Jakob Zeuthen: Grøn omstilling skal køre i EU-sporet, ellers sakker Danmark bagud

KOMMENTAR: Det er en stor fejl, at regeringen arbejder på at skaffe økonomiske midler til den danske velfærd ved blandt andet at tredoble plastafgiften, mens den ikke vil støtte EU med flere medlemspenge til den grønne omstilling, skriver Jakob Zeuthen.

EU's nye Green Deal er ambitiøs og kræver nødvendige massive investeringer og indsatser. Og med de negative konsekvenser af Brexit, hvor der kommer til at mangle penge i kassen, er der lagt op til hårde budgetforhandlinger.

Det bliver et varmt forår i Bruxelles, når EU-budgettet frem til 2027 skal forhandles på plads.

Umiddelbart er der næppe tvivl om, at velhavende EU-lande som Danmark i kølvandet på Brexit kommer under pres for at betale mere til EU-kassen. For der skal lukkes et stort hul i EU's kasse.

EU har derfor med ekstra kraft lagt op til en EU-afgift på plast, som ikke genanvendes i medlemslandene. EU-Kommissionen vurderer, at afgiften vil give mellem 45 og 50 milliarder kroner om året til egen budgetkasse. Altså et enkelt initiativ, som både kan sikre penge i EU-kassen og samtidig skabe grøn udvikling i brugen af plast.

Til det klapper den danske regering i hænderne, men ønsker EU flere medlemspenge af Danmark for at finansiere den grønne udvikling, for eksempel EU's Green Deal, så er der straks mindre opbakning.

Dansk Erhverv er som sådan ikke imod grønne afgifter, men mener, at de skal skabe incitamenter, der driver en grøn udvikling.

Derfor er det en stor fejl, at regeringen arbejder på at skaffe økonomiske midler til den danske velfærd ved blandt andet at tredoble plastafgiften på plastprodukter, som blot vil fungere som en national skat uden at skabe relevante grønne incitamenter og innovation til mere genanvendelse.

Tværtimod hæmmer afgiften erhvervslivets interesse i at bruge miljøvenlig genanvendt plast til plastbæreposer, fordi genanvendt plast bliver væsentligt dyrere at bruge end almindelig ny plast. Og afgiften åbner for free-riders, som undgår afgiften ved at indføre plast fra andre lande uden om afgiftssystemet.

Resultatet er, at det danske erhvervsliv mister grønne forretningsmuligheder og taber konkurrenceevne. Hvis regeringen vil arbejde for grøn udvikling, så fritag genanvendt og biobaseret plast fra poser og engangsserviceprodukter fra afgiftsstigningen.

Det vil betyde en styrkelse af regeringens grønne incitamenter, og den danske indsats mod at bruge mindre plast vil ligne den, som sker i EU og fremmes i Green Deal.

Der er brug for at løfte blikket og se i retning af EU, som har store ambitioner for erhvervslivet, også det danske, og med dette blik skrue op for den grønne udvikling.

Vi vil ikke med den nuværende danske politik formå at udnytte de synergier og erhvervsmuligheder, der ligger i at koble den danske omstilling til EU's. Vi skal ikke opstille barrierer, men fjerne dem og samtidig støtte dansk erhvervsliv og gøre det førende i forhold til EU's målsætninger.

For at give et eksempel: EU stiller krav om et producentansvar for emballager inden 2025. Det vil medføre en radikal ændring af, hvordan virksomheder afsætter produkter på EU-markedet og det danske.

Hvis det danske erhvervsliv får de rette rammevilkår og støtte, vil danske virksomheder få udviklet bæredygtige emballager i god tid og før 2025. Det vil give både økonomiske konkurrencefordele, når der skal betales mindre til producentansvaret, og designtilgangen for emballager vil profilere og skabe eksportmuligheder.

Et andet eksempel: Få koblet vores politik og handlingsplaner til EU-Kommissionens nye arbejdsprogram for 2020, herunder indsatserne for bæredygtig produktion og forbrug, Green Deal, en ny cirkulær økonomisk handlingsplan og det 8. miljøhandlingsprogram.

Uden en målrettet dansk handling, der fører os ind på EU-sporet, og med gennemførsel af de rette rammevilkår til erhvervslivet, vil Danmark sakke endnu længere bagud i den grønne udvikling og innovationen og overlade markedet til udenlandske konkurrenter.

Der ligger altså en vigtig opgave for regeringen i at sikre sammentænkning af strategierne og handlingsplanerne, især her og nu, for plast, tekstiler og cirkulær økonomi med det vigtige formål at udnytte de muligheder og synergier, der er i en kobling til EU-sporet.

Vi skal være en del af det indre marked for genanvendelse og skabe et konkurrencedygtigt cirkulært marked for blandt andet plast, tekstiler og elektronik. Vi skal målrettet kunne stimulere interessen for investeringer i teknologiudvikling også i Danmark. For at sikre investeringer er det afgørende med en klarhed over, blandt andet hvilken materialekvalitet der skal innoveres op imod.

Derfor er grundlaget for investeringer også krav om ensartet sortering i alle kommuner, her også for tekstiler, styrkede designkompetencer på virksomheder og interesse og efterspørgsel fra både private og offentlige virksomheder og forbrugere efter grønne løsninger.

Når klimapartnerskabernes anbefalinger offentliggøres til marts, vil de afspejle erhvervslivets ønskeliste til regeringen. På denne liste kan der stå, at de vigtige handlingsplaner skal op i gear, og rammevilkår skal bringes i orden.

Lad os skabe en konkurrencefordel for de danske virksomheder frem for et konkurrencesvækket dansk erhvervsliv med forringede muligheder for at bidrage til den nødvendige grønne udvikling.

-----

Jakob Lamm Zeuthen (f. 1961) er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og skriver hver fjerde uge en kommentar til Altinget Miljø. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Cecilia Bonefeld-Dahl: Europas digitale B-hold gør grøn billionpulje nyttesløs Cecilia Bonefeld-Dahl: Europas digitale B-hold gør grøn billionpulje nyttesløs