Træaktører: Greenpeace søger konflikt i en tid, hvor vi har brug for løsninger

Hvis vi skal løse udfordringerne med afskovning, skal verdenssamfundet gå sammen og finde fælles løsninger. Det glemmer Greenpeace i deres iver efter at promovere egne holdninger til regnskov og biomasse, skriver Dansk Industri, Dansk Skovforening, Dansk Energi og Træ- og Møbelindustrien.

Placeholder image
Greenpeace overser, at det ikke er efterspørgsel efter certificeret træ, det er ansvarlig for afskovning, skriver Sarah Sylvest Murrills, Simon Auken Beck, Jan Søndergaard, Akseli Stech Carlander Foto: Bruno Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Udfordringerne for verdens skove kræver, at vi søger løsninger. Vi skal både bevare de eksisterende skove og sikre, at vi planter mere skov. Det skal vi, fordi mere skov sikrer et større CO2-optag, og fordi det bæredygtige materiale træ kan fortrænge fossile materialer i blandt andet byggeriet og i møbelindustrien.

Her mener vi, at mere certificering af verdens skove er en god løsning, fordi det kort fortalt vil sikre og styrke rammerne for skovene. Det beskrev vi et debatindlæg 3. december, som Greenpeace efterfølgende skrev et modsvar til 14. december. Vi synes, Greenpeace fordrejer vores pointer og ignorerer behovet for at se fremad og finde løsninger. Så vi forklarer gerne igen, hvorfor man godt kan fælde træer på en bæredygtig måde.

Certificeret træ er ikke ansvarlig for afskovning
Betyder det, at vi vender det blinde øje til, hvad der sker i Brasilien og i regnskoven? Nej. Vi er præcis lige så bekymrede som Greenpeace for, at unik natur i verdens skove går tabt. Men Greenpeace overser vores væsentlige pointe: At det ikke er efterspørgsel efter certificeret træ, som er ansvarlig for afskovning. Havde Brasilien certificeret landets skov, ville der være strenge krav til, at skoven skulle bevares i størrelse og forvaltes ordentligt.

Brug af biomasse på de danske kraftvarmeværker har intet med skovrydning at gøre

Sarah Sylvest Murrills, Simon Auken Beck, Jan Søndergaard, Akseli Stech Carlander, hhv. chefkonsulent, DI Energi, konsulent, Træ- og Møbelindustrien, direktør, Dansk Skovforening, konsulent, Dansk Energi

Greenpeace påstår, at efterspørgsel på tropisk træ rydder regnskove. Men når Greenpeace selv henviser til, at efterspørgslen på træ er ansvarlig for ni procent af afskovningen i Brasilien, står det jo lysende klart, at 91 procent af skovrydningen er sket for at gøre plads til landbrug, græsning og foder – en nærmest uoprettelig skovrydning. De resterende ni procent fra efterspørgslen efter træ kan og skal reduceres til nul, blandt andet ved at certificere mere skov.

Det ubehagelige faktum er, at hvis det ikke kan betale sig at bevare skoven som skov, står mange andre i kø for at bruge pladsen. Særligt i den fattige befolkning i troperne, hvor det handler om at skaffe mad på bordet og ikke om at bevare biodiversitet og bekæmpe klimaforandringer.

Skovejere verden over har ingen interesse i, at skoven forsvinder, så længe der er efterspørgsel på skovens produkter. Derfor har vi i vores rige del af verden et medansvar for at efterspørge certificeret træ. Selv om certificeringsordningerne ikke er fejlfri, er de vores bedste værktøj lige nu. At se bort fra deres berettigelse vil blot bidrage endnu mere til ulovlig hugst.

Efterspørgsel på biomasse har intet at gøre med skovrydning
Greenpeace vælger at zoome ind på et lille hjørne af skovbruget: Høst af biomasse. Men brug af biomasse på de danske kraftvarmeværker har intet med skovrydning at gøre. Det er ikke efterspørgsel på biomasse, der driver den lovlige hugst. Det gør derimod efterspørgslen på kvalitetstræ til tømmer. Biomasse er de dele af træet, som ikke kan bruges til andet, og hvis det ikke bliver brugt til energi, bliver det spildt. Når biomasser bliver brugt som energi, gør det nytte ved at fortrænge fossile brændsler. 

Greenpeace anfægter desuden, at importeret biomasse regnes som CO2-neutralt. Det er ikke Danmark, men FN’s internationalt anerkendte regneregler for CO2-regnskaber der fastsætter, at det er i det land, hvor biomassen produceres, at CO2-udledningen skal opgøres.

Vi skal bevare håbet og fokusere på løsninger
Hvad er det, som giver os håb, spørger Greenpeace. Det er de mange milliarder, der følger med den nye COP26-skovaftale. De midler skal bruges klogt og målrettet, så vi kan stille krav til forvaltningen af verdens skove. For krav kan gøre en forskel. Så når Greenpeace kalder COP26-skovaftalen for 'endnu en tandløs hensigtserklæring', er det fejlagtigt, pessimistisk og et signal om at give køb på alle forhåbninger om, at det internationale samfund kan bidrage til at løse klimakrisen.

Hvad er det, som giver os håb, spørger Greenpeace. Det er de mange milliarder, der følger med den nye COP26-skovaftale

Sarah Sylvest Murrills, Simon Auken Beck, Jan Søndergaard, Akseli Stech Carlander, hhv. chefkonsulent, DI Energi, konsulent, Træ- og Møbelindustrien, direktør, Dansk Skovforening, konsulent, Dansk Energi

Aftalen erstatter en lignende aftale fra 2014, som rigtigt nok ikke blev udmøntet tilfredsstillende. Men denne gang har aftalen 123 milliarder kroner med i posen, og den bakkes op af udviklingsbanker, finansielle institutioner, andre private aktører samt de store skovlande. Og det giver håb om succes. Hvis vi ikke længere tror på disse instrumenter, har vi opgivet på forhånd.

Vi kunne sagtens skrive et langt indlæg om vores bekymring for verdens skove. Men vi vil hellere opfordre Greenpeace til at sætte sig ved træskrivebordene i det fjernvarme-opvarmede kontor i København og skrive et indlæg om organisationens bud på løsninger og fremadrettede tiltag, hvor skovens ressourcer bidrager til den grønne omstilling, mens skovforvaltningen passer på verdens skove. Det er det, vi er optaget af. Til gengæld skriver vi så gerne under på et brev om, at vi ikke bifalder Brasiliens måde at forvalte regnskoven på.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser