Gasselskaber til fjernvarmen: Bare rolig, gassen vil fortsat være sikkerhedsnet under jer

Af Susanne Juhl og Carsten Jensen
Hhv. adm. direktør i HMN Naturgas I/S og adm. direktør i Dansk Gas Distribution, på vegne af interessefællesskabet Grøn Gas Danmark

Det er positivt at læse, at Dansk Fjernvarme i sit indlæg 11. juni deler gassektorens syn på gassen og gassystemet som en nødvendig del af det fremtidige grønne energilandskab.

På varmesiden er kombinationen af varmepumper og gas den bedste løsning. Her er vi glade for, at fjernvarmesektoren anerkender behovet for at sikre, at den decentrale, gasdrevne kedelkapacitet bevares til de kolde dage, hvor forbrugerne ellers fattes varme.

Det så vi for eksempel i den kolde marts måned i år, hvor de gasbaserede spidslastanlæg i stor stil sikrede temperaturen i fjernvarmeværkerne.

Gassystemet er fjernvarmens sikkerhedsnet
Sandheden er jo, at gassystemet på denne måde allerede i dag er et sikkerhedsnet under fjernvarmen. Og sådan vil det også være fremover.

Det er simpelthen alt for dyrt at dimensionere nye anlæg – hvad enten det er biomassekedler, eldrevne varmepumper eller solcelleparker – til at kunne dække hele varmebehovet til alle tider. Der er behov for backup-kapacitet, og her er det gassen, som kan sikre den fleksible, billige og effektive løsning. Ikke mindst ved alle de velfungerende gaskedler, som står rundt omkring, men også med nye løsninger.

At biomasse overhovedet har fået en plads i fjernvarmen, skyldes blandt andet, at biogassen ikke var klar til at erstatte naturgas ved den grønne omstillings spæde start.

Susanne Juhl og Carsten Jensen
Hhv. adm. direktør i HMN Naturgas og adm. direktør i Dansk Gas Distribution

I blandt andet Ringkøbing, Tønder og Bording har man valgt at installere varmepumper, der kan drives af både gas og el, som grønne, langtidsholdbare løsninger med lavere forbrugerpriser til følge.

Biomasse er ikke fremtiden
Anders Jespersen, Dansk Fjernvarme, påpeger i sit indlæg, at der er lang vej, til solvarme og eldrevne varmepumper kan dække varmebehovet i fjernvarmesystemet. Hvorfor egentlig?

Allerede i dag har de decentrale kraftvarmeværker lov til at installere varmepumper og solvarme trods brændselsbinding og kraftvarmekrav. 80 procent af varmebehovet i 2025 skal dækkes af kraftvarmeværker og kedelanlæg. Spørgsmålet er med hvilke brændsler, skriver han.

Det skal ikke være biomasse, svarer vi.

Biomasse er et overgangsbrændsel – det er de fleste efterhånden enige om. Det er en begrænset ressource, og klimavenligheden er der mange, som sætter spørgsmålstegn ved.

At biomasse overhovedet har fået en plads i fjernvarmen, skyldes blandt andet, at biogassen ikke var klar til at erstatte naturgas ved den grønne omstillings spæde start.

Fritagelsen for afgifter har siden sikret den store udbredelse af biomasse i fjernvarmesystemet. Det er ikke gratis for statskassen. Faktisk er udgiften per kWh til at fritage biomasse for afgift næsten lige så stor som til at give tilskud til biogas.

Biogassen kommer
Biogassen er hastigt på vej. Ti procent lyder måske ikke af meget. Men de er kommet på få år, og alt tyder på, at den udvikling vil kunne fortsætte.

Potentialet fra blandt andet landbruget, fødevareindustrien og spildevandssektoren er der til at erstatte hele naturgasforbruget med biogas inden for en overskuelig årrække. Og det er vel at mærke kilder, som ikke løber tør, så længe der er mennesker på jorden.

Oven i hatten har biogassen flere miljømæssige fordele, for eksempel at den mindsker udledningen af drivhusgasser fra landbruget for bare at nævne en.

Vindindustrien har til sammenligning været 40 år om at nå 50 procent vind i elsystemet. Det er en sejr og rigtig godt gået. Men omvendt betyder det, at 50 procent af den el, vi forbruger, kommer fra andre, mindre grønne energikilder. Det er der ikke mange, der taler om.

Grøn omstilling tager tid, hvor teknologierne skal modnes og udvikles. Det sker kun, hvis vilkårene er stabile, og hvis der satses økonomisk. Derfor er der brug for tilskud til nye teknologier. Det gælder vindkraften, som har været støttet i 40 år, og det gælder biogassen i gasnettet, som hidtil har været støttet i seks år.

I takt med at biogasteknologien modnes, vil vi givetvis se samme udvikling som i vindindustrien – behovet for støtte bliver mindre og mindre.