Vandselskab-chef: Bedre rensning af spildevand vil redde tusindvis af liv, men politikerne nøler

Der dør 700.000 mennesker i verden årligt af infektioner med resistente bakterier. Det tal bliver til ti millioner i 2050. Der er tilsyneladende ingen forståelse for alvoren hos miljøministeren. Hvis vores politikere ikke vågner op og beslutter at rense spildevandet bedre, vil tusindvis dø i Danmark, skriver Jacob Andersen.

Placeholder image
Spildevandsbranchen har i flere år forsøgt at gøre opmærksom på problemet, men der er tilsyneladende ingen forståelse for alvoren hos miljøministeren og Miljøstyrelsen, skriver Jacob Andersen. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu handler alt om corona! Men en større sundhedsudfordring venter lige rundt om hjørnet. Fordi Danmark i dag ikke har en national strategi for rensning af mikroforureninger – heriblandt medicinrester, står vi overfor en miljø- og sundhedsmæssig trussel, som får corona til at blegne.

Hvorfor er Danmark ikke et grønt foregangsland indenfor sanitær vandrensning og sundhedsbeskyttelse?

Jacob Andersen, produktionschef, Hjørring Vandselskab A/S

WHO har i flere år haft fokus på truslen fra multiresistente mikroorganismer, der i dag på verdensplan dræber ca. 700.000 mennesker om året. Det tal vil ifølge Verdenssundhedsorganisationen stige voldsomt til en størrelsesorden, der langt overgår de dødsfald, vi indtil nu har set på grund af covid-19.

Det er umuligt at forestille sig konsekvenserne. Men de bliver katastrofale for både samfundsøkonomien og de mennesker, der kommer til at dø af sygdomme, vi lige nu betragter som banale, men som i fremtiden bliver dødsdomme.

Investering i kloakker er en investering i folkesundhed
Adskillelsen mellem os mennesker og vores egne fækalier er og har altid været en forudsætning for at begrænse smitsomme sygdomme. Dermed er investering i kloakker en investering i folkesundhed. Det har vi som samfund bare glemt, fordi vi i Danmark i generationer har haft velfungerende kloakker, så kolera, polio og en række andre sygdomme nu kun har historisk interesse.

Vi har haft flere vandmiljøplaner, der med held har reduceret udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof, og den politiske dagsorden er for tiden præget af klimatilpasning, begrænsning af overløb og CO2-neutralitet.

Men den skal – eller burde – handle om noget andet. Nemlig mikroforureninger. Det er stoffer, der er skadelige for miljøet og os mennesker – selv i meget små koncentrationer. Alle steder i vores omgivelser er mængden stigende, uanset om det er i form af pesticider i grundvandet, medicinrester i vandmiljøet eller kemikalierester i vores tøj.

Danmark har en slingrende kurs
En løsning på problemet er at holde op med at bruge de problematiske stoffer, men det er en håbløst naiv holdning. Vi kan ikke skrue udviklingen tilbage. Et realistisk valg er at bruge renseanlæggene til deres vigtigste opgave, folkesundheden, men vores lovgivning er utidssvarende og utilstrækkelig.

Giv os klare retningslinjer forankret i en national strategi om mest muligt miljø og bedst mulig sundhed for pengene. Det er der brug for, hvis spildevandssektoren skal kunne gøre sit arbejde og også fremover redde menneskeliv.

Jacob Andersen, produktionschef, Hjørring Vandselskab A/S

Det bedste eksempel er medicinrester. Der investeres for tiden millionbeløb i lokale renseanlæg på nogle af supersygehusene, hvilket er en spildt investering, fordi mængderne af stoffer, der fjernes, er forsvindende lille.

Danskerne ligger nemlig ikke længe på sygehuset. De bliver behandlet, og de bliver sendt hjem med medicin, som de udskiller gennem tis og fækalier derhjemme. Det samme sker med medicinrester fra behandling af folkesygdomme. Den rigtige løsning er at udstyre de store centrale renseanlæg med rensetrin, der både fjerner medicinrester, andre mikroforureninger og de resistente mikroorganismer.

I flere af de lande, vi sammenligner os med, forholder man sig til problemet. I Schweiz er der lovgivet på området, og i vores nabolande arbejdes med implementering af tekniske løsninger, men i Danmark er det overladt til de enkelte kommuner at stille krav til etablering af renseløsninger, hvilket har bevirket en slingrende kurs på området. Måske er det nemmere for en kommune at stille et krav til et sygehus ejet af en region, end det er at stille krav til et forsyningsselskab ejet af samme kommune.

Opråb til miljøministeren
En del af spildevandsbranchen med deltagelse fra både forsyningsselskaber, rådgivere, teknikleverandører og forskere har i flere år forsøgt at gøre Miljøstyrelsen og politikere opmærksomme på problemet. Senest er det sket i form af et fremmøde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, men tilsyneladende er der ingen forståelse for alvoren hos miljøministeren og Miljøstyrelsen.

Derfor dette opråb til miljøministeren! Hvorfor er der ingen plan for sikring af danskerne mod vandbåren resistens? Hvorfor er der ingen plan for at rense op efter vores store medicin- og kemiforbrug? Hvorfor er Danmark IKKE et grønt foregangsland indenfor sanitær vandrensning og sundhedsbeskyttelse?

Giv os klare retningslinjer forankret i en national strategi om mest muligt miljø og bedst mulig sundhed for pengene. Det er der brug for, hvis spildevandssektoren skal kunne gøre sit arbejde og også fremover redde menneskeliv.

Omtalte personer

Lea Wermelin

Miljøminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser