Klimabevægelsen: Regeringen forsømmer deres ansvar, når den spiller klimakamp med biobrændsel og hockeystav

På papiret i hvert fald. For sandheden er, at alle eksperter har advaret imod brugen af biobrændsler, da det leder til en markant øget CO2-udledning globalt set.

Det er rigtigt, at det danske klimaregnskab vil nyde godt af denne fidus, men det skyldes blot, at man ikke medregner CO2-udledningen fra biobrændsler globalt set. Når det er den måde, der laves klimapolitik på, så er det ikke underligt, at de globale udledningskurve bliver ved med at stige.

Hockeystaven er overlagt klimaforsømmelse

Og selvom regeringen når klimamålene på papiret, forbryder de sig stadig mod klimaloven. I Klimalovens §1 stk. 2 står der, at man skal opnå en 50-54 procent reduktion af drivhusgasser målt i forhold til 1990, men dette forsøger regeringen at snige sig udenom med sin talgymnastik.

I §1 stk. 1 står der også, at Danmark skal arbejde aktivt for at begrænse gennemsnitstemperaturen fra at stige 1,5 grader celsius. Det betyder, at regeringens klimatiltag ikke må resultere i en øget udledning udenfor Danmarks grænser.

Noget kunne pege på, at vi nu ser politiske krampetrækninger som resultat af en overlagt forsømmelse af klimapolitikken.

Frederik Sandby
Sekretariatsleder, Klimabevægelsen

Det er derfor uforeneligt med Klimaloven at fordoble mængden af biobrændsler i dieselen i Danmark, da det vil forøge udledningen af drivhusgasser globalt meget mere, end det vil spare. Med flere biobrændsler vil klimaet være dårligere stillet.

Så hvorfor tyr regeringen til biobrændsler? Noget kunne pege på, at vi nu ser politiske krampetrækninger som resultat af en overlagt forsømmelse af klimapolitikken. Man har valgt hockeystav-strategien, og ikke gennemført her-og-nu-reduktioner. Derfor er det helt naturligt, at 2025-målet ikke er blevet nået med reelle klimatiltag.

Det er ikke underligt, at vi står, hvor vi står nu. Regeringen er siden Klimalovens tilblivelse blevet advaret om, at 2025-målet ikke vil blive nået uden en vis form for hastværk, og Klimarådet har blandt andre årligt fremlagt initiativer, som vil kunne få os i mål. De initiativer bliver hovedsageligt ignoreret eller affejet, og det samme er Klimarådets advarsler imod biobrændslerne også blevet.

Lappeløsningerne holder danskerne for nar

Hvor alvorligt har regeringen taget 2025-målet, når de har forsømt opfordringerne til handling og tager til takke med kontroversielle lappeløsninger, som eksperterne advarer imod? Det, vi står overfor nu, er derfor den første store prøvelse af Klimaloven.

De næste par måneder vil vise, om den lov, der blev skabt i 2019 for at redde klimaet, rent faktisk gør, hvad den blev skabt til, eller om den er så svag, at regeringen ikke behøver overholde den.

Frederik Sandby
Sekretariatsleder, Klimabevægelsen

De næste par måneder vil vise, om den lov, der blev skabt i 2019 for at redde klimaet, rent faktisk gør, hvad den blev skabt til, eller om den er så svag, at regeringen ikke behøver overholde den.

Partierne bag Klimaloven bør granske den periode, som regeringen har haft til at nå målet og udfordre den strategi, som er anlagt. Det samme vil vi i Klimabevægelsen gøre.

Klimaloven blev trods alt vedtaget fordi mere end 60.000 danskere skrev under på den, og fordi nok danskere var med til at overtale regeringen om, at det var det rigtige at gøre.

Hvis regeringen ikke når 2025-målet med reelle CO2-reduktioner, så holder den alle de danskere for nar, der af gode grunde har haft tillid til at klimamålene skulle sikre den grønne omstilling herhjemme. Det vil vise at regeringen begår klimalovbrud.