Af Jens Hesselbjerg Christensen
Forskningsleder ved Danmarks Klimacenter, DMI og hovedforfatter på et kapitel i FN's klimapanels 5. hovedrapport

FN's klimapanel, IPCC, skal forsyne verden med et bredt funderet, videnskabeligt syn på aktuel viden om klimaændringer og deres potentielle miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kritikerne af IPCC stiller spørgsmål som: Får vi overhovedet noget ud af de omfattende og arbejdskrævende vurderingsrapporter? Er IPCC ikke bare et politisk organ sat i verden for at producere rapporter med konklusioner, der er givet på forhånd? Foregiver panelet ikke en enighed blandt forskerne, som ikke er til stede?

IPPC er det bedste, vi har 
Faktum er, at IPCC er det bedste, vi har, til at varetage den opgave, som er blevet stillet. Man kan hævde, at en videnskabsmand ville strukturere sin rapport anderledes. Men det gælder ikke indholdet.

Mens det politiske ophæng forventer en policy-relevant rapport, garanterer de udvalgte forskere, som skriver rapporterne, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved det faglige. Rapporterne er ikke selvstændige, videnskabelige studier, men sammenstillinger af allerede publiceret forskning. Det er faktisk hele pointen.

IPCC's arbejde har været gransket af den internationale sammenslutning af videnskabsakademier InterAcademy Council (IAC). Konklusionerne var, at IPCC burde gennemføre reformer for at gøre arbejdsprocesserne mere gennemskuelige.

Rapporterne er ikke selvstændige, videnskabelige studier, men sammenstillinger af allerede publiceret forskning. Det er faktisk hele pointen.

Jens Hesselbjerg Christensen
Forskerleder ved DMI og hovedforfatter på første del af FN's klimarapport

Men samtidig blev det fremhævet, at der ikke kunne sættes en finger på det videnskabelige indhold. IPCC tog kritikken til efterretning og indførte nye procedurer, så de fleste arbejdsprocesser gøres offentlig tilgængelige. En løsning, som ligger lige for, simpelthen fordi der ikke foregår noget hemmeligt. Som et konkret eksempel kan nævnes, at den fulde vurderingsrapport fra arbejdsgruppe 1 allerede nu er offentliggjort, selv om den fortsat er i korrekturfasen.

Vurderingsrapporterne adskiller sig fra andre videnskabelige rapporter - primært ved processen omkring tilblivelsen. Når IPCC beslutter at udarbejde en rapport, besluttes også en ret detaljeret indholdsoversigt.

Derefter inviteres FN's medlemslande til at udnævne forfatteremner og reviewere, dvs. eksperter, der kan gennemlæse og indsende videnskabelige kommentarer til de enkelte kapitler i rapporten.

Rapportskrivningen
Selve rapportskrivningen består af flere trin: Først udarbejdes en version, der sendes i formelt ekspert-review. Herefter kommer en revideret udgave, som sendes i regeringsreview. Regeringerne udvælger nationale eksperter til dette review, mens der er en åben indkaldelse blandt forskere til ekspert-reviewet. I Danmark har alle klimaforskere været inviteret til at deltage aktivt i processen.

Der kan let komme over 1.000 ekspert-kommentarer til et kapitel, og forfatterne skal tage stilling til dem alle: Ændrer vi udkastet, eller afviser vi kommentaren? Ikke sjældent forekommer kommentarer, som trækker i hver sin retning.

Kommentarerne samt forfatternes svar gemmes i en database, så man kan få oplyst, hvordan kommentarerne er behandlet. Ud over den 2.000 sider lange baggrundsrapport, skriver forfatterne også et 'Resume for beslutningstagere', som er det dokument, der pådrager sig mest opmærksomhed.

Sammenfatningen til beslutningstagere
Resumeet er defineret som et policy-relevant, men policy-neutralt, resume af rapporten. Dette dokument går ligeledes igennem review-processen.

Men processen afsluttes med, at resumeet linje for linje gennemgås af landerepræsentanter samen med hovedforfatterne under en plenarforsamling. Scenen er sat til samarbejde, ikke konfrontation. Forfatternes tilstedeværelse sikrer, at resumeet er i overensstemmelse med videnskaben i den underliggende rapport, også selv om teksten bliver tilpasset til beslutningstagerenes behov.

Resultatet er derfor en diplomatisk såvel som en videnskabelig bedrift.