I 2024 må kommunerne anvise vejen til kollektive handlinger i den grønne omstillings navn

På de områder, hvor kommunerne kan rykke mest på klimapåvirkningen, er der brug for grøn administrationskraft. Det vil have større vægt, hvis nuværende topembedsmænd satte ord på det. Men i denne omgang må I nøjes med mig.

2023 blev året, hvor Finansministeriet præsenterede en grøn reformmodel. Kombinationen af gamle økonomiske modeller og nye grønne modeller vinder også indpas i de lokale budgetter og regnskaber. Jeg er tæt på det arbejde, der foregår med regionaløkonomiske beregninger på Center for Regional og Turismeforskning og følger den efterspørgsel, der er på lokale grønne beregninger i hos partnere i Gate 21.

Mit gæt er, at tværfagligheden og bestøvningen på tværs bliver afgørende for at komme videre i 2024 med de grønne beregninger

Laila Kildesgaard

Københavns Kommune går foran med at regne på de forbrugsbaserede udledninger, og andre kommuner lægger klimabudgetter, så godt som det nu kan lade sig gøre med de data, der er til rådighed i de eksisterende økonomisystemer.

Den måde, vi arbejder med modeller, budgettering og regnskaber, har mere end 100 år på bagen, så der er ikke noget at sige til, at det tager tid at omstille dem til de data, der er brug for nu. Alt andet er ikke lige. Det, vi troede var lige, er selve økosystemet, og det er absolut ikke lige. Mit gæt er, at tværfagligheden og bestøvningen på tværs bliver afgørende for at komme videre i 2024 med de grønne beregninger.

Der er strømninger, som peger på, at den økonomiske vækst er ved at ebbe ud, og at det ville være bedre for rekrutteringen til den offentlige sektor, hvis investeringer i det mentale velbefindende kommer på formel. Det bliver næppe i 2024, men så må vi lægge ønsker til side til senere års nytårstaler. Det viser sig imidlertid, at mange er gået konkret i gang med at stoppe den økonomiske vækst:

”Jeg skal gå nu, jeg er ikke færdig med julegaverne,” sagde en af min medstuderende den sidste dag før juleferien. ”Hvad mangler du?” spurgte jeg med tanke på, at butikkerne var ved at lukke. ”At sylte agurker, at lave en bodyscrub og strikke en hue færdig,” var svaret.

Der er måske ingen grund til at aftvinge kommunalpolitikere eller topledere i kommunerne svar på, om de er optimister eller pessimister, når det kommer til den grønne omstilling, som politikere typisk bliver spurgt til i podcast eller på tv om fremtidens klima. Vejen ud af frygt og handlingslammelse går via handling i fællesskab.

Den danske regering er ikke så modig, når det kommer til at bede os om at ændre adfærd. Det bliver kommunerne, der skal bede borgerne om at være med. Gøre hver vores indsats. Sortere skrald, køre sammen, energirenovere, investere hundredtusindvis af kroner i at koble os til fjernvarmen eller engagere os i, hvad vi skal bruge puljen af penge til, når der kommer vindmøller op i nabolaget.

Den danske regering er ikke så modig, når det kommer til at bede os om at ændre adfærd. Det bliver kommunerne, der skal bede borgerne om at være med

Laila Kildesgaard

Mit håb er, at kommunerne kommer til at være dem, som kan anvise til kollektive handlinger i 2024, så alle inviteres med ind i arbejdet med den grønne omstilling. Uanset alder. Der ligger et meget stort potentiale i at spørge om gode råd hos de unge.

De ved, hvordan vi kan komme til at bo på mindre plads, udvikle nye grønne områder i byerne og omlægge vores forbrug. Stort set alle kommunalbestyrelser har godkendt klimahandlingsplaner. 2024 bliver året, hvor de bliver til virkelighed. 2025 bliver året, hvor de skal vise borgerne, at de mente det alvorligt og har levet op til løfterne fra 2021.

Jeg tror, at regeringen allerede i januar 2024 modtager to sæt nye anbefalinger til, hvordan det åbne land i Danmark kan bidrage mere til den grønne omstilling. Svarer-udvalget kommer med anbefalinger til en grøn afgift på landbruget, og ekspertudvalget for udtagning af lavbundsjorde kommer med deres anden og sidste delrapport.

Lige før jul blev der indgået en politisk aftale om energiparker på land. Alt efter, hvor nøjeregnende man er, har det danske landskab haft sit nuværende udseende rundt regnet de sidste 100 år. 2024 bliver året, hvor det ændres, og her vil krydsbestøvningen først og fremmest være mellem flere nye funktioner i det åbne land.

Lokalsamfundene skal støttes i deres dialog med opstillere af vedvarende energianlæg, og deres ønsker til udvikling af lokalsamfundene skal bringes frem, så landdistrikterne kan udvikles til endnu bedre steder at bo i.

Det er en kompleks opgave at sørge for den krydsbestøvning, der er brug for mellem funktioner, lokal udvikling og ejendomspriser. Lavbundsjordene ligger, hvor de ligger – resten af de ønsker og behov, der skal fremmes, skal forhandles på plads. 2024 bliver året, hvor der igen bliver godkendt opsætning af vindmøller, men det kommer til at kræve en stor indsats – ikke mindst i landdistrikterne. Uanset om det handler om at begrænse CO2-udledninger eller stå i spidsen for klimatilpasning.

2024 bliver året, hvor der igen bliver godkendt opsætning af vindmøller, men det kommer til at kræve en stor indsats – ikke mindst i landdistrikterne

Laila Kildesgaard

Danmarks seneste bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig har titlen ”Coastal Imaginaries”. Her er der fokus på naturbaserede designløsninger i kampen mod globale udfordringer som stigende havvand og stormflod. En dramatisk fortælling om, hvordan kysten i København kan komme til at se ud, hvis man benytter sig af naturbaserede løsninger.

Fem-fingerplanen er fortid og i stedet er skabt et forslag til en mere bæredygtig løsning. Dele af udstillingen bliver vist på Dansk Arkitektur Center i 2024, og den vil være inspiration til at tale om, hvordan kommunerne kan kombinere den hårde sikring af havne med mere naturbaserede løsninger, og hvilken ny lovgivning den form for krydsbestøvning vil kræve.

Krydsbestøvningen skal sættes i spil i 2024. Alle gode kræfter skal sættes ind på at handle og finde frem til en ny grøn lokal samfundsorden.