Lolland-borgmester og Hofor: Sådan gøres gasledning hurtigere grøn

Regeringen har besluttet at føre en 115 kilometer lang gasledning fra Næstved til sukkerfabrikkerne på Lolland og Falster, så industrien kan vinke farvel til olie og kul som energikilde.

Beslutningen er ivrigt debatteret, for er den løsning grøn nok? Svaret er ifølge Lolland Kommune og forsyningsselskabet Hofor, at det har den alle muligheder for at blive.

Gasledningen forventes at indeholde mere og mere grøn gas for i 2040 at køre helt på biogas. Men vi kan fremrykke processen, hvis vi sammen med regeringen prioriterer at etablere et biogasanlæg på Lolland og et på Falster. Med dem kan vi inden for de kommende tre til fire år dække op imod 60 procent af industriens forbrug med lokalproduceret biogas.

Men også Lollands status som Danmarksmester i produktion af vedvarende energi hjælper med processen. Lolland producerer mere end otte gange så meget vedvarende energi, som der bruges lokalt. Og der er planer for at producere endnu mere.

Oplagt at indtænke Lolland
Faktisk er Lollands mål det mest ambitiøse af alle danske kommuners. Derfor er det oplagt for regeringen at indtænke Lolland i sin Power-to-X-strategi. Med den teknologi kan vi omdanne noget af vores overskydende vedvarende energi fra vindmøller og solceller til eksempelvis brint og metan, som kan erstatte naturgassen og gøre gasledningen endnu mere grøn, endnu hurtigere.

Med Power-to-X kan den overskydende vindenergi omsættes til eksempelvis brint og metan og ledes til Sjælland via gasledningen. 

Holger Schou Rasmussen (S) og Leo Larsen
Hhv. borgmester, Lolland og bestyrelsesformand, Hofor

Det er nogle af de grønne teknologier til fremtidens vedvarende energisystem, som vi skal have gang i for at nå klimalovens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Med vedvarende energi produceret fra sol og vind, vil vi have en fluktuerende energiproduktion. Det udfordrer systemet, og vi skal derfor finde veje til at anvende og lagre elektricitet fra vind og sol. Lolland er det oplagte sted i Region Sjælland at teste og udvikle netop de løsninger – og det er kun blevet mere oplagt efter beslutningen om gasledningen.

Lolland åbnes på denne måde for endnu flere nye muligheder for at arbejde med fleksibelt forbrug, lagring og sektorkobling i fremtidens energisystem. De løsninger, som kan udvikles og testes på Lolland, er efterspurgt i hele landet.

Robuste energisystemer
Hovedstaden er afhængig af et stærkt opland, som kan sikre den grønne strøm, som den ikke selv kan producere i tilstrækkeligt omfang. Men det kræver robuste sammenhængende energisystemer.

I dag er der perioder, hvor vi må stoppe møllerne, fordi ledningsnettet ikke kan føre så meget strøm til Sjælland og hovedstadsregionen, som der fremstilles på dage med storproduktion af vedvarende energi fra sol og vind.

Med Power-to-X kan den overskydende vindenergi omsættes til eksempelvis brint og metan og ledes til Sjælland via gasledningen, og den kan lagres i de store gaslagre til de dage, hvor møllerne ikke snurrer.

Vi får dermed en bedre udnyttelse af den vedvarende energi på Lolland, og vi kan samtidig skabe lokal vækst og beskæftigelse baseret på den grønne energi.

Foruden gasledningen er der en tunnel på vej til Tyskland. Det placerer Lolland stærkt på ruten mellem Hamborg og København. Og med gasledning, biogasanlæg og Power-to-X vil Lolland kunne udvikle sig til et europæisk industricentrum for grøn energi.