Professor: Coronakrisen har vist turismens uløste potentiale for en bæredygtig fremtid

Turismen skal ikke blot genstartes. Den skal gentænkes. For dansk turisme var corona en sundhedskrise, en mobilitetskrise og en økonomisk krise.

Den tydeliggjorde, at traditionelle løsninger, herunder mindre moms og mere markedsføring, ikke forslår, når det handler om komplekse udfordringer.

Jeg præsenterer her tre forslag til, hvordan turismen kan gentænkes for at bidrage til den større samfundsmæssige dagsorden og FN's Verdensmål.

Der er behov for at tage nøje bestik af turismens muligheder for at skabe værdi på mange forskellige måder sammen med andre. Bæredygtig turismeudvikling kan ikke reduceres til at imødekomme nuværende turisters "grønne" ønsker eller til at tjene penge.

Det er essentielt at bevare den lokale, kulturelle og naturmæssige integritet, så hovedstaden og hele Danmark er "væredygtigt" – både nu og for fremtidige generationer.

Hvorfor har dansk turisme ikke en vision om at være verdens første klimaneutrale destination?

Janne Liburd
Professor og centerleder, Center for Turisme, Innovation og Kultur, Syddansk Universitet

Klimatilpasning og -neutralitet
Det første eksempel omhandler klimatilpasning og klimaneutralitet. Hvis international turisme var et land, ville det rangere blandt top ti af verdens største CO2-udledere.

Klimaforandringer udgør et uhyre komplekst problemfelt, som ikke kan løses af en enkelt organisation, erhverv eller disciplin. København er medlem af C40, et netværk af verdens mest klimaambitiøse storbyer, der i samarbejde med Realdania arbejder for at nå Paris-målene.

Mange løsninger på klimarelaterede problemstillinger vil kræve radikale adfærdsændringer – både i dagligdagen og i, hvordan vi rejser. Der er behov for at presse på investeringer i tværvidenskabelig forskning, som kan frembringe nye klimaneutrale løsninger.

I New Zealand har flere af regeringens hjælpepakker til turist- og oplevelseserhvervet været betinget af, at de bidrog til den grønne omstilling. Der påhviler et større politisk og organisatorisk ansvar, som kan samle "turistdanmark".

Hvorfor har dansk turisme ikke en vision om at være verdens første klimaneutrale destination? Det skal være nemt og transparent og dermed troværdigt at bo, spise, og transportere sig bæredygtig rundt i hovedstaden og hele landet.

Samskabelsen fordrer en velkommen inddragelse
Det andet eksempel handler om design, ikke bare for, men med andre. Danmark har en lang tradition for fremragende planlægning, funktionel og æstetisk design.

Udenfor hovedstaden er de danske kyster landets største turistattraktion. Det er oplagt at sikre kysten og de nærliggende byer mod stigende havvand.

I stedet for at ødelægge den attraktive kystlinje med beton eller store sten er æstetisk og multifunktionelt design en oplagt mulighed for at sammentænke store og nødvendige samfundsmæssige investeringer.

Investeringsbehovet i 40 danske kystbyer til kyst- og klimasikring det næste årti anslås til mellem to og fire milliarder kroner. Hvis blot 25 procent anlægges som multifunktionelle strukturer, udgør erhvervspotentialet mindst en milliard kroner.

Hertil anslås ti til 20 procent i direkte værditilvækst fra øget turisme svarende til 100 til 200 millioner kroner over ti år. Køge Bugt Strandpark, som er omtalt i regeringens nye udspil 'Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling', er et godt eksempel på innovativ og multifunktionel klimaløsning.

Her sammentænkes et aktivt fritidsliv og dermed også turismepotentiale med hård kyst- og klimasikring. Ved at anvende design – ikke bare som formgivning, men også som metode – opstår nye muligheder for bæredygtig turismeinnovation.

I stedet for at udvikle friluftstilbud og løsninger, som bliver designet for turister og borgere, kan vi med fordel designe sammen med andre. Forskellen er markant.

Fremfor at se turisten som en passiv statist på sightseeing fordrer samskabelsen en velkommen inddragelse lidt tættere på det levede liv ved at medvirke aktivt til at passe på det sted, som man har valgt at besøge.

Med coronanedlukningen blev det mange steder tydeligt, at naturen ikke blot var under pres fra et øget antal internationale turister

Janne Liburd
Professor og centerleder, Center for Turisme, Innovation og Kultur, Syddansk Universitet

Ud i naturen på den gode og sunde måde
Det tredje eksempel handler om sundhed i og med naturen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er fysisk inaktivitet den fjerde hyppigste dødsårsag i verden.

EU har udpeget aktiv aldring som en af det 21. århundredes største udfordringer. Det er ligeledes veldokumenteret, at aktiviteter i naturen kan bidrage til et sundere og bedre liv – uanset alder.

Med coronanedlukningen blev det mange steder tydeligt, at naturen ikke blot var under pres fra et øget antal internationale turister. Naturen er også under pres af de mange forskelligartede brugere.

Adskillige eksempler fra Dyrehaven og Naturpark Amager blev dokumenteret i landsdækkende aviser. Desværre udviser nogle en adfærd, som havde de førsteret til at benytte de rekreative faciliteter.

Og enkelte har de senere år ligefrem vunden hævd på at definere, hvad den rigtige natur er for andre. Et gennem århundrede tæmmet, formet og forvaltet landskab opfattes også af mange som "rigtig natur".

Hvorfor fører turist- og oplevelseserhvervet ikke an for at sikre, at alle kommer ud i naturen på den gode og sunde måde? Har vi, i vores iver efter selv at være sunde i naturen glemt de sårbare, der har svært ved at relatere sig til og samtidig passe på naturen? Hvordan relaterer besøgende på tværs af generationer og nationer sig til at være sunde i og med naturen?

Krisen rummer det uløste potentiale
Med en sådan gentænkning bliver det tydeligt, at turismen ikke kan fortsætte med at udnytte fælles knappe ressourcer med kortsigtet økonomisk vinding for øje.

Det er ikke en gratis omgang at benytte og beskytte hovedstadens eller hele Danmarks fælles natur og kulturarv. Turist- og oplevelseserhvervet har alle muligheder for at skabe værdier sammen med andre, og samtidig kan det sætte gang i en ny æra for dansk turisme.

Krisen rummer præcis det uløste potentiale for, at turisterhvervet, civilsamfundet, turister, forskere, myndigheder og politikere sammen kan gentænke og igangsætte de nødvendige transitioner for en klimaneutral, ligeværdig, æstetisk og bæredygtig fremtid.