Bevarelsen af store bededag er også en del af klimakampen

Debatten om store bededag har vokset sig større end fridagen selv. Den er begyndt at handle om, hvor meget vi arbejder, og hvorfor vi gør det. Vi taler om udbrændthed, værdien af fritid og bedre arbejdsliv.

En bevægelse, der kalder på, at vi skal arbejde mindre, er blevet genoplivet. En kortere arbejdsuge er kommet på tale.

Den har også vist, at den kan medføre en øget velvære, sundhed og arbejdsglæde hos befolkningen. Ligeledes har den kunne øge ligestillingen og produktiviteten. Og oveni alt det har det også vist sig, at den kortere arbejdsuge kan være et nyt afgørende værktøj i kampen mod klimakrisen. 

Klimaeffekten ved en kortere arbejdsuge

For en kortere arbejdsuge spiller nemlig smukt ind i den grønne omstilling. Et studie fra University of Massachusetts Amherst’s konkluderer, at arbejder vi blot 10 procent mindre vil vores CO2-aftryk falde med 14,6 procent. Ligeledes falder vores ressourceaftryk tilsvarende.

Der er nogle åbenlyse grunde til, at mindre arbejde belaster kloden mindre

Caroline Bessermann
Aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Går vi fra en fem til en fire dages arbejdsuge, vil vores CO2-aftryk altså falde med næsten 30 procent. Af Danmarks forbrugsbaserede udledninger (på 63 millioner ton) ville det være en reduktion på cirka 19 millioner ton, hvilket svarer til at fjerne de danske udledningerne fra transporten, fremstillingserhverv, bygge-anlægssektoren - tilsammen. Det er lidt over 40 procent af udledningerne, der sker indenfor Danmarks grænser.

Og at mindre arbejde uden mindre i løn har en betydelig klimaeffekt skinner både igennem i eksperternes mange studier og rapporter, men også i forsøgene ude i virkeligheden.

Der er nogle åbenlyse grunde til, at mindre arbejde belaster kloden mindre. Det handler hovedsageligt om transport til og fra arbejde og energiforbrug på arbejdspladsen.

Sammenlagt har mindre arbejdstid vist sig at have overraskende store klimaeffekter på de to poster.

Desuden er mindre arbejde også med til at rykke ved vores livsstil. Tesen er, at en intens arbejdsbyrde leder til et CO2-intenst forbrug. Når folk er tidspressede, går vi efter det nemmeste valg - og i dag er de nemmeste valg ofte CO2-intensive - såsom at vælge den hurtigste form for transport eller købe mad på farten.

Så får folk deres tid tilbage, får vi også tid til at forholde os til klimakrisen og træffe bæredygtige valg.

Mere tid er ikke lig med mere forbrug

Og det handler ikke bare om at kunne træffe andre forbrugsvalg. Mindre arbejde åbner op for, at vi kan dyrke de dele af vores liv, der ikke er CO2- eller ressource-intensive.

Mindre arbejde giver mere tid til alt fra hvile til motion, stunder med dem, vi elsker, og frivilligt arbejde. Med debatten om store bededag herhjemme er mange blevet gjort opmærksomme på, at vi gerne vil have mere tid til de aspekter af livet - ikke mindre.

Mere fritid kan selvfølgelig også medføre øgede udledninger, hvis folk bruger den ekstra tid på at flyve på flere weekendture til London eller tage på flere shoppeture. Alligevel viser forskning, at det ikke er, når vi får mere fritid, at vi udleder mere - det sker modsat når vi får flere arbejdstimer.

Noget tyder på, at det ikke er mere forbrug og flere materielle goder, vi tyr til, når vi får mere tid. Vi tenderer i stedet til at bruge tiden på de dele af livet, der både opbygger os selv, vores relationer og vores omgivelser.

Så der er både socialt og klimamæssigt rationale i at arbejde mindre. Alligevel vil regeringen have os den anden vej. Og vi skal en tur op i helikopteren for at forstå hvorfor.

Vækst for enhver pris?

Regeringen siger, at vi skal arbejde for at få råd til forsvaret - en forklaring, der efterhånden er skudt sønder og sammen. Egentlig handler afskaffelsen af store bededag om vækst og prioriteringer.

Vi har gjort samfundet så afhængig af den økonomiske vækst, at den ikke er til at komme væk fra.

Vi kan skabe en økonomi, hvor vi ikke presser folks mentale og fysiske helbred, øger uligheden og forværrer klimakrisen, men det kræver, at regeringen genovervejer sine økonomiske prioriteringer

Caroline Bessermann
Aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Men den årlige jagt på vækst har bevæget os væk fra økonomiens primære opgave: At dække vores menneskelige behov - og gøre det inden for planetens grænser.

Så når væksten år for år gør krav på mere af vores begrænsede tid og flere af vores begrænsede ressourcer, må vi spørge os selv, om den vækst stadig tjener os - og om den overhovedet kan fortsætte? 

For klimakrisen har svaret længe været nej. Flere studier har konkluderet, at øget vækst er sket med tilsvarende øget CO2- og ressourceforbrug – og den ikke vil kunne forsætte uden. Vores vækst har for længst nået naturens grænser.

Og nu tyder meget på, at den også er ved at nå de menneskelige. 29 procent af danskerne har ligger højt på stresskalaen, og vi taler om regulære trivselskriser hos flere befolkningsgrupper.

Det er klart, at det møder modstand, når befolkningen mødes af politikere, der kræver, at vi arbejder mere - for mange kan ikke strække sig længere og løbe hurtigere. Der er derfor noget dybt selvmodsigende i, at regeringen stadig prøver at løse klimakrisen og højne menneskelig velfærd med mere vækst, når den selvsamme vækst sker på bekostning af vores stabile økosystemer og vores tid, velvære og sundhed.

Masser af velstand i samfundet

Den gode nyhed er, at vi faktisk ikke behøver at løbe stærkere og bruge alle jordens ressourcer for at have råd til det, der er vigtigt for vores samfund. Der er masser af velstand i vores samfund - lige nu arbejder den bare ikke for det fælles bedste.

For hvordan kan regeringen sige, at der både er desperat brug for penge til alt fra forsvar til grøn omstilling til velfærd og stadig give milliarder i skattelettelser til de rigeste og mest forurenende dele af vores samfund?

Mærsk, der forurener mere end hele Danmark tilsammen, betaler sølle tre procent af sit enorme årlige overskud på 203 milliarder kroner. Ved bare at hæve deres skattebidrag med 1,5 procent ville de tre milliarder fra store bededag være dækket. Og dette er bare ét eksempel.