Synergi: Klimaet får også stor gavn af en udligning mellem land og by

Inden længe fremlægger regeringen sit bud på en finanslov for det kommende år. Forslaget kommer i kølvandet på en periode med ekstremt høje energipriser, som har sat sine spor.

Både danskerne og kommunerne har mærket konsekvenserne af energikrisen. Særligt hårdt er det blandt andet gået ud over boligejere og kommuner med mange bygninger med lave energimærker og derfor et tilsvarende højt energiforbrug.

For eksempel var der sidste år helt op til 5.000 kroners forskel på de månedlige varmeudgifter i parcelhuse med henholdsvis et godt og dårligt energimærke.

Brug for en langsigtet løsning

Den tidligere regering følte sig derfor nødsaget til blandt andet at uddele varmechecks, så familierne kunne holde sig oven vande.

Varmechecks løser dog ikke udfordringen med at betale for et højt og dyrt energiforbrug på den lange bane.

Der er i stedet brug for en langsigtet strategi for en grøn og energieffektiv bygningsmasse og en økonomisk håndsrækning til energirenovering til de familier og kommuner, der har svært ved at finde pengene til energirenovering.

Cirka syv ud af 10 kommunale bygninger og tre ud af fem huse har i dag et dårligt (D-G) energimærke. Det er ikke kun usundt for pengepungen, men også for indeklimaet.

Og så er det ikke mindst usundt for klimakampen. Der bruges cirka 10 gange så meget energi i en bygning med et energimærke G som i en tilsvarende bygning med energimærke A.

De kommunale bygninger og private boliger kunne med andre ord have stor gavn af en omfattende energirenovering. Det bør afspejles i finansloven.

Et fælles ansvar

Ansvaret for at trække bygningsmassen med ind i den grønne omstilling bør ikke kun være overladt til den enkelte boligejer og kommune.

Lad os derfor stoppe med at tænke i kortsigtet håndtering af energikrisen og i stedet fokusere på et langsigtet værn mod nye energikriser og tårnhøje energipriser

Katrine Bjerre M. Eriksen
Direktør, Synergi

Klimakampen er et fælles ansvar, og energirenovering af den offentlige og private bygningsmasse kræver samarbejde, grønne initiativer og en velvilje hos de forskellige aktører.

Lad os derfor stoppe med at tænke i kortsigtet håndtering af energikrisen og i stedet fokusere på et langsigtet værn mod nye energikriser og tårnhøje energipriser.

Det er ikke mindst nødvendigt, fordi nye EU-regler stiller krav til kommunerne om at forbedre og energirenovere deres bygningsmasse - til glæde for blandt andet vuggestue- og skolebørn, men også for klimaet.

Og det forventes, at samme krav er på vej til boligerne.

Begrænsende rammer

Men de nuværende økonomiske rammer for kommuner og regioner gør det svært for kommunerne at leve op til de nye krav, på trods af at mange kommuner gerne vil gøre noget ved deres utætte bygninger med stort behov for vedligehold.

Når vi spejder ud over landskabet i Danmark, er det særligt i landdistrikterne, at boligerne med de dårlige energimærker og fossile fyr findes – og altså de største energiregninger skal betales

Katrine Bjerre M. Eriksen
Direktør, Synergi

Uanset hvor finansieringen kommer fra – via kommunens egne midler, KommuneKredit eller privat finansiering – tæller investeringen med i enten anlægs- eller serviceloftet, som i forvejen er presset.

Der er altså behov for at kigge på rammerne, hvis kommunerne skal komme i mål med de nye krav fra EU.

Ifølge en analyse fra Transition er det muligt rentabelt at energirenovere 79 procent af de kommunale bygninger til energimærke A-C.

Dette vil reducere CO2-udslippet med 80.000 ton drivhusgas om året og samtidig medføre en årlig besparelse på 800 millioner kroner.

Energirenovering er altså ikke bare godt for klimaet og for de mange, der bruger deres hverdag i kommunens skole, vuggestue eller plejehjem.

Det er også godt for kommunens pengepung og frigiver midler til andre og bedre formål end energispild.

Et Danmark i bedre balance

Når vi spejder ud over landskabet i Danmark, er det særligt i landdistrikterne, at boligerne med de dårlige energimærker og fossile fyr findes – og altså de største energiregninger skal betales.

Omvendt er det i disse områder, at både indtægterne og bygningsværdien er lavere. Derfor bør landdistrikterne være et omdrejningspunkt, når det handler om en økonomisk håndsrækning rettet mod boligerne.

Finansloven bør derfor indeholde et økonomisk løft af de geografiske områder i Danmark, hvor det er sværere at finde midler til at prioritere energirenovering

Katrine Bjerre M. Eriksen
Direktør, Synergi

Jeg har noteret mig, at regeringen har lanceret en ’landdistriktsoffensiv’, men uden et konkret fokus på boliger.

Det er glædeligt, at regeringen har fokus på at styrke den geografiske balance i Danmark. Det er der behov for.

Men boliger er et af de vigtigste steder at sætte ind, dels fordi de er et nødvendigt element af den grønne omstilling, og dels fordi de er den måske største katalysator for ulighed mellem land og by. 

Finansloven bør derfor indeholde et økonomisk løft af de geografiske områder i Danmark, hvor det er sværere at finde midler til at prioritere energirenovering, men hvor de i lige så høj grad som i resten af landet fortjener et godt indeklima og betalelige energiregninger.

Sunde, gode og grønne bygninger skal i højere grad være en realistisk mulighed, også når du vælger at bosætte dig uden for de større byer i Danmark.

Vi kan modvirke skævvridningen mellem land og by, men det kræver et øget fokus på at nedbryde de strukturelle barrierer for udviklingen af et Danmark i bedre balance. 

Energirenovering er en konkret måde at afhjælpe problemet, så hvorfor ikke starte med at sætte det højt på prioriteringslisten i finansloven?