Tænketank: Det bliver en lang kamp at opfylde EU's ønske om renere luft 

For det andet er et skift i retning af ren luft både muligt og foreneligt med økonomisk aktivitet.

EU har masser af instrumenter til at løse problemet sammen med øremærkede midler og andre politikker, der dækker miljø, energi, transport, landbrug, industri samt forskning og innovation.

For det tredje rammer luftforurening sårbare grupper, herunder børn og ældre, personer med allerede eksisterende sygdomme og de socioøkonomisk dårligt stillede. Sikring af luftkvaliteten er således centralt for at mindske uligheden i sundhed.

Luft kender ikke til landegrænser

For det fjerde skader forurenet luft skove, økosystemer og afgrøder, hvilket i væsentlig grad påvirker biodiversiteten og de tjenester, den leverer.

Revisionen af luftkvalitetsnormerne er et stærkt signal om EU's vilje til at sikre miljøbeskyttelse

Miquel Oliu-Barton
Lektor, Paris-Dauphine University

Endelig er luftkvaliteten hovedsagelig et lokalt anliggende - i modsætning til eksempelvis CO2-emissioner - men luftforurenende stoffer bevæger sig på tværs af grænserne. 

Det grænseoverskridende aspekt af luftforurening kræver en koordineret indsats for at undgå spændinger mellem EU-landene.

Aftalen fra 20. februar 2024 lægger vægt på adgang til information og domstolsprøvelse, øget overvågning og udarbejdelse af luftkvalitetsplaner og køreplaner.

Luftkvalitetsnormerne vil blive baseret på videnskabelige resultater og vil blive anvendt ensartet.

For eksempelvis atmosfærisk støv og nitrogendioxid, der er de to forurenende stoffer med de største dokumenterede indvirkninger på sundheden, vil EU's årlige grænseværdier blive mere end halveret fra et årligt gennemsnit på 25 mikrogram per kubikmeter til ti mikrogram per kubikmeter og fra 40 mikrogram per kubikmeter til 20 mikrogram per kubikmeter.

Selvom disse stadig er dobbelt så høje som WHO's anbefalede værdier, udgør de ikke desto mindre en stor forbedring for at beskytte sundheden.

Borgere har ret til viden

Det er vigtigt, at standarderne bliver gennemsigtige og sammenlignelige i hele EU, og at borgerne informeres om symptomer og sundhedsrisici forbundet med luftforurening. Det gælder både i spidsbelastningsperioder og i gennemsnit.

Borgerne vil også kunne kræve erstatning, når deres helbred er blevet beskadiget som følge af forsætlige eller uagtsomme overtrædelser af standarderne.

Endelig kræver opdateringen, at haltende EU-lande udarbejder luftkvalitetsplaner, der indeholder foranstaltninger til at korrigere kursen.

Alle lande skal udarbejde køreplaner for luftkvalitet inden 2028, der fastsætter kortsigtede nødforanstaltninger - såsom begrænsning af trafik eller indstilling af anlægsarbejder - for at reducere den umiddelbare risiko i områder, hvor tærsklerne for luftforurening overskrides, og langsigtede strategier for at sikre fremtidig overholdelse.

Samlet set er aftalen sammenhængende og ambitiøs.

Det giver dog også lande og regioner med "særlige omstændigheder" mulighed for at udsætte overholdelsen af luftkvalitetsstandarderne. Begrundelser for sådanne udsættelser bør baseres på en grundig analyse. Eksempelvis objektive klimaforhold og landskabstræk, der gør det vanskeligere at nå luftkvalitetsstandarder.

Men nogle "særlige omstændigheder" kan være åbne for fortolkning.

Et bemærkelsesværdigt eksempel er, at EU-landene kan anmode om udsættelse af fristen for at nå luftkvalitetsgrænserne indtil 2040 for områder, hvor tærsklerne kun kan overholdes ved en væsentlig ændring af den nuværende boligopvarmning.

Systematiske udsættelser vil forlænge Europas forureningskløft mellem Vesteuropa og landene i øst

Miquel Oliu-Barton
Lektor, Paris-Dauphine University

Selv om sådanne undtagelser var afgørende for at lande aftalen inden valget til Europa-Parlamentet, indebærer de to væsentlige risici.

Ringe luft præger Østeuropa

For det første vil systematiske udsættelser forlænge Europas forureningskløft mellem Vesteuropa og landene i øst, som har tendens til at blive hårdere ramt af luftforurening.

Udsættelser i ét land vil også hindre nabolande i at overholde reglerne.

I stedet kunne EU yde skræddersyet økonomisk støtte for at hjælpe tilbagestående lande med hurtigere omstilling til rene teknologier, eksempelvis ved at forbedre varmesystemer, landbrugspraksis og industrielle processer.

For det andet kan ethvert land, der ikke er på vej til at opfylde standarderne inden 2030, fremsætte nogle "specifikke omstændigheder" for at retfærdiggøre deres langsomme fremskridt, selv når det skyldes utilstrækkelig handling.

Hvis der ønskes renere luft for alle europæere – hvilket de fleste europæere ifølge opinionsundersøgelser ønsker – skal sådanne særlige omstændigheder håndteres meget omhyggeligt.

I stærkt forurenede områder haster indsatsen endnu mere, så i stedet for udsættelser bør der være en klar prioritering.

Revisionen af luftkvalitetsnormerne er et stærkt signal om EU's vilje til at sikre miljøbeskyttelse. Men det bliver en lang kamp at sikre en passende gennemførelse. Der vil være behov for effektive mekanismer, så landene ikke omgår reglerne, og luftforureningsbyrden kan lettes så hurtigt som muligt.