Debat: Forskellige CO2-opgørelser for el-nettet er et problem

Af Michael Kaare Jensen
Chief Sales Officer, EC POWER

CO2-aftrykket for el ved El-Deklaration er væsentligt højere end ved Miljødeklarationen. 

Michael Kaare Jensen
Chief Sales Officer, EC POWER

Når vi ude i kommunerne og rundt om kakkelbordene i de små hjem diskuterer mulige besparelser på CO2, ender vi ofte med at sammenligne æbler med pærer. Det er i hvert fald min personlige erfaring gennem møder med kommuner, stakeholders og venner.

Er det for eksempel bedst at bruge en varmepumpe i stedet for gas-kedel både for en villa og en skole? Hvor kommer strømmen fra, når vinden ikke blæser? Hvad sker der egentlig, når man køber ”grøn strøm” eller ”grøn gas”?

Problemet er, at opgørelsen af CO2-aftrykket også er styrende for valg af vores løsninger til opvarmning og el- forsyning af vore bygninger. Og er metoden ikke korrekt, får vi ikke den ”den gode løsning”.

Forskellige metoder til opgørelse
I Danmark opererer man med begreberne Miljødeklarationen og El-Deklarationen vedrørende CO2- aftrykket ved forbrug af én kWh. Helt kort kan deklarationerne betegnes ved følgende:

• Miljødeklarationen beregnes ud fra det, der faktisk produceres, eksporteres og importeres. Derfor kan det betegnes som deklarationen for fysisk leveret el.

• El-Deklarationen medregner også køb og salg af certifikater. Den kobler producenter og kunder sammen rent finansielt igennem el-leverandørerne, og den er ikke bundet af det fysiske el-system.

• I Tyskland arbejder man med begrebet ”Verdrängungsstrom” (marginal strømproduktion). Det gør vi ikke i Danmark. Støtteordninger i Tyskland belønner løsninger, der reducerer CO2-indholdet i den ”sidste” producerede kWh ud fra antagelsen om, at den er mest forurenende. Derfor støttes decentral el-produktion via kraft-varme teknologi i bygninger, som er mindre CO2-belastende.

Miljødeklarationen bør droppes
CO2-aftrykket for el ved El-Deklaration er væsentligt højere end ved Miljødeklarationen. Bruger man Miljødeklarationen burde man systematisk bygge elvarme ind overalt, da CO2-aftrykket ved den metode her er væsentligt mindre end for gas.

Er metoden korrekt? Man kan jo ikke påstå, at den er forkert, da den blandet andet er defineret af Energinet. Men er den retvisende? Egentlig ikke.

Sagen er, Miljødeklarationen ikke følger El-mærkningsbekendtgørelsens krav. Det er et problem, og desuden er handel med strøm en realitet.

Hvad kan vi gøre nu?
El-deklarationen er et officielt krav via El-mærkningsbekendtgørelsen (BEK nummer 1322 af 30/11/2010), som forpligter el-handlere til at lave deklarationer for deres levering af elektricitet.

Denne deklaration er den eneste mulighed for, at for eksempel Ørsted kan markedsføre sig med leverance 100 procent grøn elektricitet til deres kunder ved at benytte den finansielle transaktioner.

Med andre ord fordrer El- deklarationen mulighederne for at skabe ”gode løsninger” ved at tillade spillerum for finansielle aktører.

Ovennævnte burde diskvalificere brugen af Miljødeklarationen – ved at sige, at ”man kan ikke tælle noget med, som er solgt en gang” – og kun tillade El-Deklarationen.

Behov for helt nye metoder
Der er behov for bedre metoder end de eksisterende, som diskuteret i det ovennævnte. Hvorfor? CO2-værdier for el-nettet ved begge ovennævnte metoder er gennemsnitsværdier for et år.

Det er velkendt, at el-forbruget og den grønne el-produktion varierer over tid. Det betyder, at der i perioder med for eksempel vindstille og skyet vejr samt i spidslastsituationer vil være en el-forsyning baseret på importeret el med et relativt højt CO2-indhold.

Af den grund bør en fremtidig beregningsmetode adressere dette problem – udover at få diskvalificeret Miljødeklarationen.

Som nævnt anvendes metoden med marginal-betragtningen i tilskudsordninger i Tyskland ud fra ønsket om at reducere CO2-indholdet i marginal-situationen. I praksis har metoden betydet, at Tyskland har et stort veletableret marked for decentrale kraftvarmeløsninger i bygninger som løsningen på udfordringen.

Fordelen er nedbringelse af den relativt høje marginale CO2-belastning i el-nettet ved spidslast og vindstille vejr, sikring af redundant kapacitet samt en reduktion i behovet for en udbygning af den centrale el-infrastruktur.