KTC: Hold fast i hvile-i-sig-selv-princippet

Af Søren Gais Kjeldsen
Formand for Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og direktør i Aalborg Kommune

McKinsey-rapporten kommer i sine 234 sider med en række anbefalinger, der skal være med til at effektivisere fremtidens vand-, varme- og elforsyning. Det samlede effektiviseringspotentiale løber op i mere end syv miliarder kroner.

Rapporten omhandler nogle af de væsentligste dele af vores samfundsstruktur og velfærd. Mange lande i verden kigger mod Danmark, når det eksempelvis handler om at implementere vedvarende energi, dansk fjernvarme markedsføres som en af verdens bedste varmeløsninger, teknologisk er vi med helt i front, når det drejer sig om spildevandshåndtering, og mange nationer ser med beundring på vores rene drikkevand. Det bør vi som samfund værne om.

Når en mand som Bernie Sanders inddrager Danmark og danske forhold i den amerikanske valgkamp, skal en del af forklaringen efter KTC’s opfattelse findes i kommunernes og forsyningsselskabernes forvaltning af hvile-i-sig-selv-princippet. 

Netop dette princip er det bærende i den danske måde at drive forsyningsvirksomheder på og sikre langsigtede samfundsmæssige investeringer. Det er nok tvivlsomt, om private investorer, der ønsker et afkast af deres investering, har interesse i at bakke op om investeringer, der rækker op til 80 og 100 år ud i fremtiden.

Opgøret er problematisk
Når der tales om at gøre op med hvile-i-sig-selv-princippet, rejser det nogle store problemstillinger. 

Lad os fokusere på at konsolidere og effektivisere forsyningsvirksomhederne inden for de nuværende rammer frem for at fjerne selve grundlaget for at opnå mange af de resultater, der er skabt på området, som vi med rette kan være stolte af.

Søren Gais Kjeldsen
Formand for Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og direktør i Aalborg Kommune

Princippet er nemlig tæt forbundet med både forsyningspligten og samfundshensynet, og fjernes hvile-i-sig-selv-princippet, er det store spørgsmål, hvor højt prioriteret disse to hensyn vil blive prioriteret i fremtiden.

Det er problematisk, da et centralt element af forsyningspligten i dag er, at prisen for borgerne og virksomhederne inden for forsyningsområdet er den samme i forhold til at blive tilkoblet en af forsyningerne, uanset hvor mange omkostninger der i øvrigt er forbundet med det. 

Uden hvile-i-sig-selv-princippet vil denne praksis næppe kunne fortsætte.

Når det handler om samfundshensynet, skal vi heller ikke langt tilbage i historien for at finde eksempler på, hvor alvorlig dårlig spildevandsafledning og forurening af drikkevandet kan være for folkesundheden. 

At vi overhovedet har diskussionen om effektivisering i dag, skyldes, at vi har løst netop den del af opgaven glimrende, men det betyder bestemt ikke, at vi kan tillade os at glemme opgaven eller overlade den til nogen, som ikke nødvendigvis altid vil give den højeste prioritet.

Endelig har vi jo også fået klimasikring som en af de centrale og store opgaver, som venter lige rundt om hjørnet, og også i denne sammenhæng giver hvile-i-sig-selv-princippet nogle effektive instrumenter til at sikre langsigtede resultater. 

Når kommuner og forsyningsvirksomheder i dag arbejder på denne måde, sker det bæredygtigt, og hvor de gradvist bevæger sig i retning af den grønne omstilling. Igen kan der stilles stort spørgsmålstegn ved, hvor højt emner som grøn omstilling og bæredygtighed vil stå på dagsordenen hos private aktører.

Dårlige erfaringer i andre lande
Mange erfaringer viser da også, at besparelserne, der oftest er argumentationen bag at afhænde forsyningsselskaber til private aktører, stort set aldrig lever op til forventningerne. 

I mange andre lande har den slags projekter været forsøgt gennemført, og erfaringerne er langtfra positive. Eksempelvis fastslår en hollandsk rapport, at 37 landes forsøg med at sælge vandforsyningerne fra ikke har givet positive resultater. 

I Berlin har et sådant fejlslagent projekt betydet, at byen har været nødt til at købe forsyningsselskaber tilbage, og resultatet er en massiv regning på milliarder af kroner, som borgerne i byen nu hænger på.

I rapporten fremgår det også, at der i fremtiden skal stilles større krav til bestyrelsernes kompetencer, men rapporten nævner ikke noget om, hvordan det tænkes gennemført i praksis. Selvom mange bestyrelser sikkert kunne opleve en positiv effekt af at få nogle nye kompetencer ind på holdet, er det det klare indtryk, at de politikere, der er i bestyrelserne, både er meget engagerede og opsatte på at gøre det så godt som muligt både for selskabet og for ejerne og forbrugerne.

Lad være at sælge ud af arvesølvet
Overordnet set er der ikke noget revolutionerende i at effektivisere forsyningsvirksomhederne. Det har været et stort fokuspunkt i mange år og vil også være det i fremtiden. 

Eksempelvis har fjernvarmeforsyningen Aalborg Varme A/S siden år 2000 fusioneret med syv mindre kraftvarmeværker. Effektiviseringer bør dog efter KTC’s opfattelse være noget, der sker med hvile-i-sig-selv-princippet som fundament, hvis vi i fremtiden ønsker den optimale udnyttelse, samtidig med at vi værner om vores folkesundhed, velfærd og forsyningssikkerhed.

Så lad nu være med at sælge ud af arvesølvet. Lad os i stedet fokusere på at konsolidere og effektivisere forsyningsvirksomhederne inden for de nuværende rammer frem for at fjerne selve grundlaget for at opnå mange af de resultater, der er skabt på området, som vi med rette kan være stolte af.