Dansk Erhverv: Leverandører til det offentlige risikerer at drukne i bæredygtighedslovgivning

Fra 1. januar 2024 træder et EU-direktiv om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i kraft, også kaldet CSRD. Formålet med direktivet er at harmonisere virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, så investorer kan sammenligne og følge udviklingen over tid.

Helt så simpelt kommer efterdønningerne fra direktivet dog ikke til at ramme.

Virksomheder, der leverer til det offentlige, skal ikke oversvømmes med ukoordineret rapporteringskrav. Derfor er det afgørende, at de kommende krav til bæredygtighedsrapportering oversættes til offentlige indkøb i praksis

Ellen Marie Friis Johansen og Morten Jung
Hhv. CSR.chef og markedschef for offentlig-privat samarbejde, Dansk Erhverv

Kravene rammer ikke blot de største, børsnoterede virksomheder, men også deres leverandører, hvoraf mange er mindre virksomheder. Bæredygtighedsrapporteringen kommer altså til at ramme langt hårdere end forventet, og det betyder, at de små virksomheder skal bruge tid på at levere data, hvis de skal have håb om at fortsætte som leverandører til de største virksomheder.

Erhvervslivet er allerede i gang med at forberede sig på den tsunami af datakrav og rapportering, der bliver den nye virkelighed. Det til trods for, at det endnu ikke er endeligt vedtaget, hvilke og hvor mange datapunkter der skal rapporteres på. Leverandører til det offentlige risikerer at drukne i datakrav og rapportering, også selvom de ikke er omfattet direkte af direktivet. Når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen.

Ligesom med meget anden lovgivning kan der opstå nogle sideeffekter, og med de kommende krav i bæredygtighedsrapportering er der en overhængende risiko for, at de virksomheder, der er leverandører til det offentlige, havner i en situation, hvor byrden bliver uforholdsmæssigt tung, hvis ikke kravene i udbuddene er strømlinet med EU-direktivet.

Det er ikke en kritik af EU-direktivet i sig selv, for der er unægtelig behov for at gå ad bæredygtighedens spor. Vi skal bare være forsigtige med, at de krav, det offentlige stiller i udbud, ikke ender i en ekstra rapporteringsbyrde for virksomheder, fordi de stiller særegne krav.

Risiko for dobbeltrapportering

Det er derfor essentielt, at bæredygtighedsrapporteringen ikke kommer til at stå i vejen for bæredygtig handling. Derfor kalder Dansk Erhverv på et rapporterings-setup, der understøtter udviklingen, men også på at de offentlige indkøbere orienterer sig mod den kommende bæredygtighedslovgivning, inden udbudskrav formuleres.

Gør de ikke det, kan virksomheder, der leverer eller har planer om at levere til det offentlige, nemlig ende i en situation, hvor de skal rapportere og levere forskellige data for at imødekomme det nye direktiv og udbudskrav. Det vil i sidste ende betyde, at virksomheder skal bruge unødige ressourcer på rapporteringen i stedet for på at skabe bæredygtig forandring og løsninger.

Virksomheder, der leverer til det offentlige, skal ikke oversvømmes med ukoordineret rapporteringskrav. Derfor er det afgørende, at de kommende krav til bæredygtighedsrapportering, som kommer fra EU, oversættes til offentlige indkøb i praksis.

Danske virksomheder er nemlig i front med bæredygtige løsninger, og bidrager med svar på nogle af verdenssamfundets største problemer. Skal de blive ved med det, kræver det de rigtige rammevilkår, herunder en strømlinet tilgang til bæredygtig rapportering og data.