GRØN OMSTILLING

Verden står overfor to alvorlige kriser. Den økonomiske krise og klima/miljøkrisen. Begge kriser skal løses i en verden præget af store forandringer på vej mod en ny verdensorden.

Kloden kan ikke bære presset på ressourcer og klima, hvis den nuværende retning fastholdes. Derfor står bæredygtighed, grøn økonomi og konkret indsats overfor stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer meget højt på regeringens dagsorden.

Det kræver en større dansk indsats i internationale forhandlinger og i EU for at sikre en mere bæredygtig udvikling.

Danmark har chancen for udvikle sig til et grønt demonstrationsland for nye teknologier og nye metode. På den måde vil vi skabe grundlaget for at bevare og udvikle nye produktions - og videns arbejdspladser i den private sektor til erstatning for de tusindvis af job som Danmark mistede i de seneste år.

Derved forenes fordelene ved et bedre miljø og en stigende beskæftigelse i form af grøn vækst.

Regeringen vil af disse grunde i højere grad end det tidligere har været tilfældet medtage miljø, klima og energi i regeringens beslutningsprocesser.

GRØN ØKONOMI OG ERHVERVSUDVIKLING

Vores tilgang er, at det er ved at gå forrest med ambitiøse mål og en ambitiøs plan, at vi sikrer en grøn økonomi og erhvervsudvikling i Danmark, og gør Danmark klar til en fremtid, hvor al energi er vedvarende.

De kommende år vil vi på globalt plan se stadig stigende efterspørgsel efter energi.

Samtidig vil reserverne af særligt olie og gas blive koncentreret på stadig færre lande. Det giver risiko for stigende og ustabile priser på energi.

En omlægning af skatter og afgifter skal sikre, at der skabes de rette incitamenter til at tænke og handle grønt. Det skal kunne betale sig at spare på energien og reducere anvendelsen af pesticider.

En grøn omstilling vil også bidrage til at reducere vores udledning af drivhusgasser. Og vi vil understøtte de grønne styrkepositioner, som Danmark i forvejen er kendt for. Grøn teknologi giver grønne arbejdspladser.

Med klare mål og intelligent regulering vil danske virksomheder kunne afprøve ny grøn teknologi på det danske hjemmemarked. Det vil give dem et forspring i konkurrencen på de nye grønne eksportmarkeder. Hvad enten det gælder vandteknologi, bioteknologi, landbrugsrelateret miljøteknologi eller energiteknologi.

Virksomheder uden for de grønne brancher vil på kort sigt kunne få stigende energiomkostninger, men regeringen lægger vægt på, at virksomhederne i de konkurrenceudsatte erhverv får tid til at tilpasse sig. Det vil gøre alle Danmarks virksomheder mindre sårbare over for stigende og svingende energipriser.

Grøn omstilling kræver teknologi. Mange af de teknologiske løsninger anvender vi allerede i dag. Andre er udviklet, men endnu ikke udbredt. Og der vil også være behov for at udvikle helt ny teknologi.

Den grønne omstilling skal ske gennem et tæt offentligt-privat-samarbejde. Ved at opstille konkrete, ambitiøse og langsigtede mål bl.a. for vedvarende energi og gennemføre intelligent grøn regulering, vil regeringen tilskynde virksomheder til at udvikle, teste og udbrede de teknologiske løsninger, som den grønne omstilling kræver.

KLIMA- OG ENERGI

Klimaudfordringen skal tages alvorligt og samtidig bruges som løftestang for innovation, jobskabelse, øget eksport af grønne teknologier, opkvalificering af arbejdsstyrken og involvering af kommuner og borgere i omstillingen.

En nedbringelse af udslip af drivhusgasser vil samtidig reducere andre former for luftforurening markant, da en meget stor del af forureningen med bl.a. NOx og partiklerskyldes afbrænding af fossile brændstoffer.

Det indebærer, at der skal fastsættes ambitiøse målsætninger for dansk klima- og energipolitik:

- Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050. Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i 2030. Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et.

- Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40% i forhold til niveauet i 1990. Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren.

- Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i 2020.

- Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark.

- Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier.

- I EU vil regeringen arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi - også efter 2020 - og at EU's målsætning for reduktion af CO-2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct.

- Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale, og sikre at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering.

Målene skrives ind i en klimalov - inspireret af den britiske og den skotske klimalov.

Samtidig søges eksisterende lovgivning forenklet. Loven skal på et bredt politisk grundlag gøre det muligt at foretage årlige vurderinger af, hvorvidt klimaindsatsen er på rette spor.

Til dette arbejde udvides det miljøøkonomiske råds opgaver, så de løbende evaluerer igangsatte tiltag og rådgiver regeringen i klimaspørgsmål.

For at leve op til målene kræves en bred indsats på især energi, transport og landbrug.

Regeringen vil tage initiativer til en sådan bred indsats, der tilsammen vil udgøre en ambitiøs dansk klimastrategi.

Regeringen vil undersøge og udarbejde konkrete forslag til finansieringen af de tiltag, der skal realisere målsætningen om 40 pct. reduktion af drivhusgasser. Regeringen vil bl.a. lægge vægt på, at forventede afgiftstab som følge af udfasningen af kul, olie og gas, reduceret energiforbrug mv. finansieres ved en omlægning af afgifterne som også foreslået i VK-regeringens Energistrategi 2050. Udbygningen af vedvarende energi finansieres som i dag ved PSO- og lignende ordninger.

EN AMBITIØS, LANGSIGTET OG BRED ENERGIAFTALE

- Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag til en energiaftale baseret på en kombination af flere energibesparelser, fortsat udbygning af den vedvarende energi bl.a. med stigende brug af vindkraft i den danske elforsyning.

- På dette grundlag vil regeringen optage forhandlinger med alle Folketingets partier om en bred og langsigtet energiaftale, så de berørte danske virksomheder f.eks. i vindmølleindustrien får et langt varsel om udviklingen på det danske energimarked.

TRAFIK

Bedre fremkommelighed og mindre luftforurening

Danmark har brug for en ny trafikpolitik, som gør det lettere for danskerne at komme på arbejde og for virksomhederne at transportere deres varer. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækst.

Regeringen har endvidere som målsætning at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor skal en ny transportpolitik sammentænke Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer.

Danmark står overfor en række udfordringer på transportområdet, hvor det er nødvendigt at tage fat på en ny måde:

- Danskerne spilder tusindvis af timer hver dag på grund af trængsel på vejene og på grund af forsinkede tog. Det mindsker mobiliteten og er dermed en forhindring for vækst.

- Der er en lang række vej- og baneprojekter som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ville være fornuftigt at gennemføre. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af disse projekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.

- Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledningog en væsentlig del af den CO-2-udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. Hertil kommer partikler, NOx'er, og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren. Det er herunder nødvendigt at lavere CO2-udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne.

Regeringen vil føre en ny transportpolitik med klare målsætninger. Det skal være attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport, det skal være billigere at købe en energirigtig bil og vi skal investere i nye veje og jernbaner, der giver vækst.

Et centralt virkemiddel består i at sikre, at der købes biler, der forurener mindre. Der er i særlig grad brug for at begrænse forureningen i byerne, hvor sundhedsskaderne fra forurening er størst.

Der er også brug for at begrænse stigningen i biltrafikken ved at få flere til at vælge den kollektive trafik, som er blevet voldsomt fordyret og busdriften er mange steder, også i yderområderne, blevet forringet. Der er ligeledes brug for at få mere gods over på bane og skib.

Regeringen vil derfor:

- Fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der understøtter ovennævnte. Fritagelsen af elbiler for registreringsafgift forlænges til 2015

- Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler mm. som omfatter infrastruktur mm.

- Fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik.

- Regeringen vil videreføre og udvide brugen af halvoffentlige selskaber til finansiering af større infrastrukturprojekter. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af offentlige infrastrukturprojekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.

- I det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regeringen arbejde for, at 2/3 af disse bruges til kollektiv trafik, herunder letbaner, og cykling og 1/3 til veje mv. Det svarer til fordeling af midlerne ved den oprindelige grønne transportaftale fra 2009. Regeringen ønsker at elektrificere større dele af jernbanenettet og arbejde for togforbindelser med væsentlig lavere rejsetid både indenlandsk og til og fra udlandet.

- Regeringen vil fremsætte forslag om en betalingsring i Hovedstadsområdet.

Regeringen vil sikre en høringsfase og inddragelse af alle relevante interessenter.

Betalingsringen indføres for at nedbringe trængslen i og omkring Hovedstadsområdet. Indtægterne, som forventes at udgøre ca. 2 mia. kr., anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik i og omkring Hovedstadsområdet.

Betalingsringen vil reducere biltrafikken, sikre bedre fremkommelighed på vejene og dermed spare borgere og virksomheder for kostbar tid, som i dag spildes i køer.

Desuden vil en betalingsring reducere luftforureningen og vejtrafikkens negative virkninger på sundheden.

Cykling er et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel. Det er en vigtig prioritering for regeringen at fremme cyklismen.

- Regeringen vil sikre, at der fortsat vil være cykelpuljer, som kommunerne kan søge til cykelprojekter, herunder nye cykelbyprojekter.

- Regeringen vil undersøge, om der kan gennemføres ændringer af færdselsloven til gavn for cyklismen

Antallet af trafikulykker med dødelig udgang har glædeligvis været faldende set over en årrække, men der er stadig mange, der dør eller kommer til skade i trafikken.

- For at styrke trafiksikkerheden vil regeringen styrke bekæmpelsen af "sorte pletter" og øge omfanget af den automatiske fartkontrol.

TRAFIK I ØVRIGT

- Regeringen vil fortsætte arbejdet med udviklingen af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark, herunder fortsætte undersøgelserne af en Kattegatforbindelse.

- Regeringen vil evaluere om der i forlængelse af strukturreformen kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark.

- Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavn som et centralt knudepunkt for lufttrafikken og vil analysere muligheden for at tage initiativer der fremmer dette mål mest muligt.

KLIMATILPASNING - FOREBYGGELSE I STEDET FOR OVERSVØMMELSE

Danskerne har i sommeren 2011 for alvor oplevet adskillige tilfælde med usædvanlige voldsomme skybrud. Det understreger behovet for klimatilpasning, som alt for længe har været forsømt. Regeringen vil

- Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning samt sikre hurtig implementering af EU's oversvømmelsesdirektiv.

- Sikre at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning indenfor max 2 år.

- Modernisere vandløbs- og vandforsyningslovene

- Undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt.

UDENRIGSPOLITIK

ET AKTIVT DANMARK I ET STÆRKT EUROPA

Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde.

Som et lille land med en åben økonomi bliver vi dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. Vores medlemskab af EU giver os den stærkeste platform for medindflydelse på denne udvikling.

Den 1. januar 2012 overtager Danmark formandskabet i EU. Regeringen vil arbejde for, at det danske EU-formandskab sætter en offensiv dagsorden inden for grøn og bæredygtig vækst i lyset af den internationale finanskrise og klimakrise. Det skal samtidig sikre en stærk europæisk stemme i de internationale klimaforhandlinger og ved Rio + 20 topmødet i Brasilien i juni 2012.

Regeringen vil i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de øvrige medlemslande og EU's institutioner arbejde målrettet for at skabe de resultater, som bringer Europa videre.

Hovedopgaven er at sikre, at vi i fællesskab får lagt den økonomiske krise bag os og at vi skaber grundlaget for økonomisk, finansiel, social og miljømæssig ansvarlig vækst og beskæftigelse.

Regeringen vil under det danske formandskab arbejde for, at EU's budget for perioden 2014-2020 understøtter denne udvikling. Vi vil samtidig arbejde for, at vækstpotentialet i Europa styrkes gennem et revitaliseret indre marked, der er en stærk hjemmebane for verdens førende højteknologiske virksomheder og frembringer innovative løsninger på de store udfordringer såsom stigende oliepriser, vandmangel og ressourceknaphed.

Regeringen vil øge Danmarks engagement i EU. Forsvarsforbeholdet afskærer Danmark fra at deltage i de vigtige bidrag, EU yder til fred og sikkerhed i verdens brændpunkter.

Det begrænser Danmarks muligheder for at føre en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik.

Regeringen vil derfor søge forsvarsforbeholdet afskaffet ved en folkeafstemning.

Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet om kampen mod organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, hvidvaskning af penge og samarbejdet om håndteringen af migrationsudfordringen, herunder illegal indvandring og beskyttelse af handlede kvinder. Regeringen vil derfor ved en folkeafstemning søge retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning, der betyder at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet, vi vil deltage i.

Regeringen vil indkalde partierne til drøftelser med henblik på at tilvejebringe et bredt flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet og erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Regeringen ønsker, at Danmark engagerer sig aktivt i Europas økonomiske styring og udvikling. Danmarks deltagelse i Konkurrenceevnepagten (Euro-plus pagten) medvirker til, at vi kan arbejde aktivt for, at EU-landene fører en ansvarlig økonomisk politik, der fokuserer på høj beskæftigelse, sunde offentlige finanser og et stabilt finansielt system.

Regeringen har følgende konkrete pejlemærker for sin Europapolitik:

- Regeringen vil arbejde for en effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet indenfor Schengen-samarbejdet. Danmark skal i samarbejde med vores nabolande udføre en effektiv toldkontrol baseret på en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats i overensstemmelse med de fælles regler, der gælder i EU. Planerne fra maj 2011 om at opføre nye kontrolanlæg ved de danske grænser vil ikke blive gennemført.

- Europapolitikken skal fortsat understøtte det unikke danske velfærdssamfund og den danske arbejdsmarkedsmodel. Regeringen vil prioritere indsatsen mod social dumping, underbetaling og dårlige arbejdsforhold i EU-landene.

- Regeringen vil presse på for en 30 % CO2-reduktion i EU i 2020 i forhold til 1990. Vi vil arbejde for, at EU's indre marked i højere grad understøtter efterspørgslen efter bæredygtige produkter og løsninger.

- Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemslandenes muligheder for at vælge at bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes.

- Regeringen vil arbejde for, at reformen af EU's fiskeripolitik sikrer et konkurrencedygtigt erhverv, men også en langt mere ambitiøs strategi for sikring af verdens fiskebestande, den marine biodiversitet og sikrer, at verdens fiskeressourcer udnyttes bæredygtigt til gavn for de lokalsamfund, der afhænger af fiskeriet.

- Regeringen vil aktivt arbejde for, at EU's nye udenrigstjeneste bliver en stærk og effektiv aktør, så EU på stadig flere områder kommer til at tale med én stemme. En stærk fælles udenrigstjeneste skal styrke samarbejdet med de strategiske partnerlande. Det gælder ikke mindst USA og BRIK-landene

- Regeringen vil gå forrest i EU i kampen for indførelse af en global skat på finansielle transaktioner og vil presse på for en stærkere og klogere international regulering af finanssektoren for at forhindre flere finanskriser. EU bør bruge sin politiske og økonomiske vægt til at presse USA, Japan og andre lande til at indføre internationale standarder for finansverdenen.

- Regeringen vil arbejde for, at EU på globalt plan fremmer fair og fri international handel, og for at de strandede forhandlinger i WTO føres frem til et resultat, som kommer hele verdensøkonomien - og ikke mindst de fattigste lande - til gode.

- Regeringen vil målrettet understøtte EU's nabolandes ønske om et tættere samarbejde, herunder inddragelse i EU's programmer og adgang til EU's markeder i takt med fremskridt i landenes reformbestræbelser. Udvidelsesprocessen forsætter inden for de aftalte rammer.

- Regeringen vil arbejde for, at EU får en fælles politik for illegal indvandring.

Regeringen vil styrke samarbejdet med EU's nabolande om at standse illegal indvandring på en både effektiv og værdig måde, og vi vil arbejde for, at alle asylansøgere i Europa får rimelige levevilkår imens de venter på at få deres asylsag afgjort.

- Regeringen vil arbejde for, at der skabes en bedre sammenhæng mellem EU's politik inden for alle de mange sektorer, som berører udviklingslandene.

- Regeringen vil aktivt bidrage til og arbejde for, at EU hurtigst muligt under det danske formandskab realiserer løfterne om en samlet og ambitiøs hjælpepakke og markant øget markedsadgang til lande, der forpligter sig til demokratisk udvikling med særligt henblik på at stabilisere udviklingen i Nordafrika og Mellemøsten.

KLIMAFORANDRINGER OG ENERGIPOLITIK

Den globale omstilling til en grøn økonomi kræver lederskab og en målrettet fælles indsats.

Danmark og EU skal være parat til at gå forrest. Regeringen vil optrappe arbejdet for en klimaaftale i FN-regi, der substantielt reducerer udledningen af drivhusgasser og tager hensyn til de fattige landes behov for at balancere økonomisk udvikling med omlægning af energiforbrug. Klimaforandringer og ressourceknaphed rammer i særlig grad de fattige lande, og de industrialiserede lande har et ansvar for finansiering af klimatilpasning til disse lande. Det er afgørende, at de fattige lande får adgang til klimavenlig teknologi.

- Regeringen vil oprette en fond til at fremme klimainvesteringer i udviklingslandene.

- Regeringen vil sikre et bedre samspil mellem udviklingsbistanden og klimaindsatsen, herunder gennem den globale ramme.

- Regeringen vil undersøge, hvordan bæredygtighedsmål kan integreres i den politiske beslutningsproces i Danmark.

- Regeringen prioriterer Rio+20-topmødet i 2012 højt og vil arbejde for, at der skabes enighed om et sæt nye globale bæredygtighedsmål, og at der skabes synergi mellem Rio+20 topmødet og klimatopmødet i Durban (COP 17).

- Regeringen vil arbejde for at styrke det internationale samarbejde om at fremme grøn vækst i et partnerskab med den private sektor og andre aktører, som skal levere fremtidens innovative løsninger og skabe grundlag for økonomisk udvikling.