IDA og Teknologirådet: Regeringens udspil om energiparker glemmer dialogen med borgerne

Laura Klitgaard
Formand, Ingeniørforeningen - IDA, bygherrerådgiver, Cowi
Rune Baastrup
Direktør, Fonden Democracy X og DeltagerDanmark
Regeringen og klimaministeren skal have point for hurtig handling ovenpå anbefalingerne fra Nekst-arbejdsgruppen, som for nylig barslede med sine anbefalinger til at styrke lokal opbakning til mere sol og vind på land.
Regeringens udspil har blandt andet fokus på at forenkle regler og fjerne administrative barrierer, og ikke mindst indeholder det et oplæg til, hvor energiparker potentielt kan placeres.
Det er forhold, som især kommuner og opstillere af anlæggene har ventet længe på. Når det gælder lokalsamfund og naboer til energiparkerne stiller udspillet primært en økonomisk gulerod i udsigt i form af øget økonomisk kompensation.
Den økonomiske kompensation er selvfølgelig vigtig, men der skal mere til end penge for at sikre den folkelige opbakning til den massive udbygning af sol og vind på land, som er nødvendig for at indfri klimamålene.
I udspillet bliver der da også talt om vigtigheden af lokal opbakning til projekterne, men kreativiteten bliver ikke på samme måde sluppet løs, som når det handler om initiativer til at fjerne bøvlede procedurer og regler.
Når det gælder konkrete værktøjer til at sikre opbakningen fra borgerne, er der ikke meget at hente – udover fokusset på de økonomiske aspekter.
Dialog mellem vindmølle og nabo
Dermed overser udspillet i nogen grad en faktor, som er mindre konkret end paragraffer og handleplaner, men ikke desto mindre er helt afgørende qua alene omfanget af projekterne.
For rigtig mange danskerne kommer til at blive nærmeste nabo til en vindmølle, et solcelleanlæg eller andre landbaserede energianlæg. Heldigvis og forhåbentlig, for anlæggene er en forudsætning for, at Danmark kommer i mål med den grønne omstilling.
Uklarhed skaber tvivl og modstand, derfor er kommunikation omkring projekterne en kritisk faktor, som man næsten ikke kan overdrive betydningen af.
Laura Klitgaard og Rune Baastrup
Hhv. formand, IDA og direktør, Teknologirådet og Deltagerdanmark
Netop fordi anlæggene kommer tættere på, hvor vi lever og bor, er det vigtigt, at naboskabet kommer godt fra start. Det kræver dialog og involvering, og gerne tidligt i forløbet, så naboerne oplever, at der bliver taget hånd om både spørgsmål og bekymringer, men også om gode ideer, de måtte have omkring anlæggene.
Det kræver måske endda, at involveringsprocesserne gennemføres langt tidligere, end planloven stiller krav til i dag. For der er nok at snakke om og blive klog på for ikke-specialister, som de fleste af os jo er, når det gælder avancerede energianlæg.
Uklarhed skaber tvivl og modstand, derfor er kommunikation, herunder tovejskommunikation, omkring projekterne en kritisk faktor, som man efter vores opfattelse næsten ikke kan overdrive betydningen af.
Styrker lokalsamfund og vækst
Den økonomiske kompensation, der omtales i udspillet, er uden tvivl en vigtig komponent, som kan bidrage til at øge opbakningen til energiparkerne. Betydningen af den må blot ikke overvurderes, for der er mange ting, som vi tillægger værdi, der ikke kan gøres op i penge.
I den sammenhæng er det klart en fordel, at der lægges op til ikke blot at kompensere naboer, men også lokalsamfundet bredt set. Muligheden for at styrke aktiviteter i lokalsamfundene vil alt andet lige også bidrage til at styrke engagementet i energiparkerne.
Går man længere ud ad den vej, kunne det også være oplagt at indtænke samspil med universiteter og tekniske skoler.
Laura Klitgaard og Rune Baastrup
Hhv. formand, IDA og direktør, Teknologirådet og Deltagerdanmark
Set i dét lys baner udspillets tanker, om at placere virksomheder med særlige energibehov i nærheden af energiparkerne, vejen for et yderligere incitament, der kan øge lokalsamfundets interesse i et naboskab. For derved bliver energiparkerne ikke blot en produktionshal for grøn energi, men også en potentiel driver for lokal erhvervsudvikling.
Og går man længere ud ad den vej, kunne det også være oplagt at indtænke samspil med universiteter og tekniske skoler, der uddanner den arbejdskraft, som skal holde energiparkerne kørende og sikre, at vi kommer i hus med den grønne omstilling.
Der er som nævnt nok at snakke om. Derfor er dialogen med borgere og lokalsamfund så vigtig. Og derfor bør den stå højt på prioriteringslisten i de politiske forhandlinger om udspillet.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- Ét kabel er ikke nok. Svensk socialdemokrat vil skrotte alle nye elkabler til Danmark






















