Debat

Dansk Fjernvarme: Gassektorens grønne omstilling skal gevaldigt op i tempo

DEBAT: Naturgas har fortsat en rolle i det danske energisystem og i fjernvarmen, men det kræver, at de sidste 90 procent af gassen omstilles til grøn energi uden de meget høje subsidier, de får i dag, skriver Dansk Fjernvarme i et modsvar til gasselskaberne.

Naturgasselskaberne sidder ikke
med den endelige sandhed for, hvordan de enkelte detaljer skal beregnes,
hvilket flere afgørelser i Energiklagenævnet viser, skriver Anders Jespersen fra Dansk Fjernvarme.
Naturgasselskaberne sidder ikke med den endelige sandhed for, hvordan de enkelte detaljer skal beregnes, hvilket flere afgørelser i Energiklagenævnet viser, skriver Anders Jespersen fra Dansk Fjernvarme.Foto: Dansk Fjernvarme
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Jespersen
Økonomisk konsulent, Dansk Fjernvarme

Kraftvarmeværkerne er fortsat blandt landets største kunder til naturgassen og biogassen. Det er til trods for, at kraftvarmeværkernes samproduktion af el og varme på ti år er faldet fra 4-5.000 driftstimer om året til 4-500 driftstimer.

Den massive integration af vindkraft har medført, at elprisen i engrosmarkedet er faldet og dermed har gjort det mindre lønsomt at producere el og fjernvarme samtidigt.

Med lave elpriser giver det tab at have samproduktion, selvom det energiøkonomisk er meget effektivt. Fjernvarmen bliver i stigende grad produceret uden elproduktion. Fremtiden vil endda medføre, at kraftvarmeværkerne går fra at være elproducenter til at blive store elkunder. Det er en del af den grønne omstilling.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det er derfor meget forståeligt, når direktør for gasselskabet HMN, Susanne Juhl, 7. juni er bekymret for fremtiden for gassektoren. Vi har en fantastisk gasinfrastruktur, som endda meget snart er helt afbetalt. Vi er i gang med at udfase naturgas til fordel for biogas. Hvorfor så ikke anvende gassen til gode energiformål? Det kommer vi også til, hvis der er politisk vilje.

De høje subsidier er uholdbare
De ”små” VE-teknologier som solvarme og eldrevne varmepumper bliver udbredt i fjernvarmesektoren, men et stykke tid endnu fortsat kun som et supplement. De mest optimistiske prognoser forventer cirka 20 procent varmebidrag i 2025 fra solvarme og varmepumper. De resterende 80 procent skal komme fra kraftvarmeværker og kedelanlæg. Spørgsmålet er så blot, hvilke brændsler  de skal anvende.

Gassektoren og fjernvarmesektoren har en fælles interesse i at få afgiften på gas til fjernvarme sænket. Det vil gøre, at gassen fortsat i en overgangsperiode er et relevant brændsel.

Anders Jespersen
Økonomisk konsulent, Dansk Fjernvarme

Nok er der en stigende andel biogas i gassystemet, men omkring 90 procent af gassen er fortsat naturgas med negativ klimapåvirkning. Gassektorens grønne omstilling skal gevaldigt op i tempo, hvis ikke den bliver koblet helt af den grønne omstilling. De høje subsidier, der gives til grøn biogas, kan nok være nødvendige for at sparke omstillingen i gang. Men på sigt er det ikke holdbart med så store subsidier til en enkelt teknologi.

Den massive danske satsning på vindkraft og solceller til elproduktion har været god for den grønne omstilling. Trods stor elimport fra nabolandene sætter det vores forsyningssikkerhed på prøve i de kolde, vindstille dage og nætter.

Her vil eksisterende kraftvarmeværker tage over og sikre stabil elforsyning. Der er derfor god grund til at sikre, at det også fremover er kraft- eller kraftvarmeværker til rådighed. Og at de får dækket deres omkostninger til at holde hånden under elforsyningssikkerheden – vel at mærke fra elmarkedet.

Lov er lov
Susanne Juhl påpeger, at der skal være positiv samfundsøkonomi i nye projekter. Men der skal også være positiv selskabsøkonomi, ellers foretager fjernvarmeselskaberne ikke investeringer.

Her har gassen en kæmpe ulempe. Udover at være et relativt dyrt brændsel, så er der en høj statsafgift, som gør, at mange andre brændsler er billigere. Der er en grund til, at næsten alle af de over 100 solvarmeanlæg i fjernvarmesektoren er etableret ved kraftvarmeværker, som derved kan fortrænge kostbar naturgas.

Susanne Juhl mener også, at fjernvarmeselskaberne er for ’kreative’ i deres beregninger af samfundsøkonomi ved konverteringsprojekter. Men projekterne udarbejdes faktisk inden for de regler, der gælder.

I forhold til de uklarheder, der er omkring beregningsreglerne, bliver disse uklarheder løbende løst i Energiklagenævnet. Naturgasselskaberne sidder ikke med den endelige sandhed for, hvordan de enkelte detaljer skal beregnes, hvilket flere afgørelser i Energiklagenævnet viser.

Fjernvarmesektoren kan tværtimod være stolt over, at den, som den eneste energisektor, kan bryste sig af at have dokumentation for, at de foretager de billigste investeringer samfundsøkonomisk set.

Rimelige priser vil styrke energisystemet
Gassektoren og fjernvarmesektoren har en fælles interesse i at få afgiften på gas til fjernvarme sænket. Det vil gøre, at gassen fortsat i en overgangsperiode er et relevant brændsel. Vi sikrer, at der er backup til elproduktion, når vind og sol svigter.

Og nok så vigtigt vil der blive bedre balance mellem samfundsøkonomi og selskabsøkonomi.

Kombinationen af en eldreven varmepumpe til grundlast og kraftvarmeenheder til spidslast er ganske fornuftig. Det kræver dog to initiativer. Elsektoren skal gennem en ny mekanisme betale for at have et backupsystem; det skal fjernvarmekunderne ikke betale for. Og den samlede gaspris skal være mere konkurrencedygtig.

Hvis disse to betingelser opfyldes, vil der fortsat være rigtig mange gasfyrede kraftvarmeværker i fremtiden og dermed fortsat kunder til gassen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Jespersen

Seniorkonsulent, Dansk Fjernvarme
cand.merc. (SDU 2001)

0:000:00