FSE: Elforbrugere betaler dyrt for kommercielt lavspændingsnet

Af Anders Plejdrup Houmøller
Sekretær for Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE)

Dansk Energi udgav i maj et papir med titlen "Elbilerne kommer".

I papiret foreslår Dansk Energi, at der frem til 2030 bruges 32-48 milliarder kroner på elnettet. I runde tal svarer beløbet til, at vi i løbet af de næste ti år kunne få ti nye supersygehuse. I et indlæg i Energiwatch 10. oktober har FSE anført, at der er et anstrøg af vanvid over projektet.

Imidlertid har Dansk Energi gentagne gange plæderet for en forøgelse af nettarifferne for at hente de 32-48 milliarder kroner hos elforbrugerne. 

I en artikel i Energiwatch 26. november hævder Dansk Energi igen, at elforbrugerne skal betale milliarder til ejerne af elnettet på grund af indførelsen af elbiler. I artiklen fra 26. november er beløbet dog sænket til tre milliarder kroner.  

Dansk Energi synes dermed at have en betydelig fleksibilitet med hensyn til, hvor meget elforbrugerne skal betale ekstra til elnettet på grund af elbilerne.

Dansk Energis forslag om at trække yderligere milliarder ud af elforbrugerne med elbilerne som alibi illustrerer, at det er uholdbart at have en regulering, der giver monopoler et kommercielt incitament til at puste balancen op.

Anders Plejdrup Houmøller
Sekretær for Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE)

Som kontrast til Dansk Energis krav om højere nettariffer har DTU har udgivet en rapport, der fastslår, indførelsen af elbilerne ikke kræver nye, store investeringer i elnettet. Den samme holdning har de norske myndigheder.

Sammenlægning kan spare milliarder årligt
I to notater har de europæiske energiregulatorer påpeget, at den grønne omstilling kræver, at driften af lavspændingsnettet skilles ud, så driften af lavspændingsnettet ikke sammenblandes med kommercielle opgaver. 

I en artikel i Energiwatch fra 12. november mener Jysk Energi imidlertid, at det er synd for de små netselskaber, hvis de skal adskille monopol-opgaver og kommercielle opgaver.

Hertil er der at sige, at den norske regulator har udgivet en rapport, der fastslår, der årligt kan spares milliarder ved at sammenlægge de mange selskaber, der driver lavspændingsnettet. For at blive ved sammenligningen med sundhedssektoren: Ved at sammenlægge de mange selskaber, der driver lavspændingsnettet, kan vi mindst hvert tredje år få råd til et nyt supersygehus.

Jysk Energi hævder yderligere, at der i deres koncern overføres penge fra det kommercielle selskab til netselskabet. Overførslen stammer imidlertid fra penge, elforbrugerne historisk har indbetalt til elnettet. Det er jo pænt af Jysk Energi at tilbagebetale netbrugerne nogle af deres egne penge.

Lavspændingsnettet drives af koncerner
Vi har fire energinet for el og naturgas: Gas-transmissionsnettet (højtryksrørene), gasdistributionsnettet (lavtryksrørene), højspændingsnettet for el og lavspændingsnettet for el.

Driften af et energinet er et monopol. For hvert de tre førstnævnte energinet har vi derfor ét selskab, der alene har til opgave at drive det pågældende net. Dermed har vi unbundling for disse tre net. 

Unbundling betyder, at monopol-opgaver og kommercielle opgaver er adskilt.

For de tre unbundlede energinet må ejerne ikke trække penge ud af nettet og anvende dem til kommercielle formål.

Desværre er lavspændingsnettet stadig ikke unbundlet. Lavspændingsnettet drives af koncerner, der typisk også har kommercielle opgaver.

I et debatindlæg i Energiwatch fra 5. november hævder DI og Dansk Energi, det er en god idé, at lavspændingsnettet drives af kommercielle selskaber, og at det er godt, de kommercielle selskaber trækker penge ud af lavspændingsnettet.

Vi repræsenterer de industrielle forbrugere af strøm og naturgas. På vegne af energiforbrugerne synes FSE, det er en glimrende ordning, at der ikke må trækkes penge ud af et energinet. Hvis DI og Dansk Energi har en anden holdning, må de nødvendigvis argumentere for, hvorfor der også burde trækkes penge ud af de tre andre energinet.