Anklageskrift fra klimaaktivist: Danmark skal dømmes for brud på menneskerettighederne i aktuel klimasag

Igen og igen dumper Klimarådet regeringens planer i forhold til at leve op til Klimaloven. I år er ingen undtagelse.

Men midt i en sommer hvor oversvømmelser, skovbrande og hungersnød, som følge af tørke, har præget menneskers liv verden over, kunne vores klimaminister berolige os.

For han kan ”mærke i sit hjerte”, at vi nok skal nå det.

Det er en totalt useriøs udtalelse om så tungt et emne. Hvis nu landets dygtigste ingeniører i starten af 90’erne havde kigget på tegningerne til Storebæltsbroen og sagt, at den ikke kunne holde – havde vi så fortsat byggeriet, fordi bygherren havde sagt, at han kunne mærke det i sit hjerte?

Afgrund under mulig sejr

Hvis Menneskerettighedsdomstolen til vinter giver de portugisiske unge ret i, at deres rettigheder krænkes, virker det som en sejr. Men under den umiddelbare sejr lurer følelsen af en afgrund.

For hvorfor er det overhovedet nødvendigt at få en domstols ord for, at der er noget galt, før vi kan tage klimaforandringerne seriøst?

Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at få en domstols ord for, at der er noget galt, før vi kan tage klimaforandringerne seriøst?

Birgitte Diget
Aktivist, Global Aktion

Vi har 6000 forskere i IPCC, der understreger, at vi er godt i gang med at sætte ild til vores planet.

Vi har FN’s generalsekretær, der kalder vores handlinger i lyset af klimakrisen for en ”selvmordspagt”.

Vi har La Via Campesina, verdens største sociale bevægelse, som samler 200 millioner mennesker, der til hverdag er vant til at arbejde med naturens gang. Og de råber, at noget er helt, helt galt.

Selv det Internationale Energiagentur, der normalt blev betragtet som et talerør for fossilindustrien, slog for to år siden fast, at vi ikke kan investere i ny fossil udvinding. Alligevel var vi i Danmark klar til at give tilladelse til ny gasudvinding i Elly-Luke.

Godt opmuntret af klimaministerens synske hjerte, der på trods af alverdens opråb fortæller os, at alt er godt.

Regeringen undergraver demokratiet

I det faktum, at borgere må gå til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at understrege noget, der allerede er så tydeligt, gemmer der sig endnu en anklage:

Danmark, og mange andre lande, undergraver demokratiet.

Hvordan det?

I det øjeblik du lyver, dræber du den demokratiske samtale.

Den danske regering gør sig lige nu skyldig i at lyve – både direkte og indirekte.

Birgitte Diget
Aktivist, Global Aktion

Hvis magthaverne i et samfund giver misvisende informationer, fratager de befolkningen et handlerum og muligheden for at deltage i debatten om, hvordan vi som samfund skal agere i lyset af omstændighederne.

Den danske regering gør sig lige nu skyldig i at lyve – både direkte og indirekte.

Igen, eksempler:

Da regeringen i foråret var ude at sige, at man var tæt på at nå klimalovens delmål, brugte de forkerte tal til udregningerne for at pynte på resultaterne.

Under COP26 åbnede daværende klimaminister, Dan Jørgensen, under pomp og pragt den danskinitierede alliance ”Beyound Oil and Gas”. Alliancen skulle understrege, at Danmark er en grøn førernation, for gennem alliancen forpligter landene sig til at udfase olie og gas.

Men godt et år efter var regeringen altså klar til at åbne gasfeltet Elly-Luke.

Man skal ikke se mange pressemøder igennem for at finde ord som ”ambitiøs” brugt om alt fra elbilpolitik til minimale flyafgifter. I sin nytårstale i 2022 understregede Mette Frederiksen, at regeringen tager klimakrisen meget alvorligt – og derfor ville investere i grønne indenrigsfly.

Der skal ikke en professortitel til at se, at ”ambitiøs elbilpolitik” eller ”grønne indenrigsfly” ikke ligefrem lever op til IPCC’s kald på transformativ forandring i en hidtil uset skala.

Skjuler realiteterne

Når regeringen, blandt andet gennem Lars Aagaards bankende hjerte, fortæller os, at alt er godt, og derved skjuler realiteterne – så sætter den befolkningen uden for reel beslutningstagning.

Hvis du fortæller folk, at de kan redde planeten, deres børns fremtid, og deres medmennesker med en elbil – ja, så køber de en elbil. Men en elbil stopper ikke klimaforandringerne. Så uansat om de havde valgt den eller ej, har du frataget dem muligheden for reel handling.

Anklagen om undergravelse af demokratiet er også et opråb til den befolkning, der udgør det ”Danmark”, som nu bliver anklaget ved menneskerettighedsdomstolen.

For demokratiet er ikke noget, vi er forbrugere af hvert fjerde år, når vi sætter et kryds. Det er noget, vi er medskabere af. Vi er demokratiet, hver dag, i hverdagen.

Hvis menneskerettighedsdomstolen dømmer den portugisiske sag til aktivisternes side, vil Danmark sidde tungt på anklagebænken, for vi lever ikke op til vores CO2-budgetter.

Men det er ikke en overraskelse. Tværtimod er det absurd, at der skal en europæisk menneskerettighedsdomstol til at fortælle os det.

At gå til domstolen er et desperat greb fra en civilbefolkning, fordi magthavere i samfundet gør sig skyldig i underliggende anklage:

At fratage mennesker deres ret til selvbestemmelse, deres mulighed for at samtale om vores handlerum og dermed det demokrati, som en stat egentlig burde være et udtryk for.