Dansk Mode & Textil i replik til Radikale: Eventuelle tekstilforbud skal baseres på fakta

Samara Nawas forslag til et forbud mod afbrænding af ubrugte tekstiler bygger på forkert fakta. Hvis ikke vi sætter den data, vi har, i den rette kontekst, risikerer vi aldrig at finde de løsninger, der kan skabe den nødvendige omstilling for tekstilbranchen, samfundet og planeten, skriver Marie Busck.

Fra mode- og tekstilbranchens side er vi helt enige i, at der lige nu er et alt for stort ressourcespild, og vi vil hellere end gerne diskutere ordninger, der giver forbrugere og virksomheder incitament til at forlænge tekstilernes levetid, skriver Marie Busck.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Marie Busck

CSR- og bæredygtighedschef, brancheorganisationen Dansk Mode & Textil

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er hævet over enhver tvivl, at vi har et overforbrug af ressourcer i Danmark såvel som resten af verden. Som brancheorganisation for de danske mode- og tekstilvirksomheder erkender vi også, at vores forbrug af tøj og tekstiler spiller en væsentlig rolle i dette overforbrug, og det bekymrer os.

Så langt er vi enige med Samira Nawas indlæg i Altinget i anledning af 'World Overshoot Day', og vi tager derfor gerne imod hendes invitation til dialog, debat og udvikling.

Men uanset hvor god en sag, man kæmper for, retfærdiggør det ikke lemfældig brug af data. Slet ikke hvis det resulterer i, at der peges på en løsning, som reelt ikke vil løse problemet.

Blander tekstilerne sammen

Samira Nawas brug af data i debatindlægget svarer til, at du stikker hovedet gennem ærmet på din sweater og beklager dig over, at den ikke passer. Der er ikke noget galt med sweateren; det er anvendelsen, der er forkert, og sådan går det også med de data, hun præsenterer.

Hvis virksomheder i Danmark rask væk brændte tøj af, som det præsenteres her, kunne de lige så godt brænde pengesedler af
Marie Busck
CSR- og bæredygtighedschef, Dansk Mode & Textil

Det er korrekt, at hver EU-borger har et højt forbrug af tekstiler, og bidrager med 11 kilo kasserede tekstiler hvert år. Men Samira Nawa blander husholdningernes spild sammen med det, hun kalder ”virksomhedernes meningsløse tekstilafbrænding”.

For hvis virksomheder i Danmark rask væk brændte tøj af, som det præsenteres her, kunne de lige så godt brænde pengesedler af.

For det er de produkter, virksomhederne lever af, og vi er helt enige i, at funktionsduelige produkter – tekstiler såvel som alt muligt andet – ikke skal destrueres. Det er spild af ressourcer, ligesom det er spild af penge.

De 5,8 millioner tons tekstiler, Samira Nawa henviser til, indeholder ubetinget tøj, der er blevet brugt alt for lidt, men det er også dine og mine udtjente viskestykker, hullede sokker og den elskede tyndslidte t-shirt, du har revet fra hinanden og brugt som klude, da du malede dit soveværelse.

Det er altså forbrugernes kasserede tekstiler, der brændes af, og den afbrænding foretages ikke af producenterne.

Vil man lovgive mod 0,3 procent?

Men Samira Nawa er ikke ene om at have fokus på virksomhedernes destruktion af ubrugt tøj.

Forbrugerrådet Tænk har for år tilbage præsenteret et estimat af danske virksomheders destruktion af usolgt tøj. De opgør det til 677 ton, og hvis der virkelig er tale om tøj, der intet fejler, er der tale om 677 ton for meget.

Men de 677 ton kan ikke stå alene. De skal sættes ind i en kontekst.

I Danmark importerede vi i 2021 226.511 ton tekstiler. Dermed udgør andelen af destruerede usolgte tekstiler 0,3 procent af den samlede import.

Læs også

Naturfredningsforening: Fra i dag driver Danmark rovdrift på kloden

Debat

Udskiller vi de varer, der igen eksporteres, og kigger udelukkende på de varer, der bliver i Danmark, er der stadig kun tale om 0,8 procent.

Det er altså de 0,3-0,8 procent man ønsker et forbud mod.

Men et forbud mod afbrænding af ikke-brugte tekstiler vil ikke adressere afbrændingen af de over 40.000 ton tekstiler, som kommer fra danskernes husholdninger årligt, og som må siges at udgøre et væsentligt større spild end de 677 ton.

Data skal sættes i rette kontekst

Der er behov for, at vi gør op med overforbruget, mens vi samtidig arbejder på løsninger, der kan flytte tekstilforbruget fra lineært til cirkulært, og det er lige præcis dette, EU’s strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler adresserer.

Det er afgørende, at når vi diskuterer de forskellige løsninger, er der behov for at stille helt skarpt på data, definitioner og forventet impact
Marie Busck
CSR- og bæredygtighedschef, Dansk Mode & Textil

I den henseende går forebyggelse, genbrug og genanvendelse hånd i hånd, og vi skal – branchen, politikere, civilsamfund og eksperter – i fællesskab finde de løsninger, der kan understøtte den transformation.

Fra mode- og tekstilbranchens side er vi helt enige i, at der lige nu er et alt for stort ressourcespild, og vi vil hellere end gerne diskutere ordninger, der giver forbrugere og virksomheder incitament til at forlænge tekstilernes levetid.

Det skal stå helt klart, at vi bakker op om et forbud som ét muligt redskab i en større værktøjskasse. Men det er afgørende, at når vi diskuterer de forskellige løsninger, er der behov for at stille helt skarpt på data, definitioner og forventet impact.

Vi skal bruge den data, vi har, og sætte den i den rette kontekst. Ellers er der en alvorlig risiko for, at vi aldrig finder de løsninger, der kan skabe den nødvendige omstilling til gavn for branchen, samfundet og planeten.

Politik har aldrig været vigtigere