Alternativet angriber S i madkrig: Skolemad skal være folkeligt, ikke gourmet-socialistisk

EAT-ordningen i københavnske folkeskoler tilbyder eksklusive retter, men kun 16 procent benytter den. For at sikre lige muligheder og mere tilgængelig ernæring bør folkeskolens menu genovervejes med vægt på folkelighed, ikke gourmetmad, skriver Emil Sloth Andersen.

Vi vil hellere have såre simpel kost for alle elevgrupper end
luksusportionsanretninger for et fåtal. Så lad os nu gentænke menuen i
folkeskolen, skriver Emil Sloth
Andersen (ALT). — Vi vil hellere have såre simpel kost for alle elevgrupper end luksusportionsanretninger for et fåtal. Så lad os nu gentænke menuen i folkeskolen, skriver Emil Sloth Andersen (ALT).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Emil Sloth Andersen

Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er nogle ekstravagante retter, eleverne kan få i den københavnske folkeskole. Eksempelvis kan eleverne spise “quinoa-burgerbøffer” og “rødbede-quinoadeller”.

Gennem 'EAT-ordningen' kan forældrene bestille blandt andet disse retter til deres børn. Prisen for sådan et skolemåltid er 24,5 kroner.

Der er meget ved disse måltider i folkeskolen, som i virkeligheden ikke er særlig folkeligt. For sagen er, at det kun er 16 procent af eleverne, der bruger EAT-ordningen. Og ordningen har kun kapacitet til 23 procent af eleverne.

Det er således kun en lille udvalgt skare, der får gavn af disse Noma-køkken-lignende retter, som serveres i folkeskolen. Det er i alt for høj grad de velbjergedes højborg, i min optik.

Og dermed står vi med en værdidebat om, hvem det er vigtigst at folkeskolen støtter særligt? De udsatte eller de få privilegerede? I Alternativet har vi et særligt blik for de svageste.

Forslag om mere folkelig mad

Derfor har Alternativet sammen med SF og Enhedslisten stillet et forslag i børne- og ungdomsudvalget om mere folkelig mad i folkeskolen.

I Alternativet vil vi hellere have simple, men gratis måltider for hele folket, herunder børn fra lavindkomst-familier, end vi vil have portionsanrettede delux-retter i folkeskolen.

Vil vi hellere have simple, men gratis måltider for hele folket, herunder børn fra lavindkomst-familier, end vi vil have portionsanrettede delux-retter
Emil Sloth Andersen (ALT)
Medlem af borgerrepræsentationen (børne- og ungdomsordfører)

Store fade med kartoffelmos og snittede grøntsager kan – for en billig penge – mætte mange maver.

Det hele kan hentes op af den danske jord.

Det er den form for højskoleånd, vi ønsker at understøtte i Alternativet.

Vi mener, at også maden skal sikre fællesskabet og “lige værdighed for mand i borg og hytte”, som Grundtvig sagde.

Det mærkelige er, at det er Socialdemokratiet, der holder fast i den nuværende EAT-ordning.

Laura Rosenvinge fra Socialdemokratiet hævder, at maden under EAT-ordningen kommer masserne til gavn.

Dette på trods af, at kun 16 procent af eleverne benytter EAT-ordningen, og kun en brøkdel af dem modtager tilskud på grund af lavindkomstbaggrund.

Overskrift

EAT-ordningen er i virkeligheden en slags socialdemokratisk “gourmet-socialisme”:

EAT-ordningen er en socialdemokratisk kongstanke, som gavner de mest privilegerede i virkeligheden, mens man hævder, at det er folket og de svageste, der for alvor får gavn af EAT-ordningen.

Læs også

S i København: Et forsvar for skolemaden – en grovbolle kan ikke erstatte et måltid

Debat

I Alternativet hylder vi den simple, danske madkultur. Der er intet i vejen med en makrelmad med agurker på.

Og allerbedst er det, hvis vi – gennem råkost, kartoffelmos og en god gang grød – kan brødføde alle elever.

Det er da den mest folkelige og i øvrig socialistiske tilgang, men dén har det københavnske Socialdemokrati ikke appetit på.

Næringsrigtige måltider for alle

Vi er i min optik nødt til at starte lidt forfra nu og også spørge: hvad er det vigtigste at prioritere, når vi serverer retter for eleverne?

Er det, at en udvalgt skare af elever meget tidligt i deres liv spiser en masser kørvel, spidskommen og eksotiske retter, der kan give dem en indlejret kulinarisk indsigt?

Er det ikke vigtigere, at især dem, der ikke spiser ordentligt hjemmefra, får et næringsrigt måltid i skolen?
Emil Sloth Andersen (ALT)
Medlem af borgerrepræsentationen (børne- og ungdomsordfører)

Eller er det ikke vigtigere, at især dem, der ikke spiser ordentligt hjemmefra, får et næringsrigt måltid i skolen?

For Alternativet er det sidste simpelthen vigtigere, fordi det handler om at give dem, der ikke har lige så gode kår hjemmefra, de bedste chancer i livet.

Det er især denne elevgruppe, der ikke spiser næringsrigt nok hjemmefra, ifølge Skolebørnsundersøgelsen.

Og det er derfor, at vi hellere vil have såre simpel kost for alle elevgrupper end luksusportionsanretninger for et fåtal.

Så lad os nu gentænke menuen i folkeskolen. Lad os droppe gourmet-socialismen. Og lad os give mad til masserne. Det er folkeligt og dét, folkeskolen skal kunne.

Politik har aldrig været vigtigere