Advokat: Ansvaret for klimakrisen rykker ind i bestyrelseslokalet

De første retssager i kølvandet på klimakrisen blev anlagt mod stater og vedrørte staternes (manglende) overholdelse af internationale forpligtelser til at nedbringe drivhusgasudslippet.

Disse sager var/er enten baseret direkte på internationale klimakonventioner eller mere indirekte på et synspunkt om, at staten krænker menneskerettighederne ved ikke at gøre tilstrækkeligt for imødegå de krænkelser af menneskerettighederne, som klimakrisen uvægerligt vil resultere i.

Anden bølge af retssager har været anlagt mod en række private virksomheder enten med krav om iværksættelse af yderligere klimatiltag eller med krav om erstatninger for skader som følge af klimaforandringerne. Den seneste udvikling på klimaretssagsfronten har været, at der anlægges sager, hvor ikke bare virksomheden, men også de individuelle bestyrelsesmedlemmer bliver sagsøgt.

Efter min opfattelse er denne udvikling med et højere grad af fokus på ansvar for virksomheder og de personer, som har et ledelsesansvar i virksomhederne, helt oplagt. Langt det meste CO2 (og andre drivhusgasser), som fylder vores atmosfære, er udledt inden for de seneste 40 år.

Det betyder, at udledningen af CO2 ikke bare er menneskeskabt, den er også skabt af nogle bestemte mennesker og ikke mindst bestemte virksomheder. Det betyder også, at mange af de virksomheder og formuer, som er skabt på et enormt højt CO2-udslip, som for eksempel olieindustrien eller cementindustrien, eksisterer den dag i dag.

Derfor også bærer de et retligt ansvar for de konsekvenser af klimaforandringerne, vi allerede ser, og for at bidrage til, at vi undgår de værste fremtidige konsekvenser.

Retssagerne mod Shell er også relevante i en dansk sammenhæng

I en skelsættende hollandsk dom fra 2019 blev oliemastodonten Shell dømt til at reducere virksomhedens samlede CO2 udledning med 45 procent i forhold til niveauet fra 2019 inden udgangen af 2030.

Shell har anket dommen, men anken har ikke opsættende virkning og sagsøgerne, og en række miljøorganisationer har truet med at gøre flere enkeltpersoner i Shells ledelse personligt ansvarlige, hvis dommen ikke opfyldes.

Selvom dommen mod Shell er hollandsk, rejser den alligevel spørgsmål i en dansk sammenhæng.

Nikolaj Nielsen
Advokat

Senest har en række aktionærer med den internationale klimarettighedsorganisation, Client Earth, i ryggen stævnet bestyrelsesmedlemmerne i Shell med en påstand om, at bestyrelsesmedlemmerne ikke har gjort tilstrækkeligt for at sikre Shells overgang til den grønne økonomi.  

Selvom dommen mod Shell er afgjort efter hollandsk ret, og retssagen mod bestyrelsesmedlemmerne er anlagt i England, og sagerne derfor ikke 1:1 kan oversættes til danske retsforhold, så rejser det alligevel en række interessante spørgsmål også i en dansk sammenhæng.

Kan Aalborg Portland flygte fra ansvaret?

Hvis man lægger de retlige formaliteter til side og forholder sig til substansen i sagerne, så er spørgsmålet om de danske globale virksomheder, der også er funderet på en eksorbitant CO2-udledning gennem tiden, har bedre argumenter på hånden end Shell har, når det kommer til at friholde sig fra ansvaret for klimakrisen.

Shells argumenter i den hollandske sag klingede meget af argumentation for at friholde for eksempel den danske cementgigant Aalborg Portland fra at bære ansvaret for sine historiske udledninger.

En henvisning til frygten for kulstoflækage kan ikke begrunde, at en virksomhed friholdes for ansvar for de udledninger.

Nikolaj Nielsen
Advokat

Aalborg Portland er blevet verdens største eksportør af hvid cement. Den mest klimabelastende form for cement, der primært erstatter grå cement af æstetiske årsager.

Både i Danmark som på EU-niveau har industrier som Aalborg Portland fået særbehandling under henvisning til risikoen for kulstoflækage (carbon leakage).

Det vil sige risikoen for, at den CO2-udledende produktion på grund af strengere vilkår om CO2-reduktion på hjemmemarkedet flytter til lande, hvor kravene er mindre restriktive.

Det er en tankegang og argument som reelt undtager virksomhederne inden for de mest CO2-belastende industrier for ansvar. Og i øvrigt et af de argumenter som blev afvist af retten under den hollandske sag mod Shell som udokumenteret.

Hertil kommer, at en henvisning til frygten for kulstoflækage vel ikke kan begrunde, at en virksomhed friholdes for ansvar for de udledninger, virksomheden allerede har bidraget med gennem tiden?

Virksomheder er ansvarlige for historiske udledninger

Shell er langt fra den eneste virksomhed, der er blevet mødt med retssager. I juli 2022 indledte fire beboere fra øen Pari i Indonesien en retssag mod cementgiganten Holcim.

Beboerne gør med støtte fra en række miljø- og menneskeretsorganisationer gældende, at Holcim skal betale en relativ kompensation for de skader, som de menneskeskabte klimaforandringer har skabt på deres ø.

At Holcim skal bidrage til at betale for de tilpasninger af øen, som er nødvendige for at tilpasse sig det ændrede klima, samt at Holcim skal forpligte sig til at nedbringe sit CO2-udslip med 43 procent inden 2030.

De store CO2-udledere kan ikke afskrive sig deres ansvar ved at henvise til de fremtidige reduktioner, som virksomheden er i færd med gennemføre.

Nikolaj Nielsen
Advokat

Sagsøgerne stiller ikke alene krav om, at virksomheden skal nedbringe sine CO2-udslip fremover, men også at virksomheden er ansvarlig for de skader og omkostninger, som de menneskeskabte klimaforandringer har påført beboerne på øen.

Det giver blandt andet mening at pålægge en historisk gigantudleder som Holcim et retligt ansvar for klimaforandringerne, fordi de historiske udledninger stadigvæk skader vores klima den dag i dag. Når CO2 udledes til atmosfæren, så forsvinder den ikke igen før om flere hundrede år.

De klimaforandringer, vi oplever i dag, skyldes i høj grad historiske udledninger gennem de seneste 40 år. De store CO2-udledere inden for olie, kul, gas og cementindustrien kan altså ikke afskrive sig deres ansvar ved at henvise til de fremtidige reduktioner, som virksomheden er i færd med gennemføre.

Kan personer være skyldige i klimaskadelig aktivitet?

Et studie har vist, at op mod 70 procent af den menneskeskabte udledning af CO2 i atmosfæren til alle tider kan føres tilbage til 90 virksomheders aktiviteter. Bærer de virksomheder ikke et særligt ansvar for de skader og konsekvenser, som følger af klimaforandringerne? Hvad med de mennesker som har afgørende indflydelser på virksomhedernes dispositioner?

Som bestyrelsesmedlem i en af de store klimasyndere gælder det om at se sig for, hvis man vil undgå et personligt ansvar.

Nikolaj Nielsen
Advokat

Internationalt verserer der flere end tusind klimaretssager, og mange af dem drejer sig netop om, hvad retfærdighed og ansvar betyder i sammenhæng med klimaforandringer. Man kan sige at samtalen om hvem, der skal bære ansvaret for klimaforandringerne, er i gang i mange lande, men samtalen er kun i meget begrænset omfang begyndt i Danmark.

Endnu har vi til gode at se danske virksomheder, endsige bestyrelsesmedlemmer i danske selskaber, blive holdt ansvarlige for klimaskadelige aktiviteter, men kampen om ansvaret for klimakrisen er med de seneste internationale søgsmål for alvor rykket ind i bestyrelseslokalerne.

Som bestyrelsesmedlem i en af de store klimasyndere gælder det derfor nok om at se sig for, hvis man vil undgå et personligt ansvar.