ABF: At prioritere ejerboliger over andelsboliger er som at tisse i bukserne for at holde varmen

Politikerne skal arbejde for at bevare andelsboligerne i København, for de er grunden til, at byen endnu er en ”blandet by.” Ellers ender København ud med at være som New York eller London - en by for de rige og ikke for alle, skriver Brian Fabricius, næstformand i Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF).

På beklagelig vis har hovedstaden nu direkte kurs mod at ende som London og New York, hvor byens borgere er henvist til at leje og de facto uden mulighed for at eje deres bolig, skriver Brian Fabricius. — På beklagelig vis har hovedstaden nu direkte kurs mod at ende som London og New York, hvor byens borgere er henvist til at leje og de facto uden mulighed for at eje deres bolig, skriver Brian Fabricius.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brian Fabricius

Landsnæstformand, Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den københavnske boligredegørelse for 2023 viser, at andelsboligen nu blot udgør 29 procent af boligerne i byen, og det burde bekymre os alle.

Årsagen er simpelthen, at private udlejningsboliger har sneget sig op på hele 30 procent, så boligspekulanter i overvejende grad tjener penge på, at byens borgere har tag over hovedet.

Det ses nu tydeligt, at det er den særlige danske boligform kaldet andelsboligen, som er den store taber.

Med sit eget tydelige sprog viser udviklingen, at mens der er opført hele 23.000 nye lejelejligheder, så er der faktisk nettoafgang af andelsboliger på minus 400.

København har kurs mod at ende som London og New York, hvor byens borgere er henvist til at leje uden mulighed for at eje deres bolig.
Brian Fabricius
Landsnæstformand, Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF)

Så på beklagelig vis har hovedstaden nu direkte kurs mod at ende som London og New York, hvor byens borgere er henvist til at leje og de facto uden mulighed for at eje deres bolig grundet de ekstremt høje kvadratmeterpriser på boliger.

Og jeg vil allerede her påstå, at grunden til, at København endnu er det, som i moderne politik har fået overskriften ”blandet by,” er såre simpel; det er fordi, at her findes betalbare andelsboliger.

Sammenlignet med andre allestedskendte metropoler som New York og London, ja endog Oslo og Stockholm, så er København trods alt stadig et sted, hvor direktøren bor side om side med kassedamen, og byen hvor studerende og pensionister mødes i samme opgang.

Skal børnene kunne købe bolig?

Men spørgsmålet, som bystyret – dermed borgerne og altså vælgerne – skal stille sig selv, er: Ønsker vi for vores børn og kommende generationer, at de også kan eje deres egen bolig trods almindelige jobs som skolelærer eller håndværker?

Og skal København også i fremtiden være en blandet by i både økonomisk og social balance, hvor der er plads til de mange og ikke bare de få rige bedsteborgere?

Når disse retoriske spørgsmål besvares med et ”ja,” er svaret lige så enkelt: Vi skal bygge flere andelsboliger og ikke flere ejerboliger, som mange politikere i byen ellers har kastet deres kærlighed på.

Læs også

Færre kvadratmeter og andelsboliger på retræte: Sådan ser boligmassen i hovedstaden ud i 2023

For grundlæggende er hele ideen om at overmande ejerboligpriserne med et enormt overudbud af ejerboliger efter min mening overvurderet og i bedste fald et eksperiment, som måske nok kan sænke priserne for en stund, men nok mere sandsynligt vil virke som at tisse i bukserne for at holde varmen.

I stedet skulle man se på at fremme ejerformens mellemtrin, andelsboligen. Den er mere økonomisk tilgængelig for de mange, og den har et stærkt fællesskab på tværs af skel.

Andel er stadig billigere end ejerbolig

Men når der så skal bygges flere boliger, er der altid nogle politikere – nærmest kun politikere – som vil diskutere, om andelsboligen nu faktisk også er for de mange, som jo er påstanden her.

Men hvis man hviler øjnene bare lidt på iskolde facts, vil man opdage, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København for en andelsbolig er 25.900 koner. Til sammenligning koster en kvadratmeter ejerlejlighed i København by i gennemsnit godt 51.000 kroner.

Vi skal bygge flere andelsboliger og ikke flere ejerboliger, som mange politikere i byen ellers har kastet deres kærlighed på.
Brian Fabricius
Landsnæstformand, Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF)

Og ser vi på udviklingen i boligmarkedet i København og den voldsomme vækst i private udlejningsboliger, tillader jeg mig bare at spørge retorisk: Ønsker vi virkelig, at boligspekulanter skal overtage byen?

Hvis svaret er ”nej,” hvorfor tillader vi, at det er ved at ske for næsen af os?

Jovist, det er meget forsimplet sat op, men det er jo sådan, virkeligheden ser ud i Nordhavn, Carlsberg Byen, havnefronten langs det nye Sydhavn og alle andre steder, hvor byen vokser.

Pensionskasser og boligspekulanter bygger dyre lejeboliger, som skattefinansieres med boligstøtte, for at nogen har råd til at bo der, og resten er ejerboliger, som kun de rige bedsteborgere har råd til at købe.

Her er der i bedste fald kun meget få almene boliger og ikke en eneste andelsbolig. Det lever da ingenlunde op til politikernes skåltaler om blandet by.

Tænk, hvis der var priskontrol

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) udtaler, at ”Københavns boligredegørelse viser klart, at vi har brug for nye tilgange og værktøjer for at fremskynde opførelsen af flere almene boliger, ejerboliger og andelsboliger i hovedstaden,” men er det så virkelig flere dyre ejerboliger, der er brug for?

Læs også

Partier vil hjælpe førstegangskøbere med helt ny "hybrid mellem en ejerbolig og en lejebolig”

Tænk, hvis byens boliger var under en sådan priskontrol – vi kunne jo bare kalde det ”maksimalpris” – så flere havde råd til at (med)eje sin egen bolig, opspare formue i deres bolig og samtidig mulighed for at være herre i eget hus.

Det er andelsboligens særkende, og det er lige netop dét, som har gjort København til den fantastiske by, vi alle kender den som, og som gør, at byen endnu er til at bo og leve i for almindelige indkomster hele livet.

København er netop hverken London eller New York eller endt samme kaotiske sted, som Stockholm eller Oslo nu befinder sig i. Lad os holde fast i det og finde nye måder at fremme andelsboliger og almene boliger på i stedet for at bygge flere ejerboliger.

København som frikommune

Der er behov for en kursændring i den politik, som rådhuset fører ud i det virkelige liv.

Tænk, hvis boligerne var under priskontrol, så flere havde råd til at (med)eje sin egen bolig, opspare formue i deres bolig og være herre i eget hus.
Brian Fabricius
Landsnæstformand, Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF)

Det skal være i en retning af, at der skal bygges flere andelsboliger og almene boliger i København. Det burde hele rådhuset arbejde for.

Nuvel, problemet er dog ligeledes velkendt, nemlig, at rådhuset ikke kan bestemme, hvilken boligform der bygges på private byggegrunde, andet end at kommunen kan tvinge kravet om 25 procent almene boliger igennem med bestemmelser i planloven.

Jeg har et forslag til rådhuset (og valgkampen): København skal være frikommune på boligområdet.

Det skal bruges til, at 40 procent nyopførte boliger i København skal være almene eller andelsboliger, så vi faktisk kan få den blandede by, som alle politikere jo er enige om, men som bare ikke sker fyldest i dag.

Det skal redde København fra at ende som New York, London, Oslo eller Stockholm, og det skal tage tankerne om blandet by fra skåltale til handling og virkelighed.

Det tror jeg, at alle københavnere ønsker sig uanset, hvor krydset sættes til næste valg.

Politik har aldrig været vigtigere