Dansk Fjernvarme: Brint og fjernvarme kan bane vejen for grønt flybrændstof

Af Kim Behnke
Udviklingschef i Dansk Fjernvarme

For mange var og er afbrændingen af brint med et højt pift et højdepunkt fra fysiktimen. Brinten fremstiller vi selv ved elektrolyse med batteri, vand, en dråbe afløbsrens, ledninger og et par reagensglas. Mere skal der ikke til, før el kan blive til brint (H2) og ilt (O2) ud fra vores almindelige vand (H2O).

Med store mængder vejrafhængig elproduktion fra vindmøller og solceller er det oplagt at omdanne noget af elproduktionen til brint som led i den grønne omstilling, blandt andet fordi brint er en gasart, der nemt kan lagres og indgå i energiforsyningen igen, når sol og vind udebliver.

I nogle år blev der drømt om "Brintsamfundet" til afløsning for benzin, diesel, flybrændstof og naturgas, men det er ikke blevet til noget, da brint er besværligt at arbejde med, selvom det er universets mest almindelige grundstof, og så er der tab af energi.

Tre til fem gange dyrere
Der er massivt pres på at få udfaset de fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Særligt i transportsektoren er der desperat mangel på grønne løsninger. Her kommer brinten tilbage som en vej til at udvikle brændstoffer, der er baseret på vedvarende energi.

Der holdes masser af konferencer med eksotiske begreber som Electrofuels, P2X og Power to Gas. Det hele handler om at kunne bruge rigelige mængder el fra blandt andet vindkraften til at producere flydende eller gasformige brændstoffer til fly, lastbiler og anden transport, hvor batterier til elmotorer endnu ikke er løsningen.

I Esbjerg lukker Ørsted deres kraftværk om få år. Det vil være oplagt at gøre til et kæmpe demonstratorium for de nye grønne teknologier. Et fysiklokale i megastørrelse.

Kim Behnke
Udviklingsdirektør i Dansk Fjernvarme

Økonomien er dog et problem. Syntetisk produktion af brændstoffer ved hjælp af el, elektrolyse, brint og vedvarende grøn kulstof til P2X vil ofte blive tre til fem gange dyrere end fortsat brug af de fossile brændstoffer.

Positiv økonomi i Danmark
De fleste regnestykker kommer dog fra udlandet. I Danmark kan økonomien blive anderledes positiv. Dels forventes el til elektrolyse brugt i perioder med meget lave elpriser, altså når strøm fra solceller og vindkraft er rigelige.

Dels har vi noget, mange andre lande misunder os for – et stort fjernvarmesystem. Skal økonomien ved de grønne brændsler ned på et acceptabelt niveau, skal der findes ekstra indtægter.

Tilbage til fysiklokalet. Under halvdelen af den el, der bruges, bliver til brint. Resten går til at udvinde ilt og varme. Begge dele er jo noget værd.

Esbjerg som demonstratorium
Hvis et stort elektrolyseværk placeres tæt på fjernvarmesystemet, kan varmen genbruges som fjernvarme. Det er næppe et tilfælde, at en global spiller som Shell har valgt at opstarte brintproduktion på raffinaderiet i Fredericia, hvorfra der i i forvejen leveres store mængder varme til genbrug i fjernvarmen. Også ilt har en værdi, da blandt andet rensningsanlæg og fiskeopdræt gerne betaler for ilten.

Danmark har en enestående mulighed for at bringe os i spidsen af udviklingen af de syntetiske grønne brændstoffer til transportsektoren. Vi har vindkraften, vi har fjernvarmen, vi har rensningsanlæg og dambrug. Og vi har velegnede steder til store anlæg.

I Esbjerg lukker Ørsted deres kraftværk om få år. Det vil være oplagt at gøre til et kæmpe demonstratorium for de nye grønne teknologier. Et fysiklokale i megastørrelse. Under alle omstændigheder er det vigtigt for økonomien i nye anlæg, at placering af elektrolyseanlæg ligger tæt på et stort fjernvarmeværk.