Bosch og Varmepumpeindustrien til Concito: Sæt nu boligejernes valg af varme fri

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jens Henrik Mæng og Brian Nielsen
Hhv. nordisk marketingschef, Bosch og udvalgsformand, Varmepumpeindustrien
Fjernvarme er en af løsningerne på stabil og grøn energi til danskerne, men som Kaslund selv nævner i sit indlæg, er omstillingen udfordret af mangel på arbejdskraft, lange ventetider for de borgere, der gerne vil have fjernvarmetilslutning og manglende svar på, hvorvidt fjernvarme overhovedet er en reel mulighed i ens område.
1. februar skrev vi i et indlæg her hos Altinget, at titusindvis af boligejere i dag venter på kommunernes svar, som skulle være landet ved årsskiftet, hvorfor de kun kan gisne om, hvornår de får lov at blive en del af fjernvarmenettet.
Boligejere, der med pres fra både el- og klimakrise, vil kunne spare penge og klimabelastning ved hurtigt at omstille til mere bæredygtige varmekilder, såsom en varmepumpe.
Boligejerne skal selv tage et valgt på et oplyst grundlag, det skal ikke dikteres oppefra med en tilslutningspligt.
Jens Henrik Mæng og Brian Nielsen
Hhv. nordisk marketingschef, Bosch, udvalgsformand, Varmepumpeindustrien
Derudover er det ofte et dyrt valg for borgerne at omlægge til fjernvarme. Fjernvarmen er steget markant i pris over det seneste halve år, og der er store regionale, og endda lokale, forskelle i prisen for boligejerne.
Selvom der blot er cirka 30 kilometer mellem Roskilde og Holbæk, betaler boligejerne op til 38.198 kroner mere i Holbæk for opvarmning af et standardhus på 130 kvadratmeter. Det er altså langt fra alle steder, at fjernvarmetilslutning vil være det økonomisk attraktive valg for boligejerne.
Det valg mener vi, at boligejerne selv skal tage på et oplyst grundlag, og ikke noget der skal dikteres oppefra med en tilslutningspligt.
Lige ret til varme
Derudover glemmer Kaslund at nævne at det er tvivlsomt om tilslutningspligt overhoved er lovligt at indføre grundet EU regler, samt at undersøgelser har påvist at mange af fjernvarmeselskabernes projektforslag er fejlbehæftet med brug af udokumenteret data der afvigelser fra Energistyrelsens Teknologikatalog, og som kan betyde at boligejeren og samfundet bliver snydt for den billigste grønne omstilling.
Vi ser også i større og større grad at boligejeren takker nej til fjernvarmetilbuddet, da det ganske enkelt er for dyrt.
Kaslund har til gengæld ret i, at varmepumpetilskuddet bør ændres. I dag tilgodeser systemet nemlig dem, der sidder klar på tasterne når ansøgningen åbnes. I stedet burde vi gøre tilskuddet for alle, så boligejerne selv kan vælge en effektiv, økonomisk og grøn varmekilde, og at incitamenterne i endnu højere grad er der.
Lad os sætte boligejerne fri af tvang og få de sorte energikilder ud af hjemmene – hellere i dag end i morgen, og naturligvis med den billigste grønne løsning.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud













