Konservative vil have indbrudsparagraf i straffeloven

Af Tom Behnke
Retsordfører for Konservative

Indbrud straffes i dag efter straffelovens § 276 som tyveri, og selvom det ved strafudmålingen kan have en skærpende effekt (jf. § 286), at det stjålne befandt sig under nogle særlige forhold (i en bolig), så er det underligt, at indbrud ikke har sin egen paragraf.

Hvis man tidligere er straffet for indbrud, og igen begår indbrud, så har man helt tydeligt ikke forstået, at man skal lade være, og så har fængselsopholdet ikke haft tilstrækkelig afskrækkende effekt.

Tom Behnke
Retsordfører, Konservative

Indbrud er meget mere end tyveri. Det, at fremmede mennesker har brækket døre og vinduer op for at komme ind, og gennemrodet boligen, er ofte langt værre for ofrene, end det, at der er stjålet noget.

Der kan selvfølgelig være stjålet ting, der ikke kan erstattes, og det er naturligvis belastende. Det skal ikke negligeres. Det stjålne har naturligvis en værdi, både økonomisk, men sandelig også en affektionsværdi. En computer kan for eksempel erstattes, men alle dokumenterne og familiebilleder osv. kan ikke erstattes.

Men det, der påvirker ofrene mest, er typisk det, at nogen har været inde på ens private område. Boligen, hvor vi skal kunne føle os trygge. Boligen, hvor vi har familien og trygheden. Boligen, hvor vi lader op til næste dags udfordringer.

Vi har som mennesker et enormt behov for at have et fristed. Et sted, der er vores og vores families. Et sted, hvor vi kan være private og have vores private ting. Det er også vigtigt, at vi kan bevæge os ud af vores bolig uden hele tiden at skulle frygte for, om der sker noget derhjemme, mens vi for eksempel er på arbejde. Derfor er indbrud ikke bare tyveri.

Det kalder på en indbrudsparagraf
Derfor skal der efter vores opfattelse være en egentlig indbrudsparagraf i straffeloven. En paragraf, der adresserer netop det, som kendetegner et indbrud, og hvor straframmen afspejler det enorme ubehag, indbrud skaber, og den utryghed, som følger med.

Indbrud er ikke bare tyveri. Indbrud medfører som regel, at døre eller vinduer ødelægges for at skaffe sig adgang, og det sker rigtigt ofte, at gerningsmanden gennemroder alle ens personlige ting for at finde noget af letomsættelig værdi, der kan tages med og sælges.

Det sker også nogle gange, at gerningsmanden af ukendte årsager synes, at der lige skal forøves hærværk. Alt sammen kalder på, at der skrives en egentlig indbrudsparagraf ind i straffeloven.

Strafudmåling skal strammes
Vi foreslår i den sammenhæng, at straffen skal være markant, især ved gentagelse, og der skal ikke gives så høje mængderabatter, som tilfældet er i dag. Der må og skal være markant forskel i strafudmålingen, alt efter om man har begået tre indbrud eller 30 indbrud.

Det er der desværre ikke i dag, og det sender jo det kedelige signal til indbrudstyven, at det bare er med at begå så mange indbrud som muligt, inden man står foran dommeren. Det kan ikke være rigtigt.

Det er fristende helt at fjerne mængderabatten ved strafudmålingen, men der skal også lige findes penge til fængselskapacitet. Derfor foreslår vi ikke absolut kumulation, men ønsker dog en ændring, så der er mærkbar forskel i strafudmålingen, alt efter det antal indbrud man dømmes for.

Det andet, vi ønsker, er en stramning af strafudmålingen, når gerningsmanden igen står foran dommeren, og igen er tiltalt for indbrud. Hvis man tidligere er straffet for indbrud, og igen begår indbrud, så har man helt tydeligt ikke forstået, at man skal lade være, og så har fængselsopholdet ikke haft tilstrækkelig afskrækkende effekt.

Vi kunne godt tænke os en ordning som i England, hvor man helt automatisk får mindst tre års fængsel, når man tredje gang står foran dommeren tiltalt for indbrud. For at sikre straframmer med god plads til domstolenes fastlæggelse af straffen, foreslår vi, at indbrud skal have en straframme på seks års fængsel og under skærpende omstændigheder 10 års fængsel. Desuden ønsker vi en mulighed for fordobling af straframmen ved gentagelse.