangsgaard Abrahams31 årI dag
Seniorrådgiver i energi, Rådet for Grøn Omstilling
Tina Cartey Hansen48 årI dag
Kommunalbestyrelsesmedlem (K), Hvidovre Kommune, marketingschef, Deichmann, næstformand, Cirkulær, fhv. stedfortrædende MF (K) for Rasmus Jarlov
Peter Kjeldsen69 årI dag
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet















