Debat

DI og Dansk Metal: Vi spilder Nordsøens kraftfulde vind, hvis regeringen ikke tør løbe risici

Brint er en vigtig brik, når vi skal have udnyttet potentialet fra de kæmpestore havmølleparker optimalt. Men det kræver, at den danske stat kommer ud af busken og forpligter sig til, at brintrør er et fælles gode, som staten i sidste ende står bag, skriver Emil Drevsfeldt Nielsen og Troels Ranis.

Hvis vi skal lykkedes med den grønne omstilling, skal vi turde den. Vi skal turde tage den risiko, der er forbundet med anlæggelsen af store infrastrukturprojekter, skriver Emil Drevsfeldt Nielsen og Troels Ranis.
Hvis vi skal lykkedes med den grønne omstilling, skal vi turde den. Vi skal turde tage den risiko, der er forbundet med anlæggelsen af store infrastrukturprojekter, skriver Emil Drevsfeldt Nielsen og Troels Ranis.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Emil Drevsfeldt Nielsen
Troels Ranis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark og Nordsøen har potentiale til at blive det grønne kraftværk, vi har brug for. Men for at udvikle industrien, kræver det, at vi har den rigtige infrastruktur. Skal vi nå i mål med vores grønne ambitioner, er det helt nødvendigt, at vi spiller på alle de grønne tangenter.

En blandt flere vigtige redskaber for at nå 2030-målet om en 70 procent CO2-reduktion er havvind. Og at vi får udnyttet al den grønne strøm, der produceres.

Læs også

Når der frem mod 2030 skal opføres op imod 14 GW havvind, skal vi sikre os, at der ikke bare laves grøn strøm, men også at vi får udnyttet den bedst muligt.

Derfor er en dansk brintinfrastruktur afgørende. En dansk brintrørsforbindelse vil blandt andet sikre, at den store mængde grønne strøm ikke går til spilde på blæsende dage. Derimod vil overskydende strøm kunne købes fra elnettet og bruges til at lave ’Power-to-X’, som for eksempel brint.

Verden ser brint som en del af løsningen

I Danmark er vi ikke alene om at se store muligheder i produktionen af grøn brint og grønne brintbaserede brændstoffer, som kan erstatte fossile løsninger i industrien og i den globale fly- og skibsfragt.

Brint er en vigtig brik, når vi skal have udnyttet potentialet fra de kæmpestore havmølleparker optimalt.

Emil Drevsfeldt Nielsen og Troels Ranis
Erhvervspolitisk chef og vicedirektør, Dansk Industri

Brint ses som en del af løsningen i store dele af verdenen. Med Nordsøens kraftfulde vind i vores baghave og verdensførende virksomheder og højtkvalificerede medarbejdere på området, har Danmark en unik position til at realisere ambitionen om at blive et globalt grønt kraftcenter.

Hvis vi skal udnytte det potentiale er det nødvendigt, at vi ikke bare har god forbindelse af brintrør herhjemme. Klimaudfordringerne er globale, og derfor skal vi også senest i 2028 være forbundet til Tyskland og resten af Europa med brintrør.

Det vil blandt andet hjælpe på de europæiske industrivirksomheder, som i mange andre lande slet ikke er kommet så langt med den grønne omstilling som herhjemme.

Staten skal ud af busken

Brintinfrastrukturen har en anslået etableringsomkostning på 15 mia. kr. og en estimeret samfundsøkonomisk værdi på op til 75 mia. kr. Eksportpotentialerne er i samme størrelse. Dertil vil rørinfrastrukturen bidrage med lokale investeringer og jobskabelse i Produktionsdanmark.

Allerede i dag er 60 procent af de beskæftigede inden for den grønne industri placeret i Jylland og vi forudser, at den nye brintindustri kan spille en stor rolle i udviklingen af flere nye industriarbejdspladser i hele landsdelen.

Brint er altså en vigtig brik, når vi skal have udnyttet potentialet fra de kæmpestore havmølleparker optimalt. Men det kræver, at den danske stat kommer ud af busken og forpligter sig til, at brintrør er et fælles gode, som staten i sidste ende står bag.

Som med al anden grøn omstilling herhjemme, så er der dog behov for faglært arbejdskraft, som kan lægge rørene. Her hjælper de store investeringer i erhvervsuddannelserne, men nu skal vi sikre, at pengene også går til de industriuddannelser, som der i den grad er brug for, hvis vi skal nå de ambitiøse grønne mål.

Må løbe risiko

Skal vi lykkedes med de store samfunds-, erhvervs- og klimamuligheder, er vi nødt til at bygge den infrastruktur, der kan forløse potentialerne, det kræver mod og handling.

Det gode ved den beslutning, I står overfor nu, er, at den danske stat ikke nødvendigvis skal have mange penge op af lommen.

Emil Drevsfeldt Nielsen og Troels Ranis
Erhvervspolitisk chef og vicedirektør, Dansk Industri

Så kære regering, kære Folketing: Hvis vi skal lykkedes med den grønne omstilling, skal vi turde den. Vi skal turde tage den risiko, der er forbundet med anlæggelsen af store infrastrukturprojekter, og vi skal stole på de manges år erfaring vi har i den grønne energibranche.

Det gode ved den beslutning, I står overfor nu, er, at den danske stat ikke nødvendigvis skal have mange penge op af lommen for at sikre det næste grønne industrieventyr, men tilbyde en sikkerhed til den nye industri, der bygger på mange års medvind som grøn førernation.

De danske brintinfrastrukturejere skal have fleksible økonomiske rammevilkår, og tariffen skal designes med henblik på modning af industrien.

I en brydningstid med et historisk havvindsudbud, Danmarks og EU’s ambitiøse klimamål, er det nødvendigt med de beslutninger, der skal bane vejen for implementeringen. Vi skal vise vi vil den grønne omstilling, og vi skal turde investere i den. Industrien er klar, er politikerne?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2019)

Troels Ranis

Vicedirektør, Dansk Industri
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997)

0:000:00