Opråb fra varmesektoren: Grøn varme i 2030 er muligt, hvis regulering baseres på tillid

DEBAT: Der er brug for en mere fleksibel og tillidsbaseret regulering, hvis reduktionsmålene skal nås, og varmesektoren skal blive CO2-neutral. Det er muligt, men ikke så længe investorerne ikke får tilstrækkelig sikkerhed, mener fire centrale aktører i sektoren.

Placeholder image
Varme er en god energikilde, fordi det både fungerer godt som lagring og er godt som overskydende energikilde, pointerer tre aktører i sektoren. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Eldrup, Bendt Bendtsen, Jacob Bjerregaard og Jesper Frost Rasmussen
Formænd for henholdsvis Grøn Energi, Synergi, Teknik og Miljø i KL og Dansk Fjernvarme

I slutningen af 2019 blev klimaloven vedtaget, og det var samtidig startskuddet til det nye årti, hvor vi skal kæmpe med tiden for at få reduceret vores CO2-udledning, så vi kan efterlade vores planet grønnere, end vi modtog den. En kamp, der både skal kæmpes på kort og på lang sigt. Det første mål er 2030, og det næste er 2050.

Første etape var klimaloven, hvor Folketinget forpligtede Danmark til at reducere vores samlede CO2-udledning i 2030 med 70 procent. Et ambitiøst mål, som kræver, at vi yder vores ypperste og får trimmet hele vores energiforbrug og levemåde på tværs af alle sektorer.

Det bør ske klogt og med en bred palet af teknologier, der går på tværs, så vi kan sikre, at hele samfundet bliver drevet effektivt og på grønne energikilder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Vi er godt i gang, men hvis vi skal helt i mål, så skal civilsamfundet med. Det første skridt er energisektoren, som kan blive CO2-neutral i 2030, men det kræver gode rammer for udvikling.

Fælles ejerskab af grøn omstilling
Klimapartnerskaberne er et klogt træk. Det giver landets virksomheder mulighed for at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling. Derfor gav det også god mening, at statsministeren sidste år rakte ud til erhvervslivet og bad dem om at finde løsninger på den 70 procent-målsætning, som Folketinget har aftalt. Altså, at vi i 2030 skal reducere vores CO2-udslip med 70 procent i forhold til 1990.

Energisektoren har allerede vist vejen med store CO2-reduktioner, hvor udledningen er mere end halveret siden 1990. Og det er også her, der kan høstes endnu flere lavthængende frugter. Det kræver en indsats, der involverer kommuner, forbrugerejede forsyningsselskaber og civilsamfund. 

Anders Eldrup, Bendt Bendtsen, Jacob Bjerregaard og Jesper Frost Rasmussen, Formænd for henholdsvis Grøn Energi, Synergi, teknik og miljø i KL og Dansk Fjernvarme

På den baggrund startede regeringen erhvervslivets største klimabrainstorm med en række partnerskaber. Det er nødvendigt. For erhvervslivet er nødt til i tanke og handling at bidrage til den grønne omstilling.

Energisektoren har allerede vist vejen med store CO2-reduktioner, hvor udledningen er mere end halveret siden 1990. Og det er også her, der kan høstes endnu flere lavthængende frugter. Det kræver en indsats, der involverer kommuner, forbrugerejede forsyningsselskaber og civilsamfund. De bliver helt centrale spillere, når Folketinget skal forhandle klimahandlingsplaner i foråret.

I Danmark er energi- og forsyningsselskaber skabt og udviklet af civilsamfundet og fælles ejerskab gennem aktivt kommunalt engagement eller gennem lokale, veldrevne andelsselskaber. På den baggrund har sektoren også været med til at drive både industri-, erhvervs- og rådgivende ingeniører frem til i dag at være nogle af verdens dygtigste, når det gælder udvikling af grønne og energieffektive løsninger, og gennem årtier sikret varme og energi og dermed livskvalitet til danskere på tværs af hele landet.

Derfor er det i høj grad også civilsamfundet, som skal levere musklerne til at få os i mål. Lokale løsninger skal sikre vejen i de nære fællesskaber. Det er lokalt, man står over for at investere i ny grøn varmeforsyning; det er lokalt, man skal løfte de visioner, som Christiansborg vil have opfyldt; og det er også lokalt, der for alvor efterspørges grønne løsninger som for eksempel energirenovering af huse. Derfor er det afgørende, at de lokale selskaber og kommunerne håndterer klimaplanlægningen, så konkrete grønne planer ikke ryger i makulatoren på grund af central styring og bureaukrati.

Klimapartnerskabet skal have et varmespor
Fjernvarmen har været en drivende kraft i den grønne omstilling. Men vi er endnu ikke i mål. Et første kortsigtet mål bør derfor være at oprette et separat varmespor i klimapartnerskaberne.

Vi skal bruge eksisterende infrastruktur fra fjernvarmen og elsektoren, samtidig med at vi anerkender, at de er gode til forskellige ting. El kan omsættes til mange forskellige energikilder, mens varme kan omsættes fra mange forskellige energikilder. Varme er en god energikilde, fordi det både fungerer godt som lagring og er godt som overskydende energikilde. Varme er ligeglad med, hvor energien kommer fra. Om det kommer fra jorden, fra vindenergi, fra affald eller fra overskuddet i industrien.

Vi kan kalde det ”X to heat”, ligesom vi taler om ”Power to X” for elbranchen. Denne del af planen er den mere langsigtede, hvor vi skal have udbygget vores allerede gode infrastruktur.

På den korte bane skal vi i 2030 være i mål med vores 70 procent-målsætning. Og når det gælder varmeforsyningen, drejer det sig om, at al varme og el i Danmark skal produceres fra CO2-neutrale kilder. Her skal implementeringen følge med. Derfor er det en nødvendig opgave at kigge på, hvordan vi sikrer de bedste rammer for, at energisektoren kan udvikle sig i en grøn retning.

Kigger vi alene på fjernvarmen, kan vi effektivt forsyne alle 1,7 millioner husstande med  CO2-neutral varme i 2030 – det gør vi med både kollektive varmepumper, solvarme, geotermi, overskudsvarme og bæredygtig biomasse. Men vi skal også kigge på, hvordan vi får husstandene til at forbruge mindre energi, så regningen hverken bliver for stor for de danske husejere eller samfundet som helhed.

Læs også

Vis tillid, og stil sikkerhed
Vi skal også hurtigt have sat fart på udskiftning af den halve million boliger uden for fjernvarmen, der i dag opvarmes med olie- og naturgas til grønne varme løsninger. En del af dem, der ligger i og lige uden for det eksisterende fjernvarmenet, skal konverteres til fjernvarme. Den resterende del skal have et andet grønt alternativ. Det alene vil give en stor CO2-besparelse.

Det sikrer vi med en moderne regulering, hvor grøn omstilling er i højsædet, mens vi i dialog med selskaberne giver de bedst mulige rammer til at komme i mål. Men det kræver først og fremmest, at den meget omfattende regulering, der stammer fra den tidligere regerings forsyningsstrategi, bliver stoppet. I stedet skal Folketinget lave en strategi for grøn boligopvarmning og herefter erstatte den gamle tankegang med en mere fleksibel og tillidsbasseret regulering, der kan skabe sikkerhed for investeringerne hos kommuner, selskaber og investorer.

Hvis store selskaber og virksomheder skal investere i omfattende grøn omstilling, herunder for eksempel geotermi, skal de have sikkerhed. Det er ikke muligt, hvis mål om klima flakker, og ønsker om bureaukrati og snævre indtægtsrammer fastholdes. Selskaberne skal ikke bruge deres vågne tid på regneark og regulering, men med kedler og klima.

Sidst, men ikke mindst, skal vores energiforbrug ned, og vores energieffektivitet skal op. Det har vi været gode til i Danmark. For det betaler sig at være mere effektiv. Man får ofte det indtryk, at vi i fremtiden ikke har nogen grund til at forbruge mindre, fordi vi får energien fra grønne kilder. Det er en helt forkert vej, og vil gøre vores grønne omstilling dyrere og langsommere, hvis ikke vi energieffektiviserer og sparer på energien. En krone sparet er en krone tjent.

Den letteste CO2-besparelse, man kan få, er den, man aldrig skal foretage. Det er værd at huske, når vi udbygger vores infrastruktur, så den kan tilpasses en grøn fremtid.

Når vi om ti år kigger tilbage, skal vi se tilbage på et årti, hvor vi gjorde Danmark til landet, der stod øverst på podiet i klimakapløbet med de største CO2-reduktioner og bedste grønne løsninger. Derfor er der også denne gang brug for, at vi løfter opgaven i fællesskab imellem erhvervsliv, politikere og civilsamfund.

Omtalte personer

Anders Eldrup

Formand, LORC og Danmarks Grønne Investeringsfond, bestyrelsesmedlem, Innargi
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1972)

Bendt Bendtsen

Formand, Synergi, fhv. minister og partiformand (K)
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

Jacob Bjerregaard

Public affairs-director, Grace, fhv. borgmester (S), Fredericia Kommune, fhv. MF (2011-2013)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser