DeltagerDanmark: Systemet gør befolkningen til passive tilskuere i klimaindsatsen

I mit sidste indlæg slog jeg til lyd for at fokusere på hverdagsfællesskaber som den afgørende ramme for at træne nye vaner og smitte hinanden med bæredygtige normer, der kan nedbringe vores forbrugsudledninger. Hverken fællesskaber eller livsstilsforandringer kommer imidlertid af sig selv.

For at grønne hverdagsfællesskaber kan opstå, skal der skabes strukturelle rammer rundt om dem, som muliggør at de kan få “effekt”. Det kræver investeringer og en gentænkning af regeringen og kommunernes måde at forme klimapolitikken.

Første skridt i denne rejse bør være, at regeringen vedtager et nationalt mål for forbrugsreduktioner, så kommunerne kan facilitere kollektive klimaløsninger. Løsninger som starter med at anerkende borgernes dobbeltrolle i den grønne omstilling, som både medskabere af klimahandlingsplaner og aktive deltagere i lokale omstillingsprojekter.

Et eksempel fra Brøndby

“Her i Brøndby er der ikke rigtig en samtale om klima blandt borgerne”. Sådan lød det fra en lokal nøgleperson i Brøndby Kommune. Udsagnet blev rettet til en af mine kolleger i begyndelsen af et samarbejde, hvor vi fik til opgave at hjælpe kommunen med at invitere interesserede borgere til et grønt dialogmøde. På mødet kunne borgerne komme med indspil til udformningen og implementeringen af kommunens klimaplan.

Vi er enige på tværs af værdimæssige og demografiske forskelle om, at klimakrisen er en alvorlig trussel og kræver handling

Rune Baastrup
Direktør, DeltagerDanmark

Derfor spærrede alle øjnene op, da der pludselig mødte 300 nysgerrige og iderige borgere op i den store idrætshal. Ikke desto mindre var et stort antal borgere mødt op til det tre timer lange møde med oplæg, workshops og en masse gode samtaler om den konkrete udmøntning af kommunens klima- og biodiversitetsmål.

Er den form for nysgerrighed og interesse en enlig svale hos de blågule på den københavnske vestegn? Nej.

Både vores erfaringer, analyser og den nyeste Tryghedsmåling viser, at viljen til at indgå i klimasamtalen og til at tage ansvar for konkrete grønne handlinger findes bredt i befolkningen.

I vores egen værdiundersøgelse ser vi, at klimadagsordenen faktisk samler danskerne på et overordnet plan. Vi er enige på tværs af værdimæssige og demografiske forskelle om, at klimakrisen er en alvorlig trussel og kræver handling. Vi leder på tværs af skel efter handlemuligheder. Ting, vi kan gøre, som kan ses som vores bidrag til den alvorlige krise.

Borgerne i Brøndby søger eksempelvis kommunens indsats for at forbedre cykelforhold og cykelfællesskaber. Etablere rammer for samkørsel og delebiler i de forskellige bydele og kvalificering af grønnere energiløsninger til boligen, hvor fjernvarmen ikke rækker ud.

Systemfejl i borgerinddragelsen

Når det alligevel var en overraskelse, både for os selv og for Brøndby kommune, at 300 borgere mødte op en torsdag aften i april til kommunens dialogmøde, så hænger det måske sammen med, at vi desværre har for få gode eksempler på, at det politiske system formår at omfavne og understøtte det grønne engagement i befolkningen på en troværdig og forpligtende måde.

Man kan næsten få det indtryk, at politikerne nogle steder holder igen med at hjælpe borgerne til at reducere deres klimaaftryk

Rune Baastrup
Direktør, DeltagerDanmark

Alt for mange steder eksisterer en problematisk konfliktlinje mellem systemet og borgerne i tilgangen til den grønne omstilling. Ja, mange steder er der desværre valide årsager til borgernes skepsis.

For klima- og miljøplanlægningen har lidt under systemfejl, der betyder, at borgeren alt for ofte gøres til passiv tilskuer frem for aktiv deltager i klimaindsatsen. Man kan næsten få det indtryk, at politikerne nogle steder holder igen med at hjælpe borgerne til at reducere deres klimaaftryk.

Det kan synes paradoksalt, idet forskningen i stigende grad er nået til enighed om, at der ikke findes en måde at leve op til Parisaftalens målsætninger, der ikke indkluderer borgernes aktive deltagelse og livsstilsændringer.

Seneste tal fra IPCC siger, at ved at adressere livsstilsændringer hos borgerne, kan der opnås en reduktion i klimagasudledninger på 40-70 procent frem mod 2050. Reduktionspotentialerne forbundet med ændret forbrug og adfærd er ganske enkelt så omfattende, at de må tages med, hvis vi nationalt såvel som kommunalt vil gøre os håb om at leve op til vores forpligtelser.

Det rette format 

Så hvad kan vi gøre anderledes og bedre for at bringe borgere og myndigheder sammen om dette fælles mål? Det virker oplagt at foreslå, at regeringen fastsætter et mål om at halvere de danske forbrugsbaserede drivhusgasudledninger inden år 2035.

Som beskrevet er der store perspektiver i at øge borgernes ejerskab over klimaløsninger, og det er en afgørende forudsætning at få bragt i spil, hvis ovenstående mål skal kunne indfries. Ingen borgere kan samkøre alene, så hvordan bringer vi flere mennesker sammen om at gøre mere?

Første og afgørende skridt på vejen består i at finde det rette format, hvor lokale aktører kan samles i et handlekraftigt fællesskab omkring konkrete klimahandlinger.

I praksis kan dette format tage form som et klimatopmøde i kommunerne, hvor erhvervsliv, foreningsliv, skoler og kommune samles for at udvikle mål og siden at forpligte sig på at reducere deres forbrugsudledninger. Denne form for aktørinddragelse fremmer forpligtende målsætninger og handling rundt om et kollektivt problem, som ingen enkeltaktør har fuld kontrol over.

Med andre ord: flere fyldte gymnastiksale og klimatopmøder, hvor borgerne ligesom i Brøndby inviteres ind i en samtale omkring de centrale udledningshotspots, transport, energi og fødevarer. En sådan form for aktørinddragelse kan både sikre, at lokalbefolkningen giver input til udviklingen af den lokale klimahandlingsplan og engageres til at tage aktiv del i den grønne omstilling i den efterfølgende implementering af planen.