Syv universiteter advarer: Skævt fokus på CO2-fangst kan forlænge afhængigheden af fossil energi

Klimaloven forpligter os på at reducere CO2-emissionen med 70 procent inden 2030 og at opnå CO2-neutralitet inden 2050.

Et af regeringens tiltag for at sikre efterlevelse af loven har været en grøn forskningsstrategi, hvor fangst, anvendelse og lagring af kulstof (CCUS – Carbon Capture Use and Storage) indgår som et af fire fokusområder.

Som grundlag for den nødvendige forskning og udvikling har Innovationsfonden netop afsluttet en såkaldt roadmap-proces, hvor vi i samarbejde med industrier, rådgivere og NGO’er har indleveret et forslag til en ”Grøn CCUS”-vision.

CO2 suges ud af atmosfæren
Grundtanken i denne vision er at mindske fossilt CO2 mest muligt og samtidig skabe ”negative emissioner” ved aktivt suge CO2 ud af atmosfæren gennem biomasse eller direkte opsugningsteknologier for at nå klimalovens mål.

I praksis vil det formodentlig kræve, at fossilt kulstof fra undergrunden helt udfases over et par årtier.

Med tanke på den rolle, fossilt kulstof har spillet i vores samfunds udvikling, lyder det jo lidt vildt. Men det er faktisk et realistisk scenarie forudsat en massiv satsning på ”grønne” CCUS-teknologier.

Disse CCUS-teknologier får to væsentlige roller: 1) leverance af den nødvendige negative emission gennem forskellige fangst- og lagrings-teknologier og 2) leverance af det kulstof, vi skal bruge i materialer og stoffer.

Kulstoffet skal komme fra atmosfæren
Den vigtigste forskel fra situationen i dag er blot, at kulstoffet i fremtiden skal komme fra atmosfæren i stedet for fra undergrunden.

Det er derfor virkelig meningsfuldt og nødvendigt at tale om en grøn CCUS-vision. Vi skal altså væk fra lineære fossilt baserede processer og aktiviteter og i stedet tænke i cirkulære processer og grønne kilder.

Disse skal baseres på en bred vifte af processer og teknologier, som involverer naturens egen oplagring i biomasse og jord, anvendelse af kulstofholdige materialer som for eksempel træ i byggeriet og brug af grønne CO2 og biomassebaserede bioteknologiske og kemiske processer til levering af det kulstof, vi skal bruge til stoffer og materialer.

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt - og det er det på en måde også.

Eller rettere, det kommer naturligvis ikke af sig selv og ikke uden en pris eller en samlet plan.

En massiv forsknings- og udviklingsindsats
En del teknologier, løsninger og systemkoblinger sektorerne imellem er der ikke endnu. Og at nå dertil og på så kort tid, som regeringen ønsker, vil kræve en massiv forsknings- og udviklingsindsats.

Derudover er der ikke nødvendigvis linearitet imellem de kort- og langsigtede mål, og den indsats, der skal leveres for at nå dem.

Det ironiske er, at CO2 formodentlig på et tidspunkt bliver en mangelvare, og at der derfor bliver et enormt behov for land og biomasse til at levere kulstof til især stoffer og materialer.

Claus Beier m.fl.
Institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet

At fjerne fossilt CO2 fra store punktkilder vil være et vigtigt bidrag til at nå 2030-målet, men det vil ikke levere den nødvendige neutralitet i 2050.

Ensidig fokus på det fossile CO2 og 2030-målet gennem massiv opbygning af infrastruktur og store investeringer til dette, kan skabe en afhængighed af fortsat fossil afbrænding langt ind i fremtiden for at sikre kulstof nok til både CCS- og CCU-industrien – det, man kalder "lock in".

Det vil være direkte skadeligt for at nå de langsigtede mål, som kræver grønne løsninger. Disse grønne CCUS-løsninger kræver, at der igangsættes forskning og udvikling nu, hvis de skal levere ”on time”.

Strategien kræver økonomisk incitament
En vigtig forudsætning for CCUS og den grønne omstilling er, at der skabes økonomiske incitamenter og en prissætning, der stimulerer de nødvendige investeringer og regulerer borgernes adfærd.

Derudover er det nødvendigt at stimulere borgernes accept af de nødvendige forandringer - at anvendelsen af vores landarealer planlægges, samt at vi bliver klogere på, hvordan denne transformation kan ske reelt bæredygtigt og med fuldt hensyn til biodiversiteten.

Alt dette mangler der stadig forskning i og erfaring med. Det ironiske er, at CO2 formodentlig på et tidspunkt bliver en mangelvare, og at der derfor bliver et enormt behov for land og biomasse til at levere kulstof til især stoffer og materialer.

Vi ved allerede fra den nuværende biomasseanvendelse, hvordan dette lægger massivt pres på miljø og biodiversitet, hvis det ikke håndteres gennem viden og regulering.

Hvis vi skal godt i mål med det hele, så er der brug for en samlet langsigtet plan - en dansk CCUS-strategi – så vi bruger vores investeringer rigtigt og klogt.