Rambøll: Vi har brug for samarbejde på tværs af ministerier

DEBAT: Nyt klimaudvalg på tværs af ministerier skal sigte efter at få samme gennemslagskraft, som det interministerielle varmeplanudvalg sikrede for 40 år siden, skriver divisionsdirektør og markedschef i Rambøll Energi.

Af Tina Kramer Kristensen og Anders Dyrelund
Divisionsdirektør i Rambøll Energi og energiplanlægger og markedschef i Rambøll Energi og formand for IDA Energi

Vi står ved en milepæl i dansk energipolitik.

I år er det 40 år siden, at varmeforsyningsloven trådte i kraft, og i år er nedtællingen mod det energipolitiske mål i 2050 begyndt.

Udfordringen bliver, som Energikommissionen har udtalt, ikke at nå målet, men at gøre det for de laveste omkostninger for samfundet, så vi ikke mister velfærd og konkurrenceevne.

Det kræver samarbejde på tværs af alle sektorer og ministerier. Der er derfor store forventninger til regeringens nye tværministerielle udvalg for grøn omstilling med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) for bordenden.

Sektorkoblinger var fordelagtige
Vi kan lære af historien. I 1980 var der bred politisk enighed om at fremme projekter med god samfundsøkonomi, energieffektivitet og oliefortrængning.

Det interministerielle varmeplanudvalg sikrede, at alle ministerier trak på samme hammel. Alle forhindringer blev ryddet af vejen, så kommunernes selskaber kunne gennemføre de fordelagtige investeringer og finansiere dem med laveste rente.

Desuden var energiafgifter og påbud udformet, så de fremmede de samfundsøkonomiske projekter. Den samfundsøkonomiske tilgang åbnede automatisk for helhedsløsninger med de fordelagtige sektorkoblinger mellem el, fjernvarme, affald og naturgas.

Mest kendt er kraftvarmen, affaldsvarmen og områdeafgrænsningen mellem gas og fjernvarme. Vi er derfor langt foran mange af vores nabolande, som endnu ikke er kommet i gang med varmeplanlægningen og fortsat etablerer lossepladser og ineffektive elværker, der ikke kan udnytte overskudsvarmen.

Lige syd for grænsen er der et 2000 megawatt kulfyret kraftværk, og vi bliver snart forbundet med et meget stort biomassefyret kraftværk.

I modsætning til tilsvarende værker i Danmark leder de begge al overskudsvarmen ud i havet. Havene får vi brug for, når vinden ikke blæser, medmindre vi gør vores elforbrug mere fleksibelt.

Energisystem er blandt verdens mest effektive
I dag er målsætningerne fra 1980 indfriet, og vores energisystem er på flere områder verdens mest effektive. Vi har udnyttet al overskudsvarme fra elproduktion og affald, som ellers ville gå til spilde.

Vi har udviklet innovative løsninger til den grønne omstilling. Vores styrke er havvindmøller og et integreret energisystem med infrastruktur for el, fjernvarme, fjernkøling og gas, som spiller sammen. Vi er førende i verden til at producere og udnytte vindenergien i energisystemet.

Det er ikke noget problem at etablere de nødvendige havvindmøller. Projekterne kan udvikles af mange danske virksomheder, og renten er historisk lav.

Udfordringen bliver at udnytte den fluktuerende vindenergi med fleksibelt elforbrug i store varmepumper og elkedler i fjernvarmen og i elektrolyseanlæg til at fremstille VE-gas og flydende brændsel.

Vi er vidner til ufleksibelt elforbrug 
Der bliver igen brug for, at alle sektorer og ministerier arbejder i samme retning og fremmer helhedsløsninger. Derfor må vi håbe, at det nye tværministerielle klimaudvalg vil få samme gennemslagskraft, som dets forgænger havde for 40 år siden.

Udvalget får nok at se til, men hvorfor ikke starte med at rette op på de værste vildfarelser.

Energiafgiften på el til opvarmning er på vej ned. Det er godt, for det fremmer skiftet fra fossile brændsler til el. Men hvorfor har man ikke benyttet lejligheden til at give incitament til fleksibelt elforbrug ved at lade afgiften være en procent af elprisen med uændret provenu?

Den burde være nul, når prisen er nul, og vindmøllerne stopper, og høj, når prisen er høj. Vi er vidne til, at det ufleksible elforbrug fremmer import af el fra ineffektive kondensværker, når vinden ikke blæser.

Tilsvarende ser vi, at vindenergi går til spilde i stormvejr, hvor det ellers kunne udnyttes i fjernvarmen i store effektive elkedler, der ydermere kunne hjælpe med at stabilisere elnettet.

Lovforslag har vildledt Folketinget
Folketinget har netop vedtaget forslag til lov om overskudsvarme. Det er en skat på energieffektivisering.

Loven vil mindske brugen af overskudsvarme fra virksomheder, der gerne forærer den væk, fordi det ellers koster penge at bortkøle den.

Det ser ud til, at bemærkningerne til lovforslaget har vildledt Folketinget ved at sammenblande elafgiften med overskudsvarmeafgiften.

Store varmepumper i fjernvarmen er mere effektive end individuelle luftbaserede, da de er fleksible og kan udnytte lokale varmekilder, der ellers ville gå til spilde.

Afgiften diskriminerer derfor de effektive varmepumper. Resultatet bliver, at vi mister en samfundsøkonomisk gevinst og bliver vidner til absurde løsninger, hvor store varmepumper udleder kold luft i store mængder, mens tørkølere bruger el til at udlede varm luft fra eksempelvis datacentre i nærheden.

Reglement er i strid med EU-direktiver 
Endelig er Bygningsreglementet fortsat i strid med varmeforsyningsloven og EU-direktiverne.

For det første tvinger reglementet bygherren til samfundsøkonomisk urentable løsninger. For det andet giver det incitament til at etablere anlæg på matriklen, uanset det er mere samfundsøkonomisk fordelagtigt med fjernvarme og fjernkøling.

Det skyldes, at de helt overordnede krav om omkostningseffektivitet og helhedsløsninger i EU-direktiverne er afløst af meningsløse nøgletal fra fortiden, der ikke tilgodeser fordelene ved de fælles løsninger i fremtiden.

For det tredje tvinger Bygningsreglementet reelt bygherren til at benytte den mest urentable form for supplerende energi. Det tvinger bygherren til at fremskaffe energi fra vindmøller eller solceller på bygningen eller i nabolaget, selvom man for længst har erkendt, at havvindmøller er bedre for samfundet og miljøet end vindmøller og solceller i byerne.

Når vi har årtiers tradition for at benytte energiafgifter og påbud til at fremme løsninger, der er bedst for samfundsøkonomien og miljøet, hvorfor så gøre det modsatte netop nu, hvor vi står over for endnu en historisk udfordring?

Forrige artikel Forskere: Der er teknologi til at nå klimamålene, men ikke politisk vilje Forskere: Der er teknologi til at nå klimamålene, men ikke politisk vilje Næste artikel Opråb fra varmesektoren: Grøn varme i 2030 er muligt, hvis regulering baseres på tillid Opråb fra varmesektoren: Grøn varme i 2030 er muligt, hvis regulering baseres på tillid
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.