Den Grønne Studenterbevægelse: Vi skal omstille landbruget nu – ellers sender vi det i afgrunden

I Den Grønne Studenterbevægelse er vi ikke i tvivl om, at landbruget i fremtiden vil se helt anderledes ud – og at det er nu, de politiske rammevilkår skal sættes for, at vi kan få et bæredygtigt fødevareerhverv, der modsat i dag binder kvælstof i jorderne og ikke forårsager klimaforandringer.

Lige nu står det danske landbrug med udpinte jorde, en uoverskuelig gæld på 230 milliarder kroner og enorme drivhusgasudledninger, som udgør en tredjedel af Danmarks samlede udledninger.

Tager vi ikke fat om roden af mange af landbrugets problemer i tide, vil det i sidste ende betyde en afvikling, fordi panikløsninger truffet i sidste øjeblik rammer hårdere, end hvis vi handler i tide. Og vi har allerede travlt.

Det industrialiserede landbrug skal gentænkes

Landbrugets udledninger er så massive, at en reduktion i kødproduktionen er uomgængelig. 90 procent af landbrugets udledninger kan nemlig føres tilbage til animalsk produktion, og dyrene står altså for den altoverskyggende udledning i sektoren.

Knap 80 procent af det danske landbrugsareal bruges på at dyrke foder til dyr.

Min generation drømmer om et bæredygtigt, klimavenligt landbrug med plads til natur og med mere føde til mennesker i stedet for foder til dyr.

Elise Sydendal
Aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse

Hvis man i stedet udnyttede det areal – eller en stor del af det – til at lave mad til mennesker, ville vi både gøre landbruget mere effektivt, da vi ville få mere mad ud af det, og vi kunne skære massivt i landbrugets drivhusgasudledning.

En plantebaseret kost kan ifølge et dansk studie skære op til 86 procent af landbrugets udledninger.  

Den internationale valutafond peger i en foreløbig anbefaling på en halvering af den animalske produktion som den mest effektive vej i forhold til at få landbruget omstillet. Et af bevægelsens krav er således en halvering af den animalske produktion inden 2030, da vores nuværende omfang er komplet uforeneligt med vores klimamål.

Argumentet om, at der vil komme store lækageeffekter, altså at vores animalske produktion blot vil flytte til udlandet, hvis vi reducerer den, er blevet tilbagevist flere gange. Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand, udtaler 22. september, at tallene, som florerede i 2019 om 75 procent lækageeffekt, var forkerte, og at effekten muligvis reelt kun er på 25 procent. 

Der er derfor intet godt argument for, at Danmark ikke skal tage ansvar for landbruget og vise, hvordan man udvikler det til at blive bæredygtigt.

En gentænkning af landbruget

Hvis vi reducerer den animalske produktion, får vi meget mere plads til at omlægge landbrugsareal til natur, hvilket både vil øge biodiversitet og binde CO2 i jorden. Holland har eksempelvis besluttet sig for at reducere den animalske produktion op mod 30 procent i 2030. 

Min generation drømmer om et bæredygtigt, klimavenligt landbrug med plads til natur og med mere føde til mennesker i stedet for foder til dyr.

Elise Sydendal
Aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse

En halvering af den animalske produktion er et skridt på vejen, men vi må tænke større, hvis vi reelt ønsker et bæredygtigt landbrug. Vi skal gentænke hele det industrialiserede og konventionelle landbrug, så der bliver plads til små jordbrug med fokus på regenerativ dyrkning.

Det er ligeledes vigtigt, at der på EU-niveau laves tiltag for at gøre landbrugsstøtten mere retfærdig, så den tilgodeser bæredygtige tiltag og imødekommer små landbrug i stedet for som i dag at give flest penge til de største spillere med flest hektar.

Vi skal derudover have grønnere uddannelser inden for landbrug med mere undervisning i bæredygtige praksisser. Og sidst, men ikke mindst, skal vi have en bedre beskyttelse af vandmiljøet. 

Det er nu, vi skal tage tyren ved hornene

Min generation drømmer om et bæredygtigt, klimavenligt landbrug med plads til natur og med mere føde til mennesker i stedet for foder til dyr.

Vi skal give et levedygtigt landbrug med færre svinefarme og mere liv på landet videre til de kommende generationer. At vi vælger at udvikle landbruget og tage markante skridt i en grøn retning, er således nødvendigt for klimaet, men også for et socialt bæredygtigt og sammenhængende Danmark. 

Enten tager vi store beslutninger nu og udvikler landbruget, eller også sender vi det i afgrunden.

Mens højrefløjen og regeringen kommer med argumenter om, at det kommer til at koste for mange arbejdspladser, og at produktionen vil flytte til udlandet, så står landbruget i kæmpe gæld og problemer med at eksportere varer.

Vi skal løse problemerne ved at tage tyren ved hornene og reducere den animalske produktion.