Kommentar af 
Sebastian Mernild

Århundredets vigtigste klimarapport minder os om, at vi ikke blot skal flytte sten, men bygge katedraler

Vurderingerne i IPCC's nylige udgivet synteserapport er så vigtige, at de vil forme rammerne for menneskers vilkår i fremtiden. Derfor skal indholdet af rapporten ud over rampen og være alment kendt. For først der kan vi accelerere den nødvendige klimaomstilling på globalt niveau, skriver Sebastian Mernild. 

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, i København den 20. marts 2023, hvor den nyeste rapport fra FN's klimapanel IPCC blev præsenteret. 
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, i København den 20. marts 2023, hvor den nyeste rapport fra FN's klimapanel IPCC blev præsenteret. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Sebastian Mernild
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kort sagt: Vi skal ikke blot flytte sten – vi skal bygge katedraler. Eller sagt på en anden måde: Vi skal ikke blot net-zero, vi skal beyond net-zero.

Budskaberne fra den seneste IPCC-rapport, fra synteserapporten, er klare i spyttet og ikke til at tage fejl af. IPCC-rapporten fremfører de forhold, vi skal omstille os til, og hvad vi skal navigere efter ud i tid.

Vi ved altså, hvad vi skal. Det er ikke data vi mangler.

Eller sagt på en anden måde: Det er ikke ’sten’ vi mangler – vi har de sten, der skal til!

I marts i år udkom FN’s klimapanel (IPCC) med sine seneste klimavurderinger. Videnskabelige vurderinger fra synteserapporten blev fremlagt, og et ’Summary For Policymakers’ (SPM) blev godkendt og formidlet.

Her mere end én måned efter lanceringen synes vurderingerne næsten allerede glemt af mange. Dette til trods for, at de videnskabelige budskaber indikerer, at alle dele af samfundet kræver en gennemgribende omstilling

Sebastian Mernild

Opsummeringen skal synliggøre de videnskabelige vurderinger for beslutningstagere om klimaets forandringer, risikovurderinger, tilpasningsbehov og nødvendige reduktioner for at undgå en verden, der i gennemsnit bliver 3,2 grader varmere (siden 1850) - og undgå 1,5°C temperaturstigning inden for 10–12 år, altså i begyndelsen af 2030’erne.

Dette er for eksempel, hvad IPCC senest har vurderet, hvis ikke det politiske ambitionsniveau hæves (og barrierer elimineres).

Vurderingerne fra synteserapporten og fra SPM blev i dagene efter lanceringen flittigt nævnt og citeret i udenlandske samt i nationale medier.

Her mere end én måned efter lanceringen synes vurderingerne næsten allerede glemt af mange. Dette til trods for, at de videnskabelige budskaber indikerer, at alle dele af samfundet kræver en gennemgribende omstilling – fra nu af – for at imødegå klimaudfordringer i kommende årtier til århundrede globalt, såvel for Danmark.

Vi skal både tilpasse os nye klima- og livsvilkår, men også benytte klimaudfordringen til at udvikle bæredygtige, klimavenlige samt et resiliente fremtidigt samfund.

Synteserapporten er en overbevisende og veldokumenteret beskrivelse af de fysiske forhold og forandringer, der dels har påvirket vores klima over de seneste mange årtier, samt de forhold, der vil forme vores klima og tilværelse i det 21. århundrede.

Synteserapporten er altså dette århundredets vigtigste klimarapport, og dets vurderinger vil være med til at forme rammerne for menneskers vilkår i fremtiden.

De politiske føringer, fondsmæssige potentialer og den industrielle implementering og opskalering frem mod 2030 er af vigtig betydning for og om, i hvilket omfang vi som globalt samfund lykkes med at begrænse de globale udledninger og dermed konsekvenserne af de igangværende klimaforandringer.

Læs også

En så vigtig klimarapport som synteserapporten skal derfor udover rampen. Indholdet skal være alment kendt.

Indholdet skal synliggøres og formidles på en måde så folk forstår konsekvenserne, motiveres og inspireres til ændrede og skubbe på omstilling – teknologisk, finansielt, og politisk – samt forstår behovet for tilpasning mod de uundgåelige forandringer, vi vil se.

Vi ved fra vurderingerne i synteserapporten (her blot nogle af de vurderingerne), at:

  • Tab og skader samt risici stiger for hver decimal kloden opvarmes.
  • Større og mere sammenfaldende konsekvenser vil finde sted i en varmere verden.
  • Klimatilpasning bliver mindre effektfuld, jo mere kloden opvarmes. Over 1,5°C bliver nogle ændringer svære eller umulige at tilpasse os til.
  • Uoprettelige ændringer ses allerede: Overskridelse af 1,5°C udløser selvforstærkende mekanismer, som gør det sværere at sænke temperaturen igen. Der indtræffer uoprettelige ændringer, som bliver mere omfattende med yderligere opvarmning.
  • Dybe, hurtige og vedvarende reduktioner i drivhusgasudslippene vil lede til en mærkbar reduktion af globale klimaændringer inden for et par årtier og vil også lede til en mærkbar reduktion af atmosfærens drivhusgasreduktion indenfor få år.

Budskaberne fra IPCC er ikke til at tage fejl af – og vi kender risici. Vi kan som sagt ikke blot nøjes med at flytte sten. Men hvilke muligheder og barrierer ses der for at katedralerne kan planlægges og konstrueres? For at vi kan accelerere klimaomstillingen på globalt niveau?

Vi er i dag dér, hvor vi forsinker og udskyder den grønne omstilling på grund af tekniske, finansielle og politiske barrierer. Vi anvender stadig – på globalt niveau – teknologier og bygger endda nye gas- og kulfyrede kraftværker. Infrastruktur, der bibringer til stigende udledninger og til stigende koncentrationer af drivhusgas i atmosfæren.

En opfattelse blandt investorer er, at VE-stadig er dyrere end fossil energi, men også at investorer er tilbøjelige til at foretrække kendte teknologi-løsninger fremfor mere risikofyldte løsninger

Sebastian Mernild

På det tekniske felt, for eksempel, er manglende energisikkerhed en ikke ubetydelig udfordring. Den tidsvariable produktion fra vedvarende energi giver ikke forudsigelighed og robusthed i energiforsyningen. Der er en 24/7-udfordring.

Desuden ses utilstrækkelig net-kapacitet (infrastruktur-kapacitet), der forhindrer og minimerer eksport af produktion af el fra egne med gode sol- og vindressourcer.

På det finansielle felt ses det eksempelvis, at en opfattelse blandt investorer er, at VE-stadig er dyrere end fossil energi (dette til trods for klare vurderinger fra IPCC, der viser det modsatte), men også at investorer er tilbøjelige til at foretrække kendte teknologi-løsninger fremfor mere risikofyldte løsninger.

På det politiske og administrationsmæssige felt ses for eksempel utilstrækkelige og langsomme administrative systemer, som er rodfæstet i en nulfejls-kultur. Men også stærk politisk lobbying fra store internationale virksomheder og selskaber fra lande med interesser i netop fossil energi.

Dette er blot et udpluk af forskellige barrierer - en liste, der er utømmelig.

For at komme hastigt mod beyond net-zero, bør følgende gøres (her nævnt i korte vendinger): Udbygge og udvikle nye simple energisystemer, der kan substituere fossilt baserede energisystemer til en overkommelig pris, samt demonstrere at, de nye energisystemer dels kan give robust energisikkerhed (24/7), dels levere energi i former, der ikke kræver nye net-kapaciteter. Og samtidig hermed levere økonomisk konkurrencedygtige løsninger.

Med hensyn til administrative systemer, da bør best practices implementeres – til gavn for beslutningsprocesserne og effektiviteten.

Katedralerne skal vi havde bygget! I størrelse og omfang, så vi i hastigt tempo når "beyond net-zero".

Det vil ikke blot kræve et grundigt eftersyn af de tekniske, finansielle og politiske barrierer, vi ser, men også en villighed til at optimere systemerne mod dybe, hurtige og vedvarende reduktioner i drivhusgasudledningerne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sebastian Mernild

Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, forfatter, FN’s klimapanel (IPCC).
kaptajn af reserven, ph.d. (Københavns Uni. 2006), dr.scient. (Københavns Uni. 2016)

0:000:00