Om  
Leif Juul Jørgensen

Dødsfald: Direktør, konsul Leif Juul Jørgensen (83)

Direktør, konsul og civiløkonom Leif Juul Jørgensen, Skotland, er død, 83 år. Han var medinitiativtager til it-virksomheden Simcorp og bl.a. adm. direktør i rederiet DFDS.

Redaktionen

Leif Juul Jørgensen var oprindelig statsautoriseret revisor, men blev gennem sin karriere kendt som direktør for en række større danske virksomheder inden for skibsfart.

Først arbejdede Leif Juul Jørgensen dog med udvikling af finansielle systemer, og var som 31-årig medinitiativtager til stiftelsen af Simcorp - i dag en stor, børsnoteret it-virksomhed.

Men kort efter begyndte karrieren inden for søfart, da han i 1972 blev ansat som økonomidirektør i rederiet DFDS, hvor han senere avancerede til administrerende direktør. Siden skiftede Leif Juul Jørgensen først til Mols-Linien og siden til Rederiet J. Lauritzen, så til dieselmotorfabrikken MAN B&W Diesel og til sidst til J.C. Hempel Skibsfarver, hvor han var koncernchef for Hempel-Koncernen 1992-2000.

Han var bl.a. censor ved cand.merc.-studiet i den lange periode 1984-2006.

Leif Juul Jørgensen var medlem af en lang række bestyrelser i Danmark og udlandet. Han flyttede for nogle år siden til Skotland, hvor fritiden blandt andet blev brugt på en stor interesse for især kammermusik.


Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00