Debat

Kristendemokraterne: PtX-aftale kan ende med grønt ressourcetab

Det kræver en omfattende energiinfrastruktur, før PtX-fremstilling giver mening. Men regeringen mangler en plan for forbyggelse af energiunderskud, skriver Isabella Arendt, Hans Otto Kristensen og Stine Bardeleben Helles.

PtX er ikke en enkel proces, skriver Isabella Arendt, Hans Otto Kristensen og Stine Bardeleben Helles.
PtX er ikke en enkel proces, skriver Isabella Arendt, Hans Otto Kristensen og Stine Bardeleben Helles.Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Hans Otto Kristensen
Isabella Arendt
Stine Bardeleben Helles
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

15. marts 2022 indgik Kristendemokraterne sammen med en lang række andre partier en PtX-aftale, der skal bringe Danmark ind i udviklingen af brint som et af fremtidens brændstoffer sammen med andre PtX-brændstoffer, de såkaldte elektrofuels. Den aftale er vi meget glade for at have været med til at realisere.

Men allerede dagen efter den politiske aftales indgåelse kunne man i Altinget læse, at Klimarådets formand, Peter Møllgaard advarer mod, at forligsparterne indtil videre ikke har givet et troværdigt svar på, hvordan vi i fremtiden skaffer de enorme mængder af bæredygtigt produceret strøm, som er nødvendige for at realisere PtX-produktionen.

For at brændstoffernes CO2-reduktionspotentiale bliver indfriet, skal CO2-udledningen per kilowatt-time fra elnettet nemlig være nul. I dag udledes der cirka 140 gram CO2 per kilowatt-time, hvilket viser, at der er et godt stykke vej, før vi er i mål.

Underskud af grøn strøm

Den del af ligningen indgik ikke i forhandlingerne, og det bekymrer os, at man fra regeringens side tilsyneladende ikke har gjort sig tanker om, hvordan det underskud af grøn strøm, som vi lige nu er på vej hovedkulds ind i, skal forebygges.

Energiøer, siger Klimaministeren så – og det lyder da også besnærende, men de nuværende planer forslår mildt sagt langtfra: De seneste analyser fra Energistyrelsens basisfremskrivning viser, at 40 procent af den energi, som vi i 2030 forventeligt kan fremstille på den første energiø i Nordsøen, vil kunne dække energiforbruget på alene de datacentre, som vi på samme tidspunkt forventer at have i Danmark - blot for at perspektivere udfordringerne.

Derfor rejser fagfolk med indsigt i problemstillingen nu med rette spørgsmålet, om politikerne, DE og DI overhovedet er klar over, hvilken omfattende energiinfrastruktur, der skal være på plads, før PtX-fremstillingen kan begynde.

Her retter rådet en sønderlemmende kritik af regeringens totale mangel på konkret udspil omkring de praktiske forhold vedrørende CO2-fangst

Isabella Arendt, Hans Otto Kristensen og Stine Bardeleben Helles
Kristendemokraterne

Processen, der leder frem mod PtX-brændstofferne består af tre kemiske /industrielle processer: For det første fremstilling af brint ved elektrolyse af vand. Elektrolyse-processen er meget energikrævende og forudsætter tilgængelighed af grøn elektricitet. Dernæst skal der ske en opsamling af CO2, der sammen med brinten er grundsubstansen i PtX brændstoffet.

Dette er en meget dyr proces, og derfor skal der findes finansieringsmodeller og opstilles politiske planer for det videre arbejde med CO2-fangst. I dag er der ingen lande, der på nationalt plan indfanger CO2. Kun meget begrænsede forsøg med CO2-fangst er udført i Danmark, da teknologien endnu ikke er moden.

Også Klimarådet fremhæver problemerne med CO2-fangst i deres seneste rapport, der udkom i slutningen af februar måned. Her retter rådet en sønderlemmende kritik af regeringens totale mangel på konkret udspil omkring de praktiske forhold vedrørende CO2-fangst, men også hele økonomien og den langsigtede planlægning kan rådet ikke få øje på.

