Debat

CIP Fonden: Svarer-udvalget vil have mere viden, men pyrolyse kan sikre CO2-reduktioner allerede i morgen

Pyrolyse er ikke alene en moden teknologi, men også billig og nem at skalere. Men hvis vi skal have biokul op i skala og høste alle teknologiens gevinster, kræver det, at vi får rammevilkårene på plads først, skriver Charlotte Jepsen & Anne Arhnung.

Det er helt essentielt for landbruget, at den grønne omstilling også bliver en god forretning, hvis Danmark skal bevare sin position som et af verdens mest innovative og grønne landbrugslande, skriver Charlotte Jepsen & Anne Arhnung.
Det er helt essentielt for landbruget, at den grønne omstilling også bliver en god forretning, hvis Danmark skal bevare sin position som et af verdens mest innovative og grønne landbrugslande, skriver Charlotte Jepsen & Anne Arhnung.Foto: Rikke Kjær Poulsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig udskød Svarer-udvalget igen den længe ventede ekspertrapport, der skal danne baggrund for en CO2-afgift på landbruget – blandt andet med begrundelsen, at der mangler viden om udviklingen af pyrolyse.

En teknologi, som man fra politisk hånd har udpeget til at spille en afgørende rolle i at nedbringe landbrugets CO2-udledninger.

Der er mange meninger om, hvorvidt det er rimeligt at holde landbruget og dets grønne omstilling i venteposition.

Men i sidste ende er det fuldstændig afgørende, at politikerne samler brikkerne klogt, så CO2-afgiften bliver tænkt sammen med den pyrolysestrategi, regeringen også barsler med.

Dermed kan teknologien faktisk blive den katalysator for en økonomisk bæredygtig omstilling af landbruget, som der er politisk ambition om.

Det har pyrolyse potentialet til, og det kan lade sig gøre at indfri. Det viser flere analyser bag CIP Fondens rapport om biokul i landbruget, som vi præsenterer 10. januar.

Læs også

Under radaren

Pyrolyse og biokul er en teknologisk løsning, der har potentialet til at blive for dansk landbrug, hvad vindteknologien har været for den danske energisektor.

Der er ingen tvivl om, at dansk landbrug står overfor sin hidtil største opgave med at omstille sin produktion og nedbringe sit klimaaftryk.

Selvom biokul er gået under radaren i offentligheden, så er potentialet intet mindre end enormt.

Charlotte Jepsen & Anne Arhnung
Hhv. ledende partner i CIP Fonden og medlem af CIP Fondens bestyrelse

Som det er nu, står landbruget for cirka en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledninger og er dermed en af de største udledere herhjemme.

Men hvis vi træffer de rigtige valg, kan dansk landbrug blive et internationalt eksempel på, at klimavenlig fødevareproduktion kan gå hånd i hånd med det stigende globale fødevarebehov og dermed skabe både vækst og eksport.

Det kræver, at vi giver pyrolyseteknologien de rette rammevilkår og sikrer, at blandt andet markedet for biokul kan blomstre.

Selvom biokul er gået under radaren i offentligheden i forhold til andre fangst- og lagringsteknologier af CO2, så er potentialet intet mindre end enormt.

Biokuls hovedrolle

Biokul fremstilles gennem pyrolyse, hvor restprodukter fra landbruget opvarmes til 500-600 grader. Derved forlader gasserne materialet og bliver til energi, og tilbage er rester af kulstof, som bindes i biokullet.

Ved at binde CO2’en i biokullet er det muligt at sprede biokullet på marker og på den måde lagre kulstoffet i jorden.

Den tilbageværende energi i form af for eksempel bioolie kan sågar på sigt bruges til grønne brændsler til for eksempel fly og skibe, hvor vi i dag mangler grønt brændstof.

Og hvad endnu bedre er, så er biokul en moden teknologi, som i princippet kan skaleres op i morgen. Derfor anslår vi, at biokul vil spille en hovedrolle i landbrugets grønne omstilling.

Vores beregninger viser, at der er nok rester fra biomasse til, at biokul kan nedbringe landbrugets CO2-udslip med to millioner tons i 2030.

Det er samtidig med, at biokullet kan have en række miljømæssigegevinster for jordene og er i stand til at lagre CO2’en i mere end 1.000 år.

Læs også

Reduktioner i morgen

Teknologien er ikke alene moden, men også billig og nem at skalere. Men hvis vi skal have biokul op i skala og høste alle teknologiens gevinster, som kommer både landbrug og samfund til gode, kræver det, at vi får rammevilkårene på plads.

Det gælder for eksempel en hjemmel til at anvende biokul på danske landbrugsjorder.

Både kendte og nye teknologier skal tages i brug, hvis landbruget skal nå i mål med at omstille sig. Én af de teknologier er pyrolyse og biokul.

Charlotte Jepsen & Anne Arhnung
Hhv. ledende partner i CIP Fonden og medlem af CIP Fondens bestyrelse

Samtidig kræver det, at der sker betaling for CO2-lagringen. Det kan ske med klimakreditter, så det bliver økonomisk rentabelt at sprede biokul på markerne.

Her kan en ensartet og standardiseret certificeringsramme med klare retningslinjer være med til at styrke markedet og modvirke greenwashing. En støtteordning i opstartsfasen kan bidrage til at mindske noget af usikkerheden i businesscasen.

Det er helt essentielt for landbruget, at den grønne omstilling også bliver en god forretning, hvis Danmark skal bevare sin position som et af verdens mest innovative og grønne landbrugslande.

En klimaneutral og økonomisk bæredygtig fødevareproduktion er ikke gjort med hverken en afgift eller biokul alene. Både kendte og nye teknologier skal tages i brug, hvis landbruget skal nå i mål med at omstille sig. Én af de teknologier er pyrolyse og biokul.

Træffer vi beslutningerne i dag, kan det blive en speeder for den grønne omstilling og skabe markante reduktioner i landbruget allerede i morgen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024