V i København: Selvfølgelig skal vi ikke ofre unik natur for en naturnationalpark

Miljøministeriet har for længst skrottet området som mulig naturnationalpark, og det virker til, at Borgerrepræsentationens eneste grunde til at stemme for, er for at bevise, at vi i København ikke er bange for at sluge vores egen medicin, når det handler om storstilede naturnationalparkprojekter i egen baghave.

Og så selvfølgelig argumentet om, at natur er godt, og at vild natur endnu bedre. Ole Birk Olesen fik det endda til at lyde som om, at der ingen natur er på Kalvebod Fælled i sin ordførertale.

Men forslaget at omlægge Kalvebod Fælleds natur til vild natur er ikke gennemtænkt. Området er nemlig ikke egnet til helårsgræsning med kreaturer og heste, som er et af de vigtigste elementer i en naturnationalpark. Og så er Kalvebod Fælled i dag et Natura 2000-område med unik natur og enorm artsrigdom.

Vadefuglenes paradis og urørt skov

Kalvebod Fælled er, som flere andre dele af København, inddæmmet havbund. Det har kun været oven vande siden 1943, men blev hurtigt indtaget af naturen og særligt fuglelivet.

Jeg har fået en del hug for, at jeg kun er imod en naturnationalpark på Kalvebod Fælled, fordi det vil gøre det svært for mig at ride derude. Det, synes jeg, er en smule groft at klandre mig for

Cille Hald Egholm (V)
Medlem af Borgerrepræsentationen, København

På fælleden findes blandt andet Pinseskoven, som er Danmarks eneste større skov af birketræer. Frøene er blæst over fra Sverige, og lige så snart der var fast grund, slog de rødder. Pinseskoven er i dag udpeget som urørt skov, idet området rummer flere arter, som er særligt sjældne i Danmark.

Selvom træerne i Pinseskoven sår sig villigt, har foryngelsen været sparsom, da hjortevildtet har ædt det meste om vinteren. Skovene fremstår derfor lysåbne og med bar bund, hvilket også giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved behovet for helårsgræsning af store græssere.

Om sommeren, når det er tørt, er der sommerafgræsning på de dele af fælleden, som ikke er skovområde, og man kan som besøgende se alt fra naturplejende ponyer til skotsk højlandskvæg til københavnske tamheste på sommerferie. Men det er fuglelivet, som gør Kalvebod Fælled ekstra særligt.

Kalvebod Fælled er unik, da det er et område, som består af enge og strandenge. De fleste vadefuglearter yngler kun i disse områder, og derfor er det afgørende, at vi bevarer disse naturtyper.

I dag udgør de kun fire procent af Danmarks samlede areal. Ud af de fire procent er det kun en ganske lille andel, som udgøres af store, sammenhængende eng- og strandengområder, som vi har det på Kalvebod Fælled. Rygterne siger, at der er flere ynglende viber på Kalvebod Fælled end på hele Bornholm, og så er der for nylig blevet spottet det første havørnepar på fælleden nogensinde – og hunnen ligger på æg!

Det er fantastisk, at vi har sådan et stykke unik natur i hovedstaden. Bagsiden af medaljen er så, at det gør området meget uegnet til helårsgræsning. Det store våde område, som gør det helt fantastisk for de ynglende vadefugle, gør det svært for kreaturer og heste at kunne klare sig hele året rundt uden tilskudsfoder og tørre områder til hvile.

Det vil simpelthen ikke fungere i praksis, og det virker også en smule unødvendigt, når vi allerede nu har en naturpark med enorm artsrigdom, naturnær forvaltning og meget klare plejemål (jf. Natura 2000).

Hverken Venstre i København eller jeg personligt er imod naturnationalparker. Men vi er imod naturnationalparker på områder, hvor der fagligt ikke er noget belæg for at lave en, og hvor det potentielt vil betyde sultne, druknende dyr og ødelagte yngleområder til stærkt truede fuglearter, som overvintrer på fælleden.

Vi skal ikke træffe så vidtgående beslutninger baseret på mavefølelser og idéer om, at der skal være mere plads til natur, hvor naturen allerede trives.

Ikke bare "mig og min hest"

Det er ikke kun den unikke natur på Kalvebod Fælled, som har resulteret i min personlige skepsis mod en omdannelse af Kalvebod Fælled til naturnationalpark.

Jeg tilbringer meget tid på fælleden – primært fra hesteryg. Jeg har min hest opstaldet i Kongelundsskoven, hvorfra man gennem en låge kan ride ind på fælleden, som for mig at se kendetegnes ved de uendeligt lange galopstier, de store engområder og de mange andre besøgende, som også nyder naturen på fælleden.

Jeg har fået en del hug for, at den eneste grund til, at jeg er imod en naturnationalpark på Kalvebod Fælled, er, at det så vil gøre det svært for mig at ride derude.

Det, synes jeg, er en smule groft at klandre mig for. For hvor jeg kan rynke lidt på næsen ved tanken om at skulle støde ind i vilde heste, når jeg kommer travende ned ad Kanalvejen, er det ikke det, der bekymrer mig mest.

Hvis det skulle være, kan jeg ride i Kongelunden i stedet eller flytte min hest til Nordsjælland. Men som dyremenneske kan jeg tværtimod blive bekymret over de dyrevelfærdsmæssige dilemmaer, som kan opstå ved helårsgræsning på fælleden, når det er så dårligt egnet til det.

Et af de få steder på fælleden, hvor der er helårsgræsning, og hvor Foreningen Fælledhestene har holdt til i tre årtier, er for eksempel fra næste vinter blevet opsagt netop på grund af de store vandmængder, som gør det uegnet til helårsgræsning.

En rekreativ naturperle

Jeg er også bekymret for, at man ignorerer det rekreative aspekt af hele debatten. Hegner vi hele fælleden ind og sætter en masse store græssere ud i området, kan jeg frygte, at Kalvebod Fælled bliver endnu mindre tilgængeligt for hele hovedstadens borgere.

Nu kan man kun håbe, at forslaget bliver lagt ned i Miljøministeriet. Igen...

Cille Hald Egholm (V)
Medlem af Borgerrepræsentationen, København

Børnefamilier vil ikke turde lade de små løbe rundt alene blandt vilde heste, og nybegynderrytteren vil ikke få mulighed for at prøve kræfter med naturridning på fælledens gode galopstier.

Naturpark Amager er ikke kun en naturperle, men et rekreativt paradis, og der gøres et stort arbejde ud af at tiltrække besøgende og formidle gennem eksempelvis Naturcenter Amager.

Den nuværende forvaltning af fælleden, som er naturnær og drevet af de meget klare plejemål som Natura 2000-stemplet medfører, har medført et markant løft i både biodiversitet og artsrigdom, hvor både fugle og besøgende strømmer til.

Den udvikling skal vi ikke spolere i et forsøg på at bevise, at også vi københavnere er parate til at sluge egen medicin. Det tror jeg nu egentlig gerne, at vi gør, hvis det fagligt gav mening, og hvis det ikke var så ugennemtænkt, som det er i det her tilfælde.

Nu kan man kun håbe, at forslaget bliver lagt ned i Miljøministeriet. Igen...