Når CO2 og brint er tilvejebragt, skal disse substanser omdannes til PtX-brændstof. Kendetegnende for denne fremstillingsproces er, at også den er meget energikrævende, og skal den batte på klimaregnskabet, skal strømmen være 100 procent grøn. Her må vi desuden tænke på, at udviklingen af elektrobrændstoffer desværre endnu befinder sig på et absolut begynderstadie.

I den politiske debat omtales PtX-processen ofte som en enkel proces bestående af nogle få grundelementer, som nemt resulterer i en hel masse CO2-fri energi. Men sådan er den virkelige verden desværre ikke, og derfor er vi bekymrede.

Alternative energiformer

Havde det stået til os, havde sikring af fremtidens forsyning med grøn strøm indgået i PtX-forhandlingerne, men sådan blev det altså ikke. Derfor skal vi nu have taget næste skridt, så vi politisk kan sikre, at aftalens potentialer kan blive indfriet.

For det første skal vi sikre en kraftig forøgelse af den grønne elproduktion. For at dette kan lykkes, skal der afsættes en massiv støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, både i industrien, men også på vores universiteter og offentlige forskningsinstitutioner.

Vi skal have modet til at gå åbent og fordomsfrit til andre energiformer end sol og vind, som kan tilvejebringe store mængder af grøn strøm. Her bør vi blandt andet overveje moderne kernekraft, som jo slet ikke indebærer de risici, som de ældre teknologier.

Vi skal også have nedsat energiforbruget generelt i samfundet, blandt andet ved energioptimering af boliger, industri og transport

Isabella Arendt, Hans Otto Kristensen og Stine Bardeleben Helles
Kristendemokraterne

For det andet skal vi sikre en kraftig reduktion af energiforbruget fra den centrale elnet. Vi skal prioritere at elektrificere transport og industri, hvor det er muligt, så vi kan bruge strømmen direkte i stedet for at skulle omdanne den til PtX med det ressourcetab, som dette indebærer.

Rammebetingelserne for, at kommuner og andre offentlige aktører kan investere i vedvarende energianlæg, solfangere på tage med videre, skal også ses grundigt efter i sømmene, ligesom vi skal kickstarte incitamenter til at opsætte solfangere med mere på private boliger.

Vi skal også have nedsat energiforbruget generelt i samfundet, blandt andet ved energioptimering af boliger, industri og transport. Her kan en grøn skattereform være med til at sikre incitamenter til at energirenovere, men vi skal sikre, at det medfører reelle reduktioner og ikke blot til 1:1 elektrificering, hvilket jo ikke vil afhjælpe forsyningsproblemet.

Folkestemningen skal flyttes 

Endelig skal vi have flyttet folkestemningen i forhold til vedvarende energianlæg væk fra NIMBY (Not In My Back Yard) gennem incitamenter som støtte til lokale enegifællesskaber, borgerandele i energiproduktionen og andre måder at involvere borgere og lokalsamfund på. Det skal være attraktivt for lokalsamfund at tilslutte sig decentral grøn energiproduktion.

I Kristendemokraterne ser vi frem til meget snart at komme i gang med de politiske forhandlinger, så vi kan sikre tilstrækkeligt med grøn energi i fremtiden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Isabella Arendt

Senior public affairs rådgiver, Landbrug og Fødevarer, familiepolitisk rådgiver, Tænketanken Prospekt
BA i Statskundskab (Københavns Uni. 2017)

Hans Otto Kristensen

Konsulent og ejer, HOK Marineconsult, skibsteknisk ekspert for Ingeniørforeningen IDA
civilingeniør (DTU 1979)

Stine Bardeleben Helles

Klimadebattør, grøn/social byudvikler, partner, Helles & Docherty
kandidat i i antropologi og kulturformidling (Syddansk Uni. 1993)

0:000:00