Anerkender ministeren, at der er et stort potentiale i flydende vindenergi i Danmark?

I de danske havvindsudbud er der ikke krav i udbudsmaterialet om brug af bestemte typer fundamenter, og det vil der heller ikke være for de kommende udbud af havvind, der er besluttet med en række aftaler, senest i Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm af 30. maj 2023.

Det står derfor opstiller frit for at anvende den fundamentstype, der vurderes mest relevant, og det er dermed muligt at etablere flydende havvindmøller. Der vil skulle gennemføres miljøkonsekvensvurderinger af projekterne, hvor miljøpåvirkninger fra f.eks. installation af fundamenter også skal indgå. Det skal her bemærkes, at de kendte flydende fundamenter i dag også skal fikseres på bunden f.eks. med store ankre.

Disse må dermed også kunne forventes at medføre en påvirkning på havbunden.

Jeg har ikke kendskab til, at der i Danmark er lavet undersøgelser af, hvordan havbunden påvirkes ved flydende fundamenter kontra anvendelsen af mere traditionelle fundamenter.

De danske farvande er kendetegnet ved relativt lave havdybder, som gør dem velegnede til monopiles, som er anvendt i de seneste havvindmølleparker i Danmark, der er gennemført ved udbud, Kriegers Flak, Vesterhav Syd og Nord og Horns Rev 3. Indtil videre har et generelt synspunkt i havvindbranchen været, at flydende fundamenter primært forventes at være relevant, hvor enten havdybden eller havbundsforholdene gør traditionelle bundfikserede fundamenter uhensigtsmæssige.

Teknologiudviklingen går dog stærkt, og det kan derfor ikke udelukkes, at flydende fundamenter på sigt kan blive mere relevante på lavere havdybder. Globalt må der forventes et stort potentiale for flydende fundamenter pga. de store havdybder, der mange steder forefindes tæt på land.