Forskere: Regeringens manglende juridiske omhu står i vejen for den grønne omstilling

Det kom til udtryk med Energiklagenævnets afgørelse i sagen om havvindmølleparken Vesterhav Syd, hvor sagen også havde konsekvenser for VVM’erne for de to andre havvindmølleparker, der blev udbudt samtidigt, Vesterhav Nord og Kriegers Flak, hvor der også var givet etableringstilladelser på baggrund af en ”ramme”-VVM i stedet for til de konkrete projekter.

Udfordringerne for den grønne omstilling er hverken naturhensyn eller klageadgang, men manglende juridisk rettidig omhu

Kenneth Andreasen og Bent Ole Gram Mortensen
Hhv. lektor i klima- og energiret og professor i miljø- og energiret, SDU

Hvor meget Energiklagenævnets hjemvisning har kostet i form af øgede omkostninger som følge af forsinkelser, kan vi kun gisne om. Da Energinet måtte gennem en lignende proces, da deres miljøtilladelse blev underkendt på grund af manglende undersøgelser af særligt beskyttede arter, skønnede Energinet selv, at merprisen ville blive 600 millioner kroner.

Manglende SVM er en juridisk udfordring
Den næste store udfordring for havvind kom så i starten af 2023, hvor åben dør-ordningen blev sat på pause, da den formodentlig var i strid med statsstøttereglerne i EU.

Åben dør-ordningens formål var at gøre det nemmere at få opført en række mindre kystnære parker. De mange ansøgninger, der kom, inden åben dør-ordningen i sommeren 2022 dels blev begrænset til 15 kilometer fra kysten, dels blev omfattet af en kommunal veto-ordning, inkluderede en række store parker både kystnært og langt ude på havet.

Der er i skrivende stund stadig stor usikkerhed omkring åben dør-ordningen, herunder om den skal fortsætte i en eller anden form fremover. Hele problemstillingen har jævnligt været dækket af Altinget.

Fremover skal Nordsøen og Østersøen være hjemsted for de nye grønne kraftværker med energiøer, havvindmølleparker og direkte ledninger til land med muligvis både el og brint. Det vil fordre en række ændringer af love og bekendtgørelser, der kommer til at fastlægge rammerne for de kommende tilladelser.

Her bliver det vigtigt at huske på SMV-direktivets krav til en forudgående strategisk miljøvurdering (SMV) af planer og programmer, herunder af love og bekendtgørelser, der kommer til at fastlægge rammerne for de nye tilladelser, som kan komme til påvirke miljøet i havet.

EU-domstolen har i en række domme slået fast, at en manglende SMV kan medføre, at de efterfølgende tilladelser, der gives til projekter, er ugyldige.

Det vil være rettidigt juridisk omhu at fokusere på overholdelse af både internationale konventioner og EU-retten for at sikre en grøn omstilling

Kenneth Andreasen og Bent Ole Gram Mortensen
Hhv. lektor i klima- og energiret og professor i miljø- og energiret, SDU

Manglende strategisk miljøvurdering af de nuværende bestemmelser om tilladelsesprocessen i VE-lovens kapitel 3 om adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på havet, lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen og senest elforsyningslovens nye bestemmelser om direkte linjer, kan derfor også blive en juridisk udfordring.

I strid med EU-retten
Senest har den tidligere transportminister Benny Engelbrecht (S) i en artikel i Børsen kommet frem med et ønske om at benytte anlægslove for at undtage borgernes og NGO’ers klageadgang over de kommende havvindmølleparker – en ”løsningsmodel”, der ofte har været anvendt i anlægslove, eksempelvis i forbindelse med energiøen og Lynetteholmen.

I forarbejderne til de pågældende anlægslove lægges der ikke skjul på, at ”afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn til projektets fremdrift samt grundet projektets særlige karakter”. Se herom i Altinget.

Heller ikke denne løsning er dog ligetil, idet både elmarkedsdirektivet og VE-direktivet (der er implementeret i dansk ret med elforsyningsloven og VE-loven) indeholder bestemmelser om en ret til udenretslig bilæggelse af tvister, samt adgang til enkle og tilgængelige procedurer for bilæggelse af tvister om tilladelsesprocesser og udstedelse af tilladelse til at bygge og drive anlæg for vedvarende energi, herunder hvor det er relevant, alternative tvistbilæggelsesmekanismer.

Derved vil en anlægslov for havvind, hvor den eneste klageadgang vil være et sagsanlæg ved domstolene, kunne være i strid med EU-retten og Aarhuskonventionen.

Derfor mener vi, at det vil være rettidigt juridisk omhu at fokusere på overholdelse af både internationale konventioner og EU-retten for at sikre en grøn omstilling under hensyn til alle de planetære kriser - og ikke kun klimakrisen. Ellers risikerer vi nye forsinkelser med dertilhørende ekstra omkostninger. Det er ingen tjent med.