Debat

Energinet og Energistyrelsen: Energiøerne er ikke kun danske

Om 25 år vil vi se tilbage på de to første energiøer som et første, lille skridt for de nordeuropæiske lande, men et kæmpe spring fremad for storskala-havvind på verdensplan, skriver Thomas Egebo og Kristoffer Böttzauw.

Der er behov for at erkende for alvor, hvad det betyder, at Energiøerne ikke bare er Danmarks - men verdens første energiøer, skriver Kristoffer Böttzauw og Thomas Egebo.
Der er behov for at erkende for alvor, hvad det betyder, at Energiøerne ikke bare er Danmarks - men verdens første energiøer, skriver Kristoffer Böttzauw og Thomas Egebo. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kristoffer Böttzauw
Thomas Egebo
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu flokkes superlativerne om de danske energiøer; både den kunstigt inddæmmede ø i Nordsøen og energiøen Bornholm som et naturligt centrum for havvind i Østersøen.

Tilsammen skal de to projekter hurtigst muligt levere 5 GW grøn strøm - svarende til 5 millioner husstandes forbrug. Der er med fuldt udbyggede energiøer, når der står 10 GW havvind i Nordsøen, tale om danmarkshistoriens største anlægsprojekt svarende til fem Storebæltsbroer. 

Netop derfor er der behov for at erkende for alvor, hvad det betyder, at de ikke bare er Danmarks - men verdens første energiøer. For når nyfødte Emma (som er et populært pigenavn lige nu) får sit første job som energi-ingeniør om 25 år, hvordan vil hun og verden så se på de energiøer, vi er ved at udvikle og etablere i dag? 

Kæmpe spring for storskala havvind
Vi tror på, at Emma og verden vil se, at de to første energiøer var et første, lille skridt for de nordeuropæiske lande, - men et kæmpe spring fremad for storskala havvind på verdensplan – og dermed for Parisaftalen og en mere klimaneutral klode.  

Hvad får vi så øje på, når vi tager Emmas fremtidige briller på, og kigger tilbage på 2021?  

To ting, tror vi. For det første, at verdens første energiøer var et af de væsentlige gennembrud, der skulle til for næsten at 30-doble grøn energi fra havvind i perioden frem mod 2050, og dermed realisere EU-Kommissionens mål om 300 GW havvind, eller hvad der svarer til grøn strøm i 300 millioner husstande. 

I Energistyrelsen og Energinet arbejder vi på højtryk sammen med kolleger i Belgien, Tyskland og Holland om at analysere teknik og økonomi i elforbindelser via energiøerne. 

Kristoffer Böttzauw og Thomas Egebo, hhv. direktør, Energistyrelsen og administrerende direktør, Energinet

For det andet, at lige her begyndte landene i Europa helt fra grunden at arbejde meget tæt sammen om fælles grønne infrastrukturprojekter. Energiøer giver kun for alvor mening som forbundne med andre lande, fordi vi med energiøerne vil producere så store mængder vedvarende energi, at ikke ét land kan bruge det hele selv. Og størrelsen er nødvendig for at hente de klare stordriftsfordele.

Forbereder politisk beslutningsgrundlag
I Energistyrelsen og Energinet arbejder vi på højtryk sammen med kolleger i Belgien, Tyskland og Holland om at analysere teknik og økonomi i elforbindelser via energiøerne. 

Analyser, som i 2022 skal kunne tjene som beslutningsgrundlag for eventuelle aftaler mellem den danske regering og et eller flere andre lande om at etablere elkabler på havbunden mellem landene og øerne.   

Hvis regeringerne i 2022 indgår forpligtende aftaler om elforbindelser, vil vi kunne notere os, at den komplicerede vurderings- og beslutningsproces forud for en elektrisk landeforbindelse vil være gået hurtigere end normalt. Samt, at det så ikke mindst vil skyldes klar politisk vilje og faste håndslag mellem regeringerne – håndslag om, at man mener bekæmpelsen af klimaforandringerne alvorligt.

Indbringende udstillingsvindue
Danmark vil med energiøerne ikke alene bevare sin position som en af de mest dedikerede pionerer i udviklingen mod global klimaneutralitet. Danmark kan også få glæde af at være et indbringende udstillingsvindue for de teknologier, der skal til for at opskalere havvind globalt fra de nuværende cirka 30 GW til de 2.000 GW i 2050, som det internationale agentur for vedvarende energi, Irena, aktuelt vurderer er nødvendigt for overholdelse af Parisaftalen. 

Vi kan dermed yderlige styrke vores position som stærk videns-broker for indpasning af vedvarende energi verden over samt øge vores eksport af de grønne teknologier.  
Vi vil være glade, hvis energiøerne er en lille ting, når Emma som trediveårig i 2051 har sat sig godt i stolen som energi-ingeniør.

For det vil betyde, at alt det, energiøerne var med til at sætte i gang, er blevet stort og udbredt – ikke bare i Danmark, men også i Europa og verden. Nemlig havvind, som forsyner alle dele af samfundet med grøn energi: Grøn strøm til lys, varme og biler samt grønne brændsler til industri, fly og skibe.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion