Debat

Cisu: Mens Dan Jørgensen forhandler, kan civilsamfundet handle på tab og skader

Global klimaminister Dan Jørgensen (S) forventer langstrakte forhandlinger om tab og skader-fonden til COP28 i november, men han melder ud, at Danmark bør fokusere på tempo. I så fald skal regeringen kigge mod civilsamfundet, skriver Jeef Bech.

<div>Til COP28 skal de deltagende lande blandt andet diskutere, hvordan man finansierer fonden til de lande, der er mest udsatte for globale klimaændringer. Det bliver vanskeligt, forudser Dan Jørgensen (S).</div>
Til COP28 skal de deltagende lande blandt andet diskutere, hvordan man finansierer fonden til de lande, der er mest udsatte for globale klimaændringer. Det bliver vanskeligt, forudser Dan Jørgensen (S).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Jeef Bech
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ved COP27 blev verdens lande enige om at etablere en fond, som skal støtte arbejde, der modarbejder tab og skader forårsaget af klimaforandringer i verdens fattigste lande.

Tab og skader-fonden er det næste vigtige skridt for at få fjernet noget af den ulighed, verdens rigeste landes overforbrug har medført i verdens fattigste lande, hvor klimaforandringerne rammer hårdest. Og det, selvom det er de fattige lande, der historisk set har udledt mindst CO2 og derfor har bidraget mindst til klimaforandringerne. Samtidig har de selvsamme lande det mindste beredskab til at håndtere ulykkerne, når de sker.

Læs også

Hvordan fonden skal se ud, hvor pengene skal komme fra, og hvordan de skal bruges, er de store spørgsmål, som er til forhandling ved de næste globale klimaforhandlinger til COP28 i november.

De globale forhandlinger er ikke en forudsætning for, at danske aktører og deres stærke civilsamfunds-partnere kan skrue op for handling

Jeef Bech
Sekretariatsleder, Cisu

Fokus på tempo

Det bliver svære forhandlinger, forventer Dan Jørgensen, blandt andet i et indlæg i Altinget 1. juni. Samtidig melder han, at Danmarks "fokus er på tempo". Det er der i høj grad brug for.

Tab og skader er stadig et nyt område for alle parter, og det bliver centralt at styrke kapaciteten i de mest sårbare lande og bygge videre på de erfaringer, der er opnået i kraft af arbejdet med klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser.

Hvor reduktion og tilpasning handler om at sætte ind for at forebygge effekterne af klimaforandringer, handler tab og skader om det, der er påkrævet, når først ulykken er sket. Det dur med andre ord ikke, hvis der intet beredskab er, når ulykkerne kommer til at ske oftere og oftere.

Civilsamfundspartnerskaber handler allerede. Vi er meget enige med Dan Jørgensen i, at Danmarks fokus skal være fokuseret på tempo. Netop nu er en række civilsamfundspartnerskaber mellem danske organisationer og deres lokale partnere ude i verden allerede i gang med at støtte udsatte grupper og mennesker i at skabe klimatilpasning for at undgå de værste ulykker. Det gør de med finansiering fra Cisu's Støtte til Klimatilpasning.

Civilsamfundet som nøgleaktør

Der findes i Danmark, såvel som i resten af verden en stor gruppe specialiserede organisationer med høj teknisk viden og kapacitet til at arbejde med klimahandlinger. Den erfaring og viden, som findes hos civilsamfundsaktører verden over, skal understøttes.

En investering i civilsamfundet og deres samarbejde med myndigheder nu, kan sikre os et kæmpestort forspring, mens vi venter på de langstrakte forhandlinger

Jeef Bech
Sekretariatsleder, Cisu

De samtænker i høj grad indsatser med myndigheder, men har ofte en tættere berøringsflade med de reelt berørte mennesker.

En investering i civilsamfundet og deres samarbejder med myndigheder nu, kan sikre os et kæmpestort forspring, mens vi venter på de langstrakte forhandlinger, og der derefter vil gå endnu en årrække, inden fonden reelt er på plads, og indsatserne for alvor tager fra.

Der skal med andre ord investeres i et beredskab nu, og det er mere end muligt, selvom forhandlingerne på globalt niveau kan være svære.

Vi har brug for de internationale forhandlinger, så verden får et stærkt set up omkring den nye tab og skader-fond, og at der bliver aftalt gode og stabile finansieringskilder. Men de globale forhandlinger er ikke en forudsætning for, at danske aktører med deres stærke civilsamfundspartnere selv kan skrue op for handling nu.

Det har vi ikke tid til at vente på. Vores fokus er også på tempo. Lad os få politiske beslutninger, der skaber grundlag for, at vi kan komme (endnu mere) i gang.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeef Bech

Sekretariatsleder, Civilsamfund i Udvikling (CISU)
Kandidat i Uddannelse i udviklingslande (Aarhus Uni), Master i Organisatorisk Udvikling (Aalborg Universitetscenter)

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00