Frie Energiselskaber: Ingen røg uden ild hos SEAS NVE

DEBAT: Der er fortsat mange spørgsmål, der blafrer i vinden i sagen om SEAS NVE's udbud på 170 millioner, mener Jette Miller. SEAS NVE har formelt set ikke brudt udbudsloven, men koncernen erkender, at der er sket fejl.

Af Jette Miller
Administrerende direktør, De Frie Energiselskaber

I et svar på Altinget skriver Henrik Wej Petersen fra Cerius i SEAS NVE-koncernen, at det er helt forkert, når jeg kritiserer selskabet i forbindelse med afholdelse af et udbud, som selskabet selv valgte at trække tilbage. Henrik Wej Petersen forstår, skriver han, heller ikke, hvad jeg mener med, at der fortsat er spørgsmål, der blæser i vinden omkring.

Jeg vil derfor gerne tydeliggøre, hvad jeg mener.

Jeg er glad for, at Henrik Wej Petersen erkender, at udbuddet blev trukket tilbage på baggrund af den kritik, der har været. Men det gør det også svært at se det som andet end en tilståelsessag. For hvorfor skulle SEAS NVE Holding trække et udbud tilbage, hvis der ikke var foregået noget, der var på kanten?

Man har handlet med sig selv
Henrik Wej Petersen argumenterer for det første med, at der, aftalemæssigt set, var tale om to og ikke tre selskaber, sådan som jeg skriver i mit første indlæg. Det tredje selskab var SEAS NVE Holding, som ifølge Henrik Wej Petersen kun var rådgiver i sagen. Det betyder sådan set bare, at søsterselskaberne SEAS NVE Strømmen og CERIUS har handlet med hinanden ved moderselskabets mellemkomst. Man har altså handlet med sig selv – og koncernledelsen har involveret. At tale sig ud af en pinlig sag ved at henvise til formaliteter, understreger efter min mening blot, at der ikke går røg uden ild.

Henrik Wej Petersen skriver også, at det er forkert, at der ikke var åbenhed om udbuddet, og at den norske udbudsplatform er en standardplatform, helt efter bogen. For mig lyder det som om, at man forsøger at dække sig ind under formalia.

Ja, formelt set følger valget af den norske platform reglerne. Reelt set peger alt desværre på, at SEAS NVE var klar over, at man med valget af den norske platform havde begravet udbuddet så langt væk, at ingen relevante bydere ville finde det. Og samtidig havde man på platformen valgt en udbudskategori, som ingen andre har valgt at benytte, og hvor man kunne konstatere ved simpel trækning forud for udbuddet, at der ingen andre velkendte selskaber indenfor realisering af energibesparelser var – udover SEAS NVE Strømmen.

Spørgsmål blafrer i vinden
Det leder mig frem til de spørgsmål, der efter min mening, fortsat blafrer i vinden:

1. Hvilke overvejelser gjorde SEAS NVE Holding sig med valget af den norske udbudsplatform, når ingen af de øvrige 40 elselskaber, 470 fjernvarmeselskaber, 3 gasselskaber eller et eneste af olieselskaberne gennem de seneste ti år har udbudt energispareprojekter i relation til Energispareordningen her?

2. Hvilke overvejelser gjorde SEAS NVE Holding sig med valget af udbudskategorien, idet selskabet på trækningslister forud for udbuddets afholdelse kunne konstatere, at selskaberne McKinsey og Co, Ernest & Young samt Force Technology, der intet har med energibesparelser at gøre med relation til Energispareordningen, ville udgøre hovedparten af de selskaber, der fik besked om udbuddets afholdelse?  

3. Hvad tænkte SEAS NVE Holding, da Siemens  4. december 2017 svarede dem, at det ”giver ikke mening for os at søge prækvalifikation på dette udbud”?

4. Udfra en antagelse om, at SEAS NVE's netselskab CERIUS var interesseret i at så mange relevante parter som muligt reagerer på deres udbud: Hvilke aktive foranstaltninger foretog SEAS NVE Holding sig for at markedsføre udbuddet, når nu forudsætningen for, at man overhovedet kunne vide at udbuddet fandt sted, var en aktiv tilmelding til platformen?

5. Og i forlængelse heraf: Hvad tænke SEAS NVE Holding om, at der ikke kom ét eneste bud fra andre selskaber end holdingselskabets eget datterselskab SEAS NVE Strømmen?

6. Hvilke overvejelser satte det i gang, at SEAS NVE Holding kun fik ét bud – og det endda et bud på knap 50 ører/kWh, hvilket prismæssigt lå langt over Radius, der leverede 37,7 ører/kWh i gennemsnit for hele 2017 og årets laveste i september 2017 på 32 ører/kWh svarende til en overpris i omegnen af 40-60 millioner kroner?

Ikke brudt udbudsloven
Som jeg skrev i mit første indlæg, så har SEAS NVE formelt set ikke brudt udbudsloven - alt imens koncernen erkender, at der er sket fejl.

Jeg er derfor glad for, at SEAS NVE-koncernen har taget sig tid til at give svar - og ser frem til fortsat fokus på fakta i besvarelsen af disse seks opfølgende spørgsmål. Gennemsigtighed og åbenhed er væsentligt, idet resultatet af udbuddet var, at man påtvang egne forbrugere en merpris for millioner.

Jeg ser frem til åbne svar fra SEAS NVE Holding, så tvivl og uklarhed kan manes i jorden.

Forrige artikel Energibranchen om biomasseforslag: Energibranchen om biomasseforslag: "Uheldigt nybrud i dansk energi- og klimapolitik" Næste artikel SodaStream: Læskedrikgiganterne lobbyer sig fra deres plastikansvar SodaStream: Læskedrikgiganterne lobbyer sig fra deres plastikansvar
Ny debat: Hvem skal eje Danmarks kritiske infrastruktur?

Ny debat: Hvem skal eje Danmarks kritiske infrastruktur?

DEBAT: Dong-salget fik debatten om den kritiske infrastruktur til at rase i Danmark. Nu blusser den op igen, da Ørsted pønser på at sælge elnettet Radius. Altinget: forsyning sætter i en ny debat fokus på ejerskab af kritisk infrastruktur